Danhostel Danmarks Vandrerhjem er en dansk kæde af vandrerhjem og hostels samt en medlemsbaseret brancheorganisation for selvstændige overnatningssteder i Danmark. Kæden består af mere end 50 lokationer fordelt over hele Danmark samt en lokation i Grønland.Værd at vide om Danhostels - 19/07/2022

Danhostels medlemmer tilbyder overnatning til blandt andet familier, individuelle rejsende, grupper, lejrskoler, sportshold, erhvervsrejsende og internationale gæster.

Blandt Danhostels vandrerhjem er Danhostel Copenhagen City nær Langebro i København, og Danmarks ældste vandrerhjem, Solfang i Henne strand.

Historie Danmarks første vandrehjem blev oprettet i nærheden af Nexø på Bornholm i 1919.vandrebevægelsen Henning Dehn-Nielsen i Lex på lex.dk. Hentet 21. august 2026

Brancheorganisationen blev stiftet i 1964 som Landsforeningen Danmarks Vandrerhjem.Danhostel Danmarks Vandrerhjem. Virk.dk. Hentet 20. august 2026

Gennem årtierne har Danhostel udviklet sig fra en klassisk vandrerhjemsorganisation til et landsdækkende netværk af hostels og overnatningssteder. Foreningen omfatter i dag både historiske vandrerhjem, byhostels, naturbaserede overnatningssteder og større ferie- og konferencefaciliteter.

I 2026 lancerede Danhostel en ny visuel identitet udviklet med udgangspunkt i værtskab, fællesskab og mangfoldighed.

Organisation Danhostel er en medlemsforening bestående af selvstændigt ejede og drevne vandrerhjem og overnatningssteder. Hvert medlem driver sin virksomhed lokalt, mens kæden samarbejder om fælles markedsføring, digitale løsninger, bookingplatform, kvalitetsstandarder og brandudvikling.

Hovedkontoret ligger på Frederiksberg og fungerer som den centrale organisation for kædens medlemmer.

Hvert Danhostel har sin egen historie og profil, men indgår samtidig i et landsdækkende netværk.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Hotelkæder i Danmark Kategori:Hotel-, restaurant- og turistvirksomheder i Danmark Kategori:Vandrerhjem