Grisefirepart eller grisefirpart er betegnelsen for forhandlinger mellem den danske regering og en række forskellige interesseorganisationer om svineproduktionen i Danmark. Ideen opstod under valgkampen forud for folketingsvalget 2026, hvor kritik af dårlig dyrevelfærd i svineproduktionen spillede en fremtrædende rolle. Regeringen Mette Frederiksen III, der blev dannet efter valget, igangsatte officielt grisefireparten i september 2026. Frem mod sommeren 2027 skal deltagerne forhandle om bedre dyrevelfærd og mere bæredygtige produktionsformer i det danske svineerhverv.
Navnet er inspireret af den foregående Grøn Trepart og henviser til de fire grupper af interessenter, der indgår i forhandlingerne om svineproduktionen: regeringen, landbruget, natur-, dyre- og miljøorganisationerne samt arbejdsmarkedets parter i fødevareerhvervet.
Historie
En grisefirepart blev oprindelig foreslået af Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen under valgkampen op til folketingsvalget 2026. Inspirationen var Grøn Trepart, hvor Regeringen Mette Frederiksen II forhandlede en aftale på plads med blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om omlægning af landbruget og reduktion af erhvervets udledninger af drivhusgasser. Spørgsmålet om problemer med dyrevelfærd i den danske svineproduktion kom til at spille en stor rolle i valgkampen, og valget blev mange steder omtalt som et "svinevalg". I en meningsmåling foretaget af Megafon i april 2026, en måned efter valget, mente 70 % af de adspurgte, at den kommende regering burde sikre, at grise fik meget mere plads i de danske stalde, også selvom det ville medføre en mindre svineproduktion i Danmark. Kun 13 % var uenige.
Grisefirepart i regeringsgrundlaget
I regeringsgrundlaget for den efterfølgende Regeringen Mette Frederiksen III, der blev dannet i juni 2026, fremgik det, at der skulle laves en grisefirepart med repræsentanter for regeringen, landbruget, dyre- og naturorganisationer samt arbejdsmarkedets parter. I regeringsgrundlaget stod en række mål for den danske svineproduktion. Blandt andet ønskede regeringen et reelt stop for halekupering af et forbud mod såkaldt "ekstremavl" for at formindske antallet af døde pattegrise, der på det cirka var på ca. 25.000 hver dag. Samtidig ville regeringen formindske antallet af levende grise, der blev eksporteret. I 2025 blev 17 millioner af de 30 millioner svin, der blev produceret i Danmark, sendt ud af landet inden slagtningen. Regeringen lagde op til, at man i grisefireparten kunne forhandle om en omlægning af den danske svineproduktion. Lykkedes det ikke i løbet af et halvt år, var regeringen parat til selv "at tage de nødvendige initiativer politisk".
Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening hilste regeringsgrundlagets planer meget velkomment, mens formanden for Danske Svineproducenter Jeppe Bloch sagde, at det var nogle sorte skyer, der trak sig sammen i horisonten. Professor i grisesundhed Jens Peter Nielsen fra Københavns Universitet sagde, at det kunne få store konsekvenser for dansk landbrug, hvis svineeksporten blev reduceret eller helt stoppet, men at det også kunne blive en mere harmonisk produktion. Direktør i tænketanken Kraka Peter Mogensen udtalte, at Danmark havde så mange "krigsskadeomkostninger" på miljøet ved den hidtidige griseproduktion, at der samfundsøkonomisk ikke længere var nogen særlig gevinst ved at opretholde den. "Og det er nok det, der er gået op for regeringen", tilføjede han.
Borgerforslag om bedre grisevelfærd
Et borgerforslag om bedre dyrevelfærd i den konventionelle svineproduktion fik i 2026 tilslutning fra over 100.000 danskere og blev dermed det borgerforslag, der fik flest underskrivere i ordningens historie indtil da. Det gav blandt andet anledning til en åben høring om svinenes velfærd på Christiansborg 28. oktober 2026. Her blev det blandt andet italesat, hvordan bedre dyrevelfærd i svinestaldene ville påvirke prisen på svinekødet i supermarkederne, og hvor høj danskernes betalingsvilje ville være overfor svinekød, der var produceret mere dyrevenligt.
Nedsættelse af grisefireparten
30. september 2026 blev grisefireparten officielt nedsat. På trods af navnet var der i alt syv deltagere i forhandlingerne:
Regeringen Dyrenes Beskyttelse Danmarks Naturfredningsforening Landbrug & Fødevarer Dansk Erhverv Dansk Industri Fødevareforbundet NNF
Firetallet i navnet var inspireret af både de traditionelle trepartsforhandlinger på det danske arbejdsmarked og af Grøn Trepart og henviste til de fire grupper af interessenter: regeringen, landbruget, natur-, dyre- og miljøorganisationerne samt arbejdsmarkedets parter i fødevareerhvervet.
Ifølge firepartens kommissorium skulle der arbejdes med fire spor: mere forædling i Danmark bedre dyrevelfærd mere bæredygtige produktionsformer økonomi og finansiering.
Målene for forhandlingerne var i høj grad allerede fastsat i regeringsgrundlaget, og derfor var grisefirepartens opgave primært at blive enige om, hvordan målene skulle gennemføres og efterfølgende kontrolleres og efterleves i praksis. Regeringen havde fastsat 2030 som tidsgrænse for efterlevelse af forbuddet mod halekupering og 2035 for forbuddet mod ekstrem avl.
Arbejdet skulle foregå i to faser: Fra oktober 2026 til februar 2027 skulle der opbygges et fagligt grundlag ved hjælp af et ekspertpanel, der blandt andet skulle undersøge konsekvenserne af mulige løsninger på problemerne for blandt andet dyrevelfærd, økonomi og beskæftigelse. Selve fireparten skulle mødes første gang i januar 2027, og dens arbejde afsluttet senest i juni 2027.
Kilder
Kategori:Jordbrug i Danmark Kategori:Danmarks politik