Cai Ove Jørgensen (født 29. april 1893 på Tranekær Avlsgård, Langeland,Note om identifikationen: Danske Landbrugskandidater er den eneste af de anvendte kilder som angiver det fulde navn (fornavnene Cai Ove). Værket gengiver imidlertid det samme fotografi af Cai Ove Jørgensen som også findes for C.O. Jørgensen i således at det kan fastslås at der er tale om samme person. død 1980) var en dansk landmand og nationalsocialistisk politiker, der var medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP). Han blev i 1944 en af partiets ledende personer og overtog efterfølgende en central rolle i dets ledelse under besættelsen.

Baggrund C.O. Jørgensen kom fra en ingeniørfamilie og uddannede sig inden for landbrug ved Københavns Universitet.

Han blev landbrugskandidat i 1916 og tog specialeksamen i planteavl i 1918. Han var assistent ved Statens Ukrudtsforsøg og lærer ved Lyngby Landbrugsskole 1919-1920. Efterfølgende blev han forstander for Visborggård Græsmarksskole og inspektør på Visborggård. Han ejede proprietærgården Høgholt ved Visborg fra 1931.

Han blev medlem af Landbrugernes Sammenslutning (LS), en organisation, der blev oprettet i 1930 som en protestbevægelse mod det parlamentariske system på baggrund af landbrugets økonomiske vanskeligheder.

LS havde tætte forbindelser til DNSAP, og der var et betydeligt personsammenfald mellem de to organisationer. Jørgensen meldte sig ind i DNSAP i 1934 og blev efterfølgende partiets talsperson i landbrugspolitiske spørgsmål.

Ledelsen af DNSAP I foråret 1944 overtog Jørgensen en ledende position i DNSAP efter partiets mangeårige fører Frits Clausen. Ifølge historikeren John T. Lauridsen blev Jørgensen den 5. maj 1944 leder af et førerråd på tre personer, som afløste Clausen.

Jørgensen repræsenterede partiets landbrugsorienterede fløj og stod i modsætning til de kredse omkring Clausen, som han kritiserede for deres levevis. Ifølge den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best, der efter krigen beskrev sit forhold til de danske nazister, ønskede Jørgensen at bevare partiet som en organisation for dets medlemmer, men uden at føre en aktiv politisk linje. Bests karakteristik stammer fra hans optegnelser efter krigen og må ses i lyset af hans forsøg på at fremstille sin egen rolle under besættelsen i et fordelagtigt lys.

Efter Augustoprøret i 1943 havde Jørgensen ifølge Best givet udtryk for, at Danmark burde vende tilbage til en dansk regering dannet ad parlamentarisk vej og uden nationalsocialistisk deltagelse. Som leder af DNSAP kom han desuden i konflikt med folketingsmedlemmet Einar Jørgensen og med Schalburgkorpset, der støttede dennes bestræbelser på at bryde med partiet.

Den 15. marts 1945 blev der under Jørgensens ledelse indgået en sammenslutning mellem flere af de stridende fraktioner inden for DNSAP. Partiet var på dette tidspunkt svækket og havde vanskeligt ved at opretholde sin politiske aktivitet.

I januar 1945 tog Jørgensen på DNSAP's vegne afstand fra to tyske repressaliemord, der fandt sted den 12. januar efter drabet på partiets sysselleder Einar Laursen den 4. januar. Han gentog sin modstand mod repressalier i en nekrolog over Laursen, der blev bragt i partiets avis Fædrelandet 12. februar 1945.

Referencer

Kategori:Alumni fra Københavns Universitet Kategori:Nazister fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Politikere fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti Kategori:Landmænd fra Danmark Kategori:Agronomer fra Danmark