USA's forfatning 220px|Første side af USA's forfatning. Siden starter således: "We the People of the United States..."Første side i den originale tekst af forfatningen Lavet 17. september 1787 Ratificeret 21. juni 1788 Nuværende opbevaringssted National Archives Forfatter Delegerede fra Forfatningskonventet Underskriver 39 af de 55 delegerede fra "Philadelphia Convention" Formål National forfatning, som skulle erstatte Konføderationsartiklerne
USA's forfatning () er de grundlæggende regler og love (grundlove), som fastsætter Amerikas Forenede Staters styreform og organisering. Det er den korteste samt næstældste, stadig gældende, forfatning i verden – kun overgået af San Marinos forfatning, som kan tilbagedateres til 1600.Slomp, Hans (2011): Europe, A Political Profile: An American Companion to European Politics. ABC-CLIO. s. 693. . Hentet 22. November 2020.Oldest.org: "10 Oldest Constitutions In The World". Hentet 22. november 2020. Den er grundlag og udgangspunkt for al lovgivning og al myndighedsudøvelse på føderalt niveau i USA, ligesom den definerer omfanget og begrænsningerne af den føderale stats – dvs. centralregeringens – beføjelser. Herunder tilkendegiver forfatningen de indbyrdes ansvarsområder, forpligtigelser og forholdet mellem føderationen, de enkelte delstater og borgerne i USA.
USA's forfatning (eller den føderale forfatning) skal ikke forveksles med de enkelte delstaters forfatninger. Således har de enkelte amerikanske delstater alle deres egen forfatning, som i nogen grad ligner den føderale forfatning, idet disse ligeledes skitserer myndighedsstrukturen og omfanget af denne – omend ikke på føderalt niveau men derimod på delstats niveau. De enkelte delstaters forfatninger er dog oftest meget længere og mere detaljeret sammenlignet med den føderale forfatning. Således består USA's forfatning aktuelt af ca. af 7.550 ord, mens delstaten Alabamas forfatning består af mere end 300.000 ord.Dixon, W.S. (d. 22. marts 2005): "Comparison of Alabama and U.S. constitutions ". The Decatur Daily. Hentet: 22. november 2020."Sizing Up Constitutions: State and U.S. Constitutional Length by Date of Adoption " Hentet 22. november 2020. Dette skyldes bl.a. udformningen af USA's forfatning, herunder dens principper om føderalisme. Her forsøger USA's forfatning i højere grad at beskrive forskellige rettigheder på et overordnet niveau, ligesom den har større fokus på at etablere og tildele forskellige magtbeføjelser til forskellige instanser. Det er herefter i højere grad delstaternes opgave at konkretisere dette, således det adresserer delstats-specifikke samt aktuelle problemstillinger. De enkelte delstaterne har dermed en høj grad af selvbestemmelse, hvorved de i højere grad har behov for at kunne opdatere, tilføje og ændre deres forfatninger, således at disse modsvarer nye ønsker og behov fra delstatens borgere. Som direkte følge af dette er det konstrueret således, at det er nemmere at ændre en delstats forfatning sammenlignet med den føderale forfatning (som gengivet i Artikel V). Et direkte resultat heraf er, at USA's forfatning kun blevet ændret sytten gang siden vedtagelsen af "the Bill of Rights" i 1791.
USA's forfatnings første tre artikler tilkendegiver tilsammen doktrinen om magtadskillelse, som inddeler den føderale stat i tre grene (magtens tredeling):
en lovgivende magt: Kongressen, som består af to kamre, henholdsvis Repræsentanternes Hus og Senatet (Artikel I).
en udøvende magt: regeringen, som ledes af USA's præsident (Artikel II).
en dømmende magt: de føderale domstole, som ledes af USA's højesteretspræsident (Artikel III). De tre artikler skitserer magtbeføjelserne og opgaverne for hver af de tre grene. Artikel IV, Artikel V og Artikel VI tilkendegiver konceptet om føderalisme. Heri beskrives delstaternes rettigheder og ansvarsområder i relation til den føderale regering, herunder den fælles proces hvormed forfatningsændringer gennemføres. Forfatningen henlægger en række opgaver til de amerikanske delstater og skaber derved et føderalt regeringssystem. Artikel VII fastlægger den procedure, som de tretten oprindelige delstater efterfølgende anvendte til at ratificere USA's forfatning.
USA's forfatning blev vedtaget den 17. september 1787 af Forfatningskonventet i Philadelphia og blev godkendt ved forfatningskonventer i hver af de amerikanske delstater. I modsætning til fx den danske grundlov er USA's forfatning ikke omskrevet efter vedtagelsen, men der er derimod vedtaget forskellige tilføjelser (engelsk: amendments). De første 10 blev vedtaget blot fire år efter at forfatningen var vedtaget, i 1791, og omtales som "the Bill of Rights". De bekskriver en række grundlæggende rettigheder, som alle borgere i USA er sikret, herunder ytrings-, religions-, og pressefrihed (1. tilføjelse) samt retten til at bære og holde våben (2. tilføjelse)
Forfatningen har en central placering i amerikansk lovgivning og politisk kultur. Casey (1974) Det håndskrevne originaldokument, som blev nedfældet af Jacob Shallus, er udstillet i National Archives and Records Administration i Washington, D.C.
Historie
Udkast og ratifikationsbetingelser Articles of Confederation and Perpetual Union var den første amerikanske forfatning.Christian G. Fritz, American Sovereigns: The People and America's Constitutional Tradition Before the Civil War (Cambridge University Press, 2008) p. 131 [ (bemærker at "Madison sammen med andre amerikansker forstod klart" at Articles of Confederation "var den første føderale forfatning.")
I september 1786 mødtes udsendinge fra fem stater til Annapoliskonventet for at diskutere ændringer til Articles of Confederation, som ville styrke handelen. De inviterede repræsentanter for staterne til at mødes i Philadelphia for at diskutere forbedringer af det føderale styre. Efter at have debatteret sagen, anbefalede konføderationens Kongres den 21. februar 1787 planen om at revidere Articles of Confederation. Tolv stater, Rhode Island var den eneste undtagelse, accepterede denne invitation og sendte delegerede, som skulle mødes i maj 1787. Resolutionen, som indkaldte konventet, specificerede, at formålet var at foreslå tilføjelser til de eksisterende artikler, men gennem diskussioner og debat stod det i midten af juni klart, at i stedet for at lave tilføjelser til de eksisterende artikler ville konventet foreslå en ny forfatning. Konventet i Philadelphia besluttede at holde debatterne hemmelige, så de delgerede kunne tale frit. De besluttede også at lave udkast til en grundlæggende anderledes regeringsform. På trods af artikel 13 i Articles of Confederation, som sagde, at unionen var evig, og at enhver ændring skulle vedtages af en amerikansk kongres og bekræftes af de lovgivende forsamlinger i alle stater," sagde artikel VII i den foreslåede forfatning, at kun ni af de 13 stater behøvede at godkende forfatningen for at den kunne træde i kraft (for de deltagende stater). Den aktuelle viden om udformningen og opbygningen af USA's forfatning stammer primært fra de dagbøger, som er efterladt efter James Madison, som lavede et fuldstændigt referat af møderne under forfatningskonventet.
Philadelphiakonventets arbejde Virginia-planen var den uofficielle dagsorden for konventet og blev i første række udformet af James Madison, som anses for at være "Forfatningens far" på grund af sin store indsats. Det var vægtet i retning af de store staters interesser, og foreslog bl.a.: En stærk lovgivende forsamling med to kamre – Repræsentanternes hus og Senatet En regering udpeget af den lovgivende forsamling Domstole med livstidsudpegede dommere og vagt definerede beføjelser Den lovgivende forsamling skulle kunne nedlægge veto mod delstaters love 220px|right|thumb|Philadelphia konventet Et alternativt forslag, William Patersons New Jersey-plan, gav staterne samme vægt og blev støttet af de mindre stater. Roger Sherman fra Connecticut fik udarbejdet et kompromis hvorefter Repræsentanternes hus skulle repræsentere folket, et senat som repræsenterede staterne og en præsident, som blev valgt af et valgmandskollegium.
Det omstridte spørgsmål om slaveri var for kontroversielt til at blive løst under konventet. Som følge heraf indeholdt den oprindelige forfatning fire bestemmelser, som stiltiende tillod slaveriet i de næste 20 år. Sektion 9 i artikel I tillod fortsat import af sådanne personer, sektion 2 i artikel IV forbød bistand til flygtende personer og krævede deres tilbagelevering, hvis flugten var lykkedes og sektion 2 i artikel I definerede andre personer som "tre-femtedele" af en person ved beregning af en stats officielle befolkningstal til brug ved føderale valg og føderal beskatning.Sektion 2 i artikel I bestemmer bl.a.: "Repræsentanter og direkte skatter skal fordeles blandt staterne ... ved til antallet af frie personer, herunder de som bundet til tjeneste i en årrække, og uden at medtage ikke beskattede indianere, at lægge tre-femtedele af alle andre personer." Artikel V forbød tilføjelser eller lovgivning, som ændrede reglerne om import af slaver indtil 1808 og gav dermed staterne 20 år til at løse dette problem. Undladelsen af at gøre det bidrog til borgerkrigen.Se South Carolina Declaration of Causes in Seccession (24. december 1860), genoptrykt i Richard Hofstadter, Great Issues in American History. Volume II, Vintage Books (1958), p.76-7; Abraham Lincoln, Message to Congress (4. juli 1861) genoptrykt i Hofstadter, ovenfor.
Ratificering Ratificering af USA's forfatning Dato Stat Stemmer Ja Nej17. december 1787Delaware300211. december 1787Pennsylvania4623318. december 1787New Jersey38042. januar 1788Georgia26059. januar 1788Connecticut1284066. februar 1788Massachusetts187168726. april 1788Maryland6311823. maj 1788South Carolina14973921. juni 1788New Hampshire57471025. juni 1788Virginia89791126. juli 1788New York30271221. november 1789North Carolina194771329. maj 1790Rhode Island3432
I modstrid med processen for ændring af forfatningen, som fastlagt i artikel 13 i den gamle forfatning, udsendte Kongressen forslagene og fastlagde betingelserne for repræsentation.
Den 17. september 1787 blev forfatningen færdiggjort, efterfulgt af en tale af Benjamin Franklin, som opfordrede til enstemmighed, selv om konventet havde besluttet, at kun ni stater behøvede at ratificere. Konventet fremsendte forfatningsforslaget til Konføderationskongressen, hvor det blev godkendt i overensstemmelse med artikel 13 i konføderationsforfatningen.
Da Konføderationskongressen fik meddelelse om, at New Hampshire som den 9. stat havde ratificeret forfatningen, fastlagde den en tidstabel for overgang til den nye forfatning og den 4. marts 1789 begyndte den føderale regering at fungere.
Historiske påvirkninger Adskillige ideer i forfatningen var nye, og mange var hentet i litteraturen om republikanisme i De forenede Stater, de 13 staters erfaringer og Storbritanniens erfaringer med blandet styre. Den største indflydelse fra Europa kom fra Montesquieu, som understregede behovet for at have afbalancerede kræfter, som holdt hinanden i ave for at undgå tyranni. (Denne tanke afspejler indflydelsen fra Polybius' afhandling fra 2. århundrede f.Kr. om magtadskillelsen i den romerske republiks forfatning). Den britiske politiske filosof John Locke havde en stor indflydelse og retssikkerhedsklausulen i forfatningen var delvis baseret på retspraksis, som havde rødder tilbage til Magna Carta fra 1215.
Indflydelse på de borgerlige rettigheder