thumb|Skiltet med Arbeit macht frei (= Arbejde frigør), her fra Auschwitz, var en ironisk kommentar til fangernes slavetilværelse. Foto: H. Pellikka thumb|Koncentrationslejre. De rene udryddelseslejre er mærket med dødningehoveder. thumb|Tysk rejsedokument fra Generaldirektion der Ostbahn 3. august 1942 for tog nr. 548 fra Warszawa-Gdańska-banegården til Treblinka med afgang 6. august 1942, eksakt timetabel. Formål: Daglige deportationer; vender tomt tilbage. Intet passagerantal specificeret. Holocaust er betegnelsen for de folkemord det Nazistiske regime udførte i årene 1933 til 1945, hvor der blandt andre døde omkring 6 millioner jøder.Holocaust Pundik, Herbert: i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 3. april 2022
Nationalsocialisterne gav udryddelsen navnet die Endlösung (= endelig løsning), dvs. løsningen på det "jødeproblem", som bl.a. Hitler beskrev i sin bog Mein Kampf (1924). I Vesttyskland blev "holocaust" kåret til "årets ord" i 1979 efter fjernsynsserien af samme navn. I 1986 kom det med i tyske retskrivningsordbøger.Duden | Holocaust | Rechtschreibung, Bedeutung, Definition, Herkunft
Generelplan Ost (Generalplan Øst) var en strategisk tysk plan for udrensningen og koloniseringen af de landområder tyskerne havde erobret i Østeuropa. Ifølge planen skulle op til 60% af den Østeuropæiske befolkning udryddes for at gøre Lebensraum (tysk for råderum for livsudfoldelse; biotop, levested; livsrum). Der levede ifølge en sovjetisk folketælling 162 millioner mennesker i Sovjetunionen i år 1937.Language Policy in the Soviet Union (udgivet 2003) Af L.A. Grenoble
Ordet er engelsk (af græsk holókaustos, hólos = fuldstændigt og kaustós = brændt) og er også kendt som Shoah (hebraisk: השואה, HaShoah, "katastrofe"; yiddish: חורבן, Churben eller Hurban, fra det hebraiske ord for "udryddelse") og svensk förintelsen (tilintetgørelsen, udryddelsen).
Betegnelsen bruges også om undertrykkelse og udryddelse af andre folkegrupper som sintier og romaer, samt uønskede, Unerwünschte som homoseksuelle, Jehovas vidner, politiske modstandere og udviklingshæmmede. Under krigen kom sovjetiske, polske og andre krigsfanger til. Ca. 6 millioner var ofre for nazisternes udryddelsesstrategi i alle koncentrations- og udryddelseslejre.
Jødeforfølgelserne begyndte med særlove, der indskrænkede borgerrettigheder. Senere anvendtes internering og tvangsarbejde. Det kulminerede i deciderede udryddelseslejre som i Aktion Reinhard. SS-lejrsystemet strakte sig fra Frankrig og Norge til Grækenland og Kaukasus.
I 2009 blev der i Wien oprettet et institut til holocauststudier, Wiens Wiesenthal Institut for Holocaust Studier (VWI).
Holocausts rødder i den tyske antisemitisme Antisemitismen før nationalsocialisternes magtovertagelse 1933 Antisemitisme er ikke specifikt tysk og fandtes længe inden Hitler. Den var hovedsagelig religiøst og politisk funderet, så en til kristendommen omvendt jøde kunne undgå diskriminering og forfølgelse. I begyndelsen af 1900-tallet vandt den pseudovidenskabelige racelære, vulgærdarwinisme, fodfæste i mange lande. På den baggrund blev jøder, romaer, slaver og andre "ikke-ariske racer" fremstillet som "undermennesker". Jøder kunne nu ikke undslippe antisemitisme ved konvertering til kristendommen; fx var Edith Stein og hendes søster Rosa katolikker, men blev gasset i Auschwitz for at være jøder. Ifølge nazistisk historieskrivning drejede al historie sig om kamp mellem racerne.A War for Race and Space | Facing History and Ourselves
Antisemitismen og nationalsocialisternes chikane 1933-1939 thumb|Die Nürnberger Gesetze (Nürnberglovene) og blandingsvarianter mellem personer "af tysk blod" (Deutschblütiger), "blandingsrace af første grad" (Mischling 1. Grades), "blandingsrace af anden grad" (Mischling 2. Grades) og "jøde" (Jude) Allerede 1. april 1933 – en uge efter den nationalsocialistiske magtovertagelse 24. marts – kunne de tyske jøder mærke de nye tider. Joseph Goebbels opfordrede tyskere til at boykotte jødiske forretninger, og den nationalsocialistiske kamporganisation Sturmabteilung (SA) ødelagde jødiske forretninger og overfaldt indehaverne. En måned senere – den 10. maj 1933 – stormede tusinder af studenter og professorer biblioteker og boghandler over hele landet for at fjerne bøger skrevet af ikke-ariere og bøger i konflikt med den nationalsocialistiske idé. Kampagnen var startet af studenterforeningen Deutsche Studenterschaft og endte i 30 byer med offentlige afbrændinger af store mængder bøger af pacifistiske, marxistiske og jødiske forfattere.Bogbål i Tyskland 1933 | Modkraft
Flere nationalsocialistisk styrede regioner vedtog uafhængigt af den nationalsocialistiske ledelse skærpede regler for jøder. Ofte måtte ledelsen dæmpe nogle regionale enheders reformiver. Reglerne udviklede sig efterhånden til ren apartheid: jøder måtte ikke benytte de samme bænke, toiletter, gader, busser som de "ariske" tyskere.
Nürnberglovene fra september 1935 definerede jøderacen: religiøse jøder var pr. definition racemæssige jøder. Ægteskab mellem jøder og ikke-jøder blev forbudt, for at holde det germanske blod "rent". Den største konsekvens var, at jøder mistede deres rettigheder som tyske statsborgere. De var andenrangsborgere og kunne ikke gøre krav på samme behandling som "ariske" tyskere. For de jøder, der havde kæmpet for Tyskland i første verdenskrig, var det fuldstændig uforståeligt. Nogle assimilerede jøder, der følte sig som tyskere, og hvis slægt havde boet i Tyskland i generationer, blev som modreaktion interesseret i at betone deres jødedom og zionisme; andre håbede, at det hele ville drive over.
Krystalnatten, november 1938 thumb|250px|Tyskere læser Der Stürmer opslået i en Stürmerkasten st rmerkasten - English translation – Linguee (vægtavle for der Stürmer) i Worms, 1933, med ordene "Med Stürmer mod Judea". Rigskrystalnatten 9. november 1938 var for mange jøder et afgørende vendepunkt, da tyske synagoger blev raseret og brændt, og 91 jøder myrdet. 30.000 jøder blev anholdt, og jøder fik forbud mod at drive forretning. Som konsekvens af den stigende chikane, Nürnberglovene og Krystalnatten udvandrede omkring 170.000 – 1/3 af de tyske jøder i 1938. Der var i nabolandene ikke megen vilje til at tage imod de flygtende og forfulgte jøder. Den danske regering afviste ved flere lejligheder at give flygtningene asyl. Mange jøder ville flygte, men kunne ikke.
Nationalsocialistisk propaganda En vigtig del af holocaust var den propaganda, Nazi-Tyskland iværksatte for at overbevise den tyske befolkning om jødernes urenhed. Jøderne blev fremstillet som uærlige, listige, ækle, langnæsede, profitorienterede snydere, der intet kendte til kardinaldyderne om troskab og loyalitet som nazisterne i deres propaganda udlagde som særligt tyske. De genoptrykte Zions Vises Protokoller blev anvendt i den store konspirationsteori. Film og blade som der Stürmer portrætterede jøder som onde, der udelukkende pønsede på at falde det tyske folk i ryggen.
Oprettelsen af koncentrationslejre – optakt til holocaust De første koncentrationslejre 1933-1938 Allerede i marts 1933, før Hitler vandt det afgørende valg senere på måneden, fik han oprettet koncentrationslejre rundt om i landet til sine politiske modstandere, der var anholdt efter Rigsdagsbranden sidst i februar. En af de første lejre, Dachau ved München, blev hurtigt fyldt med kommunister, og efter Socialdemokratiets ulovliggørelse også socialdemokrater. Meget hurtigt blev lejrene også fyldt med "uønskede", der var til fare for det germanske blod og det germanske folk. Først i pakhuse eller kældre, men meget snart i et system af koncentrationslejre over hele Tyskland.
Til 1938 var koncentrationslejrene hovedsagelig brugt til politiske modstandere, homoseksuelle og udviklingshæmmede, men efter Rigskrystalnatten (tysk: Reichskristallnacht) den 9./10. november blev 30.000 prominente jøder, rabbinere, tidligere politikere og intellektuelle også fængslet.
Folkemord som "utysk og umuligt" thumb|Polske kvinder føres ud i skoven for at skydes; Palmiry i Polen. Holocaust bestod af to dele: skydning og gasning, og vejen mod det industrielle mord-maskineri var yderst ujævn. Frem til invasionen af Polen håbede nazisterne at tvinge tyske, østrigske og tjekkiske jøder til emigration ved chikane og beslaglæggelse af ejendom. Men da anden verdenskrig var en realitet, blev emigration vanskeligere. Og med erobringen af Polen sad Tyskland pludselig med yderligere 1,7 millioner jøder inden for rigsgrænsen. Ved invasionen af Frankrig i maj 1940 skrev Himmler til Hitler: "Nogle betragtninger om behandling af fremmede folkegrupper i Øst". Han forslog en germanisering af den "racemæssigt værdifulde" del af den polske befolkning, mens resten kunne tjene som slavearbejdere. Videre: "Jeg håber, helt at blive af med begrebet "jøder" gennem muligheden for en omfattende emigration til en koloni i Afrika eller andre steder." I Himmlers øjne var på det tidspunkt folkemord ("bolsjevikkernes metode for fysisk udslettelse") noget "utysk og umuligt". Han håbede at få sendte Europas jøder til Madagaskar, mens Adolf Eichmann anså Palestina for en mulighed, skønt det var et britisk protektorat. Himmlers højre hånd, Reinhard Heydrich, anså også de 3,75 millioner jøder på tysk område som et problem, man skulle løse ved emigration, dvs. "en territoriel løsning".Antony Beevor: Den andre verdenskrig (s. 233), forlaget Cappelen-Damm, 2018,
Ghettoer, sterilisation og skydning thumb|Pripjat-sumpene, som Himmler fik jaget jødinderne ud i. thumb|Daily Express, 6. august 1934: Hungersnøden i Ukraina, som jøderne fik skylden for, og dermed skabte en stærk fremvækst af antisemitisme. thumb|Jøder dræbt af rumænske tropper; Podilsk i Odessa-regionen. thumb|250px|Częstochowas ghetto, oprettet 9. april 1941.Czestochowa www.HolocaustResearchProject.org Et jødisk arbejdshold skovler sne under opsyn af tyske soldater. Polske jøder blev samlet i ghettoer. I maj 1941, da de polske ghettoer var overfyldt, overvejede tyskerne massesterilisationer. Dernæst, som en del af Hitlers Barbarossa-plan, gik den nazistiske ledelse ind for et forslag om at tvangsflytte Europas jøder langt ind i Sovjetunionen sammen med 31 millioner slaver, straks sejren var sikret. I mellemtiden måtte der sørges for ro og orden i de erobrede områder i øst; og det, skal Hitler have sagt til Alfred Rosenberg, "opnås bedst ved at skyde og dræbe enhver, som så meget som ser skævt til os." Bag østfronten drog Einsatzgruppen hærgende frem og dræbte jøder, intellektuelle og modstandsfolk.Antony Beevor: Den andre verdenskrig (s. 234)