Karsten Ree (født 2. juli 1945 i Søborg) er en dansk erhvervsmand, der i 2021 vurderedes at have en formue på omkring 3,9 mia. kr.Karsten Ree er gået glip af over en milliard kroner: 'Det var jeg dælme sur over'. BT. Hentet 28/10-2021

Ree ejer safariparken Ree Park - Ebeltoft Safari på Djursland, samt rejsebureauet Africa Tours. Han ejede fra 1981 til 2008 Den Blå Avis.

Karriere Ree er søn af Christian Ree, der drev industrivaskeriet Sortevit, hvor Ree blev medarbejder. Efter endt værnepligt i 1966 overtog Karsten Ree vaskeriet. Han solgte forretningen og investerede i industrigrunde i Mørkhøj, hvorved han gradvist fik lejeindtægter og opbyggede en formue.

Ree blev i 1981 partner i Den Blå Avis (i dag DBA) sammen med racerkører Jac Nelleman. Idéen kom fra udenlandske gratisaviser, og da Sverige havde en Gula Tidningen, blev den danske pendant blå. Den Blå Avis gik i 1985 så godt, at Ree og Nelleman samme år besluttede sig for at etablere en "søsteravis" i Hamborg der blev kaldt Avis. Avis blev Nellemans projekt, da han og Ree i 1988 gik hvert til sit. Karsten beholdt Den Blå Avis frem til 2008, hvor han solgte til eBay for 2,1 milliarder kroner i en handel, der også omfattede Bilbasen, som Ree havde købt i 1999.

Ud over sin forretning er Karsten Ree blandt andet kendt for i 1993 at have brugt over 23 millioner kroner på at få hævet den tyske ubåd U-534 i Kattegat i forgæves håb om at finde en nazi-skat. Ubåden blev efterfølgende solgt til den britiske og transporteret til i England.Håbede på guldskat i tysk ubåd - fandt kun ost og kondomer. BT. Hentet 28/10-2021Karsten Rees hemmelige tyskerskat: Vi spiser med nazi-bestik. Se og Hør. Hentet 28/10-2021Dynamit Åge. seawarmuseum.dk. Hentet 28/10-2021ARKIV-VIDEO Se da nazi-ubåden U-534 blev hævet i Danmark. DR. Hentet 28/10-2021 I mange år har han endvidere sponsoreret racersport og blandt andet haft en bil med i 24-timersløbet i Le Mans.Satser millioner på dansk Le Mans-team. BT. Hentet 28/10-2021

I 2006 købte han Ebeltoft Zoo & Safari, og omdøbte den til Ree Park - Ebeltoft Safari. Ved købet regnede han med at skulle modernisere parken for 20-25 mio. kr.Ree vil skabe international turistattraktion. BT. Hentet 28/10-2021Mangemillionær køber Ebeltoft Zoo. TV2 Østjylland. Hentet 28/10-2021 Parken har dog siden haft underskud i flere år.Karsten Ree taber millioner på sine con amore-projekter. Berlingske Tidende. Hentet 28/10-2021Ree giver Ree Park 10 mio. kr. . Finans.dk Hentet 28/10-2021

I juni 2009 købte Karsten Ree 53 procent af aktierne i it-virksomheden Zepto. Den 17. november 2009 blev Zepto erklæret konkurs, hvorved Ree tabte ca. 27. mio. kr.Zepto går konkursKarsten Ree lukker Zepto. Computerworld. Hentet 28/10-2021Karsten Ree tabte millioner på Zepto. electronic-supply.dk. Hentet 28/10-2021

I oktober 2009 meddelte han, at han ville indskyde 500 mio. kr. som en hjælpende hånd til Amagerbanken. Hans tilbud var dog betinget af, at banken opfyldte solvenskravene, der gav adgang til Bankpakke II.Amagerbanken: Karsten Ree bringer Amagerbanken mod Bankpakke II Det skete i december samme år, da han indskød 457,5 mio. kr.Amagerbanken er reddet Det viste sig imidlertid i foråret 2010, at Amagerbanken havde yderligere kapitalbehov, og at banken manglede 750 mio. kr. for at kunne opfylde solvenskravene. Karsten Ree deltog i en kapitaludvidelse senere på året, og købte aktier i banken for yderligere godt 300 mio. kr..Amagerbanken: Ree skal smide 300 mio. Amagerbanken indgav imidlertid egen konkursbegæring den 6. februar 2011, hvorved Ree tabte sammenlagt omkring 800 mio. kr.Karsten Ree har tjent 650 millioner på aktier i år. euroinvestor. Hentet 28/10-2021

Karsten Ree var storaktionær i flyselskabet Cimber Sterling, da selskabet gik konkurs d. 3. maj 2012. Karsten Rees forventede tab på investeringen i Cimber forventes at overstige 100 mio. kr Cimber koster Karsten Ree 100 mio..

Karsten Ree investerede også ca. 10 mio. kr. i selskabet "Proark Golf Plus", som ejede og drev 12 golfbaner i Danmark, bl.a. Ledreborg Golf Palace og Skjoldenæsholm. Den 7. oktober 2012 meldte selskabet sig selv konkurs med en gæld på ca. 20 mio. kr.Karsten Ree snydt igen - golfselskab konkurs - TV 2 Nyhederne

I 2012 købte han også en stor mængde aktier i finske Nokia. Han solgte dem igen, netop da Microsoft købte virksomheden, hvorved han fik en gevinst på omkring 560 mio. kr., der var med til at dække hans underskud fra tabet i Amagerbanken.

I 2014 investerede Ree 950 mio. i den kinesiske virksomhed Alibaba.Gigantisk nedtur: Karsten Ree taber 1,5 milliard. Ekstra Bladet. Hentet 28/10-2021 I 2017 meddelte Ree, at han havde en urealiseret gevinst på sine aktieinvesteringer på 650 mio. kr., hvor særligt hans aktier i Alibaba var steget voldsomt. I efteråret 2021 udtalte Ree, at han var gået glip af en gevinst på ca. 1,5 mia. kr. på Alibaba-aktien, da han ikke havde solgt den i efteråret 2020, hvor aktiekursen var toppet.Karsten Ree i pengekrise: Har tabt 1,5 milliard. Se og Hør. Hentet 28/10-2021

Diverse mindre tabsposter Et datterselskab af Karsten Ree Holding blev fra 2008 til ca. 2011 udsat for bedrageri af en ansat ejendomsinspektør. Inspektøren fik en dom på 2 år og 6 måneders fængsel, og selskabet led et tab på 15 mio. kr.pragtvilla for svindlede penge. Berlingske Tidende. Hentet 28/10-2021 I 2009 trådte Karsten Ree ind som storaktionær i "Bearleague", der solgte maskotbamser iklædt fodboldtrøjer fra forskellige storklubber.Ree bag ny dansk legetøjssucces. TV 2. Hentet 28/10-2021 Siden hans entré har firmaet haft et samlet underskud på 43 mio. kr. Selskabet holdes i live igennem et lån, som et andet Ree-selskab har ydet.Milliardær tur-retur. finanswatch.dk. Hentet 28/10-2021

Anden virksomhed Fra 7. september 2014 medvirkede Ree i realityprogrammet Janni og Karsten - Kærlighed mod alle odds på Kanal 5. Programmet viser Rees forhold til sin daværende kæreste Janni Christensen, mens hun var i fængsel for at have frarøvet en ældre mand penge.Karsten Ree: - Vi boller ikke i fængslet. Ekstra Bladet. Hentet 11/10-2014.

Privatliv I 1972 fik han en datter. 11 år senere fik han en søn med en kvinde ved navn Susanne. Han blev gift med en kvinde ved navn Vivian, med hvem han fik to sønner.Karsten Ree om kærlighed: Kvinder har aldrig sagt mig så meget. BT. Hentet 28/10-2021

I 2011 købte Ree en villa på Strandvejen i Vedbæk til 70 mio. kr., hvilket gjorde den til den på dette tidspunkt dyreste villa på Strandvejen nogensinde, og blandt de dyreste i landet nogensinde.Prins, erhvervsmænd, Fitness-konger: De står bag landets dyreste hushandler . Boliga.dk. Hentet 28/10-2021 Villaen har et areal på over 500 m2, og den blev solgt af familien bag tøjvirksomheden SAND.Så meget betaler Ree for Strandvejsvillaen. BT. Hentet 28/10-2021 Samme år satte han også sin tidligere bolig på Strandvejen til salg for 13,8 mio. kr. samt nabogrunden til denne ejendom for 29,5 mio.Karsten Ree sælger hus og grund for 43 mio. kr.. BT. Hentet 28/10-2021Karsten Ree sælger hus og grund for 43 mio. kr.. Boliga.dk. Hentet 28/10- I 2013 satte han en anden Strandvejsvilla til salg for 7 mio. kr.Karsten Ree sætter strandvejsvilla til salg . Boliga.dk. Hentet 28/10-2021

I 2025 blev villaen på strandvejen solgt for 120 millioner. kr.

I en kortere periode omkring 2013 dannede Ree par med Lotte Heise.Lotte Heise: Derfor brød jeg med Ree. BT. Hentet 28/10-2021

Den 9. april 2015 blev Karsten Ree gift med realitykendisen Janni Christensen på Rudersdal Rådhus, som han havde været kæreste med i en periode. Ved brylluppet indgik de en ægtepagt, der gav Ree fuldstændigt særeje over sin formue.Karsten Ree kæreste med Oddset-Janni. Artikel i Billedbladet.Janni og Karsten: Derfor bliver vi gift i dag. Se og Hør. Hentet 28/10-2021

Ree har været meget åben i medierne omkring sit helbred, herunder at han fik konstateret Blærecancer i april 2015 og hans efterfølgende behandlinger. Han har blandt andet fortalt, at han selv har betalt for behandling i USA, og at han har fået foretaget (calmette) skylninger af sin blære her i Danmark. Efter Ree blev ramt af en blodprop, valgte han at tage alternative metoder i brug, hvor han rejste til USA og lod lægeigler suge blod ud af sig.

Den 20. august 2024 informerede Karsten Ree og Janni Ree de danske medier om, at de skal skilles.Janni Ree og Karsten Ree skal skilles - Altomkendte.dk

Ree er interesseret i biler og har en lang række, der bl.a. tæller en Lola T70, en Mercedes SL500 R129, en AC Cobra fra 1977,Ree i dramatisk bilulykke: Fløj gennem luften. Se og Hør. Hentet 2/4-2025 en Ford GT40 Mark 2,Karsten Ree: »Jeg har altid foretrukket at gøre ting alene og på min egen måde . finans.dk. Hentet 2/4-2025 en Maseratti, en Ferrari Testarossa, en Ferrari 512, en Ferrari F40, en Ferrari F50. Ofte kører han dog i en VW Polo.Karsten Ree viser helt ny side: Skifter dyre biler ud med ny foretrukken bil. altomkendte.dk. Hentet 2/4-2025KARSTEN REE ÅBNER SIN HEMMELIGE GARAGE OG HUS FOR MIG!. Granturismo Cars. Hentet 2/4-2025

Referencer

Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark Kategori:Personer fra København Karsten Kategori:Milliardærer fra Danmark