thumb|upright|J.C. Christensen, Venstrereformpartiets centrale politiske leder Venstrereformpartiet, også kaldet Reformpartiet, var et dansk liberalt politisk parti, der blev dannet i 1895 af de medlemmer af Det Forenede Venstre, som modsatte sig det storpolitiske forlig i 1894 med Højre. Partiet var præget af en liberal, fredsvenlig og antimilitaristisk politik og arbejdede for indførelsen af parlamentarisme og afskaffelsen af den såkaldte provisoriepolitik under J.B.S. Estrup.
Blandt partiets centrale skikkelser var Sofus Høgsbro, der var partiets første formand, og J.C. Christensen, som blev den ledende politiske skikkelse og formand fra 1897. Andre fremtrædende medlemmer var Viggo Hørup, Thorvald Povlsen, Poul Christensen og Carl Theodor Zahle.Lars Bille og Mogens Rüdiger: Venstre, 1870-, Danmarkshistorien på Lex.
Venstrereformpartiet opnåede en betydelig valgsejr ved folketingsvalget i 1901 og dannede regering under Johan Henrik Deuntzer. Regeringsdannelsen den 24. juli 1901 markerede Systemskiftet, hvor princippet om, at regeringen ikke måtte have et flertal i Folketinget imod sig, blev etableret i dansk politik. J.C. Christensen blev kirke- og undervisningsminister og regeringens reelle politiske leder, mens Viggo Hørup blev trafikminister.Niels Finn Christiansen: Systemskiftet 1901, Lex.
Partiet blev splittet i 1905, da en gruppe medlemmer brød ud og dannede Det Radikale Venstre, blandt dem Carl Theodor Zahle, Thorvald Povlsen og Poul Christensen. De resterende dele af Venstrereformpartiet samledes i juni 1910 med Det Moderate Venstre, hvorefter partiet fortsatte under navnet Venstre.
Baggrund og dannelse
Forliget i 1894
Venstrereformpartiets dannelse havde baggrund i de interne modsætninger i Venstre under Forfatningskampen. I marts 1894 indgik den moderate fløj af Det forenede Venstre under ledelse af Frede Bojsen et politisk forlig med Højre. Forliget omfattede blandt andet spørgsmål om Københavns Befæstning og forsvarsordningen og blev mødt med kraftig modstand fra den mere kompromisløse del af Venstre.Kristian Hvidt: Forliget 1894, Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie på Lex.
Den 1. april 1894 tog J.C. Christensen i en tale i Folketinget afstand fra forligspolitikken. Også Viggo Hørup og Carl Theodor Zahle var blandt de markante kritikere af aftalen, som de betragtede som et brud med Venstres hidtidige modstand mod Højres politik. Forliget medførte en dyb splittelse i partiet og dannede grundlaget for dannelsen af Venstrereformpartiet.J.C. Christensen: Tale imod forliget med Ministeriet Estrup, Danske Taler.
Stiftelsen i 1895
thumb|upright|Sofus Høgsbro, partiets første formand
Efter folketingsvalget i 1895 organiserede forligsmodstanderne sig som en selvstændig partigruppe. Gruppen bestod blandt andet af tidligere medlemmer af den bergske fløj, utilfredse moderate og tilhængere af Viggo Hørup. I april 1895 blev Venstrereformpartiet formelt dannet med Sofus Høgsbro som formand. J.C. Christensen blev i 1897 partiets formand og dets centrale politiske leder.
Partiet videreførte dele af det politiske program, som i slutningen af 1880'erne var blevet udviklet i Venstre, herunder krav om toldnedsættelser, sociale reformer og en neutral udenrigspolitik.
Politisk profil og kampen for parlamentarisme
Venstrereformpartiet videreførte modstanden mod Højres regeringspolitik under forfatningskampen. Partiet arbejdede for, at regeringen skulle have Folketingets tillid, og modsatte sig brugen af provisoriske finanslove.
Venstre havde tidligere anvendt den såkaldte visnepolitik, hvor partiets folketingsflertal undlod at medvirke til vedtagelsen af lovgivning og nødvendige bevillinger for at lægge pres på Højre-regeringerne. Denne politiske konfrontationslinje var en væsentlig del af baggrunden for Venstrereformpartiets dannelse.Lars Bille og Mogens Rüdiger: Venstre, 1870-, Danmarkshistorien på Lex.
thumb|upright|Viggo Hørup, en fremtrædende politiker i partiet
Partiet havde en liberal og fredsvenlig grundholdning. Neutralitet, parlamentarisk selvstyre og borgerlige frihedsrettigheder var centrale elementer i partiets politiske program. I partiets senere program fra 1909 blev der blandt andet lagt vægt på neutralitet, international voldgift, politisk lighed, kommunalt selvstyre og sociale reformer.
Valgsejren i 1901 og Systemskiftet
Venstrereformpartiet blev i årene frem mod 1901 den dominerende politiske kraft i Folketinget. Ved folketingsvalget den 3. april 1901 opnåede partiet 76 mandater og blev dermed Folketingets største parti. Højre gik tilbage til otte mandater.Pelle Mortensen og Astrid Ølgaard Christensen Schriver: Folketingsvalget 1901, Lex.
Valgresultatet førte til regeringsdannelsen den 24. juli 1901, hvor kong Christian 9. udnævnte Johan Henrik Deuntzer til konseilspræsident. Valget af Deuntzer frem for J.C. Christensen skyldtes blandt andet kongens forbehold over for at udnævne partiets politiske leder direkte til regeringschef. J.C. Christensen blev i stedet kirke- og undervisningsminister og var regeringens reelle politiske leder. Viggo Hørup blev trafikminister, en post han beklædte frem til sin død i 1902.
Regeringsdannelsen blev betegnet som Systemskiftet, fordi det i praksis blev fastslået, at kongen ikke kunne opretholde en regering, som havde et flertal i Folketinget imod sig. Dermed afsluttedes den lange forfatningskamp mellem Folketingets venstreflertal og Højres regeringsmagt.
Under J.C. Christensens politiske ledelse gennemførte de efterfølgende venstreregeringer en række betydelige reformer. Blandt disse var skattereformen i 1903, der indførte indkomst- og formueskat, samt reformer af skolevæsenet og den sociale lovgivning. Senere blev der også gennemført reformer af arbejdsløshedsforsikringen og den kommunale valgret.Lorenz Rerup og Lars K. Christensen: Danmarks historie 1901-1940, Lex.
Splittelsen i 1905
Efter Systemskiftet blev de interne politiske modsætninger i Venstrereformpartiet stadig tydeligere. Særligt forsvarspolitikken og forholdet mellem gårdmænd og husmænd skabte uenighed mellem partiets forskellige fløje. Spørgsmålet om forsvarsordningen blev et centralt stridspunkt, og uenigheden førte i 1905 til et brud mellem partiets mere moderate og mere radikale medlemmer.Lotte Flugt Kold: Det Radikale Venstre, 1905-, Danmarkshistorien på Lex.
Den 21. maj 1905 blev Det Radikale Venstre stiftet i Odense. Blandt partiets fremtrædende stiftere og medlemmer var Carl Theodor Zahle, Thorvald Povlsen og Poul Christensen. Den nye politiske bevægelse videreførte blandt andet Viggo Hørups antimilitaristiske og demokratiske politiske arv. Også ønsket om bedre vilkår for husmændene og de dårligst stillede i byerne spillede en væsentlig rolle.Det Radikale Venstres partiprogram, maj 1905, Danmarkshistorien på Lex.
Splittelsen betød, at Venstrereformpartiet mistede en del af sine mest radikale medlemmer og sin tidligere politiske samling. Ved folketingsvalget i 1906 mistede partiet sit absolutte flertal og blev i stigende grad afhængigt af samarbejde med Det Moderate Venstre.
Programmer og ophør i 1910
Venstrereformpartiet udsendte et nyt, mere radikalt præget program i 1905. Partiets sidste program blev vedtaget den 25. september 1909 under J.C. Christensens ledelse. Programmet lagde blandt andet vægt på dansk neutralitet, international voldgift, politisk frihed og lighed samt sociale reformer.
Den 30. september 1909 blev nye forsvarslove vedtaget med J.C. Christensen som forsvarsminister. I juni 1910 blev Venstrereformpartiet og Det Moderate Venstre samlet under navnet Venstre. Sammenslutningen byggede på programmet fra 1909, som i 1915 blev godkendt som Venstres samlede program.
Venstrereformpartiet eksisterede således som selvstændigt parti fra 1895 til 1910, mens dets politiske traditioner og organisation blev videreført i det samlede Venstre.
Referencer
Reformpartiet Kategori:Radikale Venstre Kategori:Tidligere politiske partier i Danmark Kategori:Politiske partier etableret i 1895 Kategori:Politiske partier opløst i 1910