System of a Down (ofte omtalt som S.O.A.D. eller System) er et alternativt metal-band fra Los Angeles, der blev dannet i 1995. Bandets fire medlemmer har alle rødder strækkende tilbage til det gamle Armenien, og derved forfædre som oplevede deporteringen og drabene, som den tyrkiske regering udførte på befolkningen i årene 1915-1917, kendt som Det armenske folkedrab. Medlemmerne har flere gange offentligt både via demonstrationer og gennem sange udtrykt deres ønske om, at den tyrkiske regering vedkender sig de overgreb som den udførte på befolkningen.
System of a Down blev dannet i 1995 af Serj Tankian og Daron Malakian. Kort tid efter rekrutterede de bassisten Shavo Odadjian og trommeslageren Andy Khachaturian, som efter tre demoudgivelser forlod dem, og blev afløst af John Dolmayan. I 1998 udgav gruppen deres debutalbum, som blev modtaget med meget blandet tilfredsstillelse af pressen. I 2001 var gruppen klar med det andet album Toxicity, der blev betragtet som det første store gennembrud for bandet. I anden halvdel af 2001 kom uudgivne numre fra optagelserne til Toxicity i omløb på internettet, hvilket medførte gruppen tog i studiet for at genindspille disse sange. Dette førte til det tredje album Steal This Album!. I 2005 var System of a Down klar med et dobbeltalbum, hvoraf den første del fik navnet Mezmerize, og blev udgivet i maj måned. Seks måneder senere udsendte de anden halvdel Hypnotize. Begge blev modtaget utroligt vel af offentligheden, og begge endte som nummer 1 på Billboard 200. I 2006 annoncerede medlemmerne, at de satte System of a Down på pause for at fokusere på egne soloprojekter. Dette strakte sig over fem år før de i november 2011 bekendtgjorde, de ville vende tilbage for at turnere, og tilføjede hertil, at der endnu ikke var nogen planer om et nyt album.
Historie Som Soil (1993-1994) Til trods for begge at have gået på samme skole i deres ungdom, stiftede de to kommende System of a Down-medlemmer Serj Tankian og Daron Malakian først bekendtskab med hinanden i indspilningsstudiet Nightgale Studious, hvor de spillede i hver deres band. I 1993 dannede de gruppen Soil, bestående af Tankian som vokalist og keyboardspiller, Daron Malakian som guitarist, Dave Hagopyan på bas og Domingo Laranio bag trommerne. Shavo Odadjian (en anden tidligere elev fra samme skole) blev ansat som manager. Musikalsk blandede Soil metal og art rock med armenske folkeelementer. Trods mindre succes med deres første og eneste koncert begyndte der at opstå spændinger i gruppen. Tankian og Malakian havde mere ambitiøse mål for gruppen, mens Hagopyan og Laranio ikke så nogen fremtid i Soil. De to sidstnævnte forlod gruppen hvorved Odadjian blev rekrutteret som rytmeguitarist.
Trioen rejste rundt i Hollywood og indkvarterede sig i forskellige øvelokaler, bl.a. et varehus i nord Hollywood som den 28-årige Tankian havde lejet til sit computerfirma. Odadjian ændrede position fra rytmeguitarist til bassist, og gruppen manglede nu kun en trommeslager. Herved aflagde de prøver for en lang række trommeslagere hvorved valget faldt på deres fælles ven Andy Khachaturian.
Begyndelsen (1995-1997) Demoæraen thumb|230 px|left|Billede af The Troubadour fra 2006, hvor System of a Down havde mange optrædener tidligt i deres karriere Med en ny fast trommeslager begyndte gruppen at bevæge sig i en mere ambitiøs retning. I denne sammenhæng valgte de også at ændre navn til Victims of a Down, opkaldt efter et digt Malakian havde skrevet. Odadjian mente dog ikke, "Victims" fungerede som navn, og gruppen valgte at ændre det til "System". "System blev valgt som et bedre, stærkere ord, og giver en helhed. I stedet for nogle bestemte individer bliver det et samfund", forklarede Tankian.
Tidligt i 1995 tog System of a Down i studiet for at indspille deres første demo bestående af to sange. Demoen blev hurtigt fulgt op af en række andre løse numre, som senere blev genindspillet på gruppens tredje album. Med livlige og dynamiske liveoptrædener på lokale klubber som The Roxy, The Troubadour og The Whisky opbyggede de hurtigt en loyal fanskare, og kunne allerede efter det andet show, opleve udsolgte biletter. Et af disse klubshows blev i 1995 overværet af David "Beno" Benveniste, der blev så imponeret af gruppens musik at han påtog sig opgaven som deres manger, og indlemmede dem under sit nyetablerede firma Velvet Hammer Music and Management Group, hvis opgave blev at sprede kendskabet om System of a Down.
Med deres fortsat voksende omdømme og en manager til en større offentlig promovering, indspillede gruppen i 1995 deres første officielle demo kendt som Demo 1. Demoen blev solgt til gruppens kluboptrædener gennem hele 1996. Samme år udsendte bandet deres andet demobånd, der fik stor udbredelse i Los Angeles' undergrundsmiljø. Den hastigt voksende omtale medførte at System of a Down allerede tidligt i 1997 var klar med den tredje demo. Båndet holdt sig dog ikke blot indenfor Los Angels' undergrundsmiljø, men bevægede sig ud over de internationale grænser, hvor det også fik popularitet i Europa såvel som New Zealand.
Khachaturian forlader gruppen og pladekontrakt Efter udgivelsen af den tredje demo opstod der splid mellem Khachaturian og de tre andre medlemmer. "Stemmen er noget, jeg altid har ville bruge som et instrument, og jeg havde ikke muligheden for at eksperimentere med dette indtil jeg forlod SOAD", forklarede han. Efter at have brækket armen valgte Khachaturian, som følge af skaden og de musikalske forskelle at forlade bandet. Trioen stiftede efterfølgende bekendtskab med trommeslageren John Dolmayan, som på dette tidspunkt spillede i et andet band som System of a Down delte øvelokaler med. Som følge af musikalske forskelle valgte Dolmayan at forlade sin gamle gruppe, og slutte sig til System of a Down. "Vi kom godt ud af det med hinanden, og vi beundrede hinandens talenter, så det eneste rigtige var så, at jeg sluttede mig til dem," fortalte Dolmayan.
I juli 1997 blev System of a Downs show i klubben The Viper Room overværet af den anerkendte producer Rick Rubin, som efter optræden bad dem holde kontakten med ham. Bandet viste deres egen interesse ved i slutningen af 1997 at indspille et fjerde demo bånd, som oprindeligt kun var beregnet til at sende til forskellig pladeselskaber, men som senere blev lækket til internettet. Rubin valgte derved sent i 1997 at indlemme gruppen under sit eget pladeselskab American Recordings. Kort tid efter tog gruppen til Sound City Studio i Los Angeles med Rick Rubin som producer for at indspille sporene til et debutalbum.
Debutalbum (1998-2000) thumb|250 px|Bassisten Shavo Odadjian Den 30. juni 1998 udgav System of a Down deres debutalbum System of a Down. Pressens reaktioner på albummet var meget blandede: Bl.a. viste de to magasiner Metal Hammer og Kerrang! stor begejstring for deres rå lyd blandet med armenske musikelementer, hvorimod både Q og Mojo betragtede pladen med skeptiske øjne. Salget af System of a Down voksede dog stødt, og albummet endte som nummer 124 på dem amerikanske hitliste Billboard, og fik i 2002 tildelt platin. Efter udgivelsen tog bandet på halvandet års turné, hvor de lagde ud med at deltage i Ozzfest, som introducerede dem til et langt større publikum. I perioden maj til juni 1998 fik System of a Down æren af, at turnere med Slayer på deres Diabolus On Tour. "Det er bare overvældende at skulle åbne for bands, som vi har værdsat hele livet som Ozzy og Slayer," udtalte Malakian. Den europæiske del af Slayers Diabolus on Tour (også System of a Downs første gang i Europa) fandt sted i efteråret i følgeskab med Sepultura.
Ved årsskiftet tog System of a Down på turné med Fear Factory, og den 24. maj 1999 udgav gruppen deres første single "Sugar". Bandet nåede at indspille en musikvideo hertil inden de rejste på deres første Storbritannien-turné, hvor de selv stod som overskrifter. I februar udsendte de deres anden single "Spiders", der endte som soundtrack til Scream 3. Mod slutningen af året var bandet tilbage i Los Angeles med en optræden på et af deres gamle klubsteder, The Troubadour. Opholdet hjembyen blev dog kort, før de i januar 2000 tog på den såkaldte Sno Core-turné med bl.a. Incubus og Mr. Bungle. Bandets omdømme voksede stødt som følge af de intensive turnéer, og i juli stod de på scenen foran et publikum på 50.000, og spillede med Metallica, Korn og Kid Rock ved Los Angeles Memorial Coliseum.
Årtusindskiftet så også System of a Down med en række nye sange udgivet på forskellige opsamlingsalbum. Blandt andet indspillede de en coverversion af popgruppens Berlins "The Metro", og kort tid efter Black Sabbaths "Snowblind" til hyldestalbummet Nativity in Black II. Bandet indgik også samarbejde med andre kunstnere, hvis musikstil lå langt væk fra det velkendte metal-miljø, bl.a. indspillede de sammen med Puff Daddy sangen "Will They Die 4 You?" til Chef Aid: The South Park Album. I et senere interview udtalte Malakian om indspilningen: "Jeg brød mig faktisk ikke om det vi lavede med Puff Daddy. Det var bare en satirisk CD, og ikke en af de stærkere System sange. Faktisk er det ikke nogen System sang." Det vidtgående samarbejde fortsatte da de i september 2000 gik i studiet med Wu-Tang Clan for at genindspille deres gamle sang "Shame". Malakian udtrykte i et interview med Ny Rock stor begejstring for projektet, yderligere udviklede et utroligt godt venskab sig mellem Odadjian og flere af medlemmerne fra Wu-Tang Clan, som senere førte til sideprojektet Achozen.
Toxicity og Steal this Album (2001-2003) thumb|210 px|left|Guitaristen Daron Malakian skrev størstedelen af musikken til Toxicity-albummet Efter næsten to års turné kunne System of a Down, ved slutningen af 2000, vende hjem til Los Angeles. Under den lange turné havde Malakian skrevet en række sange, som gruppen gik i gang med at bearbejde efter en kortere pause. Med hele 33 numre var de i marts 2001 klar til at drage til Cello Studios. Heraf udvalgte de 14 til den nye udgivelse, og inviterede Tankians armenske ven Arto Tunçboyaciyan i studiet, som indspillede det 15. insturmentale spor "Arto". Indspilningerne fortsatte hele sommeren 2001, og i april indkvarterede bandet sig i Enterprise Studios i Burbank for at lave den endelige miks. Albummet fik navnet Toxicity, og blev udgivet den 4. september 2001.
Udgivelsen blev en succes med et salg på over 220.000 eksemplarer efter den første uge, og et debut som nummer 1 på Billboard 200 og den canadiske hitliste.Toxicity på Billboard 200. Albummet lå som nummer et på den amerikanske hitliste den 11. september 2001, og albummets kontroversielle tekster var ikke velsete i det politiske miljø der opstod i kølvandet på terrorangrebet. Hitsinglen "Chop Suey!", der blandt andet indeholder teksten "I don't think you trust in my self-righteous suicide", blev derfor boykottet af flere amerikanske radiostationer. Videoen blev dog vist i stor stil på MTV, ligesom videoen til den anden single, "Toxicity" blev det. "Chop Suey" endte i sidste ende med at opnå en Grammy-nominering. De kontroversielle tekster vakte oprør blandt dele af befolkningen, som anklagede gruppen for at være upatriotiske, (som de dog afviste), og medlemmerne modtog også flere dødstrusler, men til trods for dette valgte de stadig at tage på deres hjemlandsturné Pledge of Allegiance Tour sammen med Slipknot. Ved årsskiftet optrådte System of a Down til Australiens største musikfestival, Big Day Out for derefter i februar at tage på Europaturné med The Dillinger Escape Plan som opvarmningsband. Gruppens omdømme voksede yderligere efter udgivelsen i august 2002 af Toxicity'''s tredje single "Aerials", som fik mere spilletid i radioen end de to foregående singler, og blev bl.a. placeret som nummer 1 på US Modern Rock.