Forsvarsmure er et karakteristisk træk ved romersk arkitektur. Romerne befæstede som regel byer frem for at opføre fritstående fæstninger, men der findes enkelte befæstede lejre, såsom forterne langs den saksiske kyst, herunder Porchester Castle i England. Bymure spillede allerede en vigtig rolle i etruskisk arkitektur, og under kampen om kontrollen over Italien i den tidlige republik blev der opført mange flere med forskellige byggeteknikker. Disse omfattede tæt sammenføjede, massive, uregelmæssige, polygonale stenblokke, der var tilhugget, så de passede præcist sammen på en måde, der minder om senere inkabyggeri. Romerne kaldte en simpel jordvold for en agger; på dette tidspunkt var stor højde ikke nødvendig. Serviusmuren omkring Rom var et ambitiøst projekt fra begyndelsen af 300-tallet f.v.t. Muren var visse steder op til 10 meter høj, 3,6 meter bred ved foden og 11 km lang,Fields, Nic; Peter Dennis The Walls of Rome Osprey Publishing; 10 Mar 2008 p.10 og den menes at have haft 16 hovedporte, selv om mange af dem kun kendes fra skriftlige omtaler og ikke fra bevarede levn. Langs dele af muren var der en fossa, en grav, foran og en agger bagved, og befæstningen var tilstrækkelig til at afskrække Hannibal. Senere erstattede Den Aurelianske Mur den. Den omsluttede en udvidet by og havde en mere avanceret udformning med små forter med mellemrum.
Romerne omgav større og mindre byer med mure i områder, de anså for sårbare, og dele af mange af disse mure indgår stadig i senere forsvarsværker, som i Córdoba (100-tallet f.v.t.), Chester (jord og træ i 70'erne e.v.t., sten fra omkring år 100) og York (fra 70'erne e.v.t.). Strategiske mure, der forsvarede rigets grænser ved at strække sig gennem åbent land, var langt sjældnere. Hadrians mur (fra 122) og Antoninusmuren (fra 142, opgivet blot otte år efter færdiggørelsen) er de vigtigste eksempler, begge ved grænsen mod pikterne. Forsvaret af Romerrigets grænser byggede hovedsageligt på systemer af forter og veje uden forsøg på at skabe en sammenhængende barriere.
Eksempler
Blandt de bemærkelsesværdige mure, der blev opført af Romerriget, er følgende, anført i kronologisk rækkefølge efter opførelsestidspunkt:
Murus Romuli, opført omkring det tidlige Rom i den fjerne oldtid Serviusmuren, opført omkring Rom i begyndelsen af 300-tallet f.v.t. Córdobas romerske bymur Colchesters bymur, opført efter Boudiccas oprør omkring 65–80 e.v.t. Chester bymur, oprindeligt anlagt som en del af fæstningen Deva Victrix mellem 70 og 80 e.v.t. York bymur, oprindeligt opført omkring 71 e.v.t., da York var en romersk koloni Hadrians mur, opført i England fra 122 e.v.t. ved grænsen for de romerske erobringer for at holde pikterne ude Den antoninske mur, en kortlivet, fremskudt grænsemur opført i Skotland nord for Hadrians mur fra 142 e.v.t. Serdicas første forsvarsmure, opført mellem 176 og 180 under Marcus Aurelius, hvilket fremgår af indskrifter over portene. Serdica blomstrede igen i 500-tallet under Justinian 1., da forsvarsmurene blev forstærket ved at fordoble deres tykkelse og tilføje flere tårne. Resterne kan stadig ses i dag London Wall, opført omkring Londinium mellem 190 og 225, sandsynligvis mellem 200 og 220 Lugos romerske bymur, opført mellem 263 og 276 e.v.t. for at forsvare den romerske by Lucus Augusti i det nuværende Spanien Den Aurelianske Mur, Roms senere bymur, opført i slutningen af 200-tallet e.v.t. Diocletianopolis' bymur, med en samlet længde på 2,3 km, opført i begyndelsen af 300-tallet efter de gotiske invasioner Konstantinopels mure, en stor forsvarsmur, der beskyttede hovedstaden fra 300-tallet e.v.t. til 1453 Den anastasiske mur, opført i slutningen af 400-tallet for at give Konstantinopel yderligere beskyttelse. Den var ikke særlig effektiv og blev opgivet i 600-tallet Venta Silurum, Caerwent, Wales. Venta Silurum var en by i den romerske provins Britannia. Murene er blandt de bedst bevarede eksempler i Storbritannien
Se også Museo delle Mura Limes
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Romersk arkitektur Kategori:Mure