Tool er et amerikansk progressivt metal-band, der blev dannet i 1990 i Los Angeles, Californien. Til dato består bandet af trommeslager Danny Carey, bassist Justin Chancellor, guitarist Adam Jones og vokalist Maynard James Keenan. Tool har gennem deres karriere vundet tre Grammies, været hovednavn på flere verdensturnéer og produceret albums med høje placeringer på de internationale musikhitlister. Bandet brød igennem med deres heavy metal-lyd på deres første album, og nåede senere toppen af den alternative metal-bevægelse med udgivelsen af deres andet album, Ænima i 1996. Deres bestræbelser på at forene eksperimenterende musik, billedkunst samt budskaber om personlig udvikling, fortsatte på albummet Lateralus fra 2001, og derefter på deres næste album 10,000 Days fra 2006, med yderligere kritikerros og succes verden over til følge. Bare i USA har bandet solgt over 13 mio. album.

På grund af Tools indlemmelse af billedkunst og forholdsvis lange og komplekse udgivelser, er bandet generelt beskrevet som en stiloverskridende gruppe, der genremæssigt ligger i et krydsfelt mellem progressiv- og art rock. Bandet har ofte udtrykt et kritisk standpunkt overfor den moderne musikindustri og har bl.a. udtalt sig kritisk om emner som censur. Bandmedlemmerne er ligeledes kendt for at insistere på deres ret til privatliv.

Biografi De tidlige år I 1980'erne flyttede hvert af de fremtidige Tool-medlemmer til Los Angeles. Både Paul D'Amour og Adam Jones havde planlagt at gå ind i filmindustrien, mens Maynard James Keenan fandt arbejde som indretningsarkitekt i dyrehandler, efter at have studeret billedkunst i Michigan. Danny Carey var på dette tidspunkt både trommeslager for bandet Green Jellÿ og Carole King, og spillede udover dette i Los Angeles-området med Pigmy Love Circus.

Keenan og Jones mødte hinanden gennem en fælles bekendt i 1989.Kitts, pp. 1965–1969. Efter Keenan havde afspillet en båndoptagelse for Jones af sit tidligere bandprojekt, blev Jones så imponeret over Keenans stemme, at han til sidst overtalte ham til at starte et band. Jones og Keenan begyndte at jamme sammen, og ledte sideløbende både efter en trommeslager og en bassist. Tilfældigvis boede Danny Carey i lejligheden ovenover Keenan, og blev introduceret til Jones af Tom Morello, som var Jones' gamle skolekammerat og tidligere medlem af Electric Sheep.Newquist, pp. 11–15. Derved begyndte Carey at spille med dem, "da han havde ondt af dem," fordi ingen af de andre inviterede musikere dukkede op.Akhtar, C3. Tools besætning var således fuldendt, da en af Jones' venner introducerede dem for bassisten Paul D'Amour.

Tidligt i deres karriere opdigtede bandet historien om, at de blev stiftet på grund af deres pseudofilosofi "lachrymology" (litterært oversat: "studierne i gråd"). Selvom "lachrymology" også var en idé til bandets navn, forklarede Keenan senere deres valg af navnet Tool: "Værktøj [Tool] er præcis hvad det lyder som: Det er en stor pik. Det er en skruenøgle... vi er... dit værktøj; brug os som en katalysator, i din proces til at finde ud af hvad end det er, du skal finde ud af, eller hvad du ellers prøver at opnå."

Efter kun nogle få optrædener henvendte flere pladeselskaber sig til dem, og kun tre måneder inde i deres karriere, skrev de kontrakt med Zoo Entertainment. I marts 1992 udgav Zoo, Tools første ep Opiate. Bandet beskrev ep'ens stil som "slang og bang" heavy metal,Akhtar, E8. og de seks "hårdeste lydende" sange, skrevet til dette formål. Ep'en indeholdt singlerne "Hush" og "Opiate." Bandets første musikvideo "Hush," fremviste deres kritiske syn på det daværende Parents Music Resource Centers kamp for censur i musikken. I videoen optrådte bandet nøgen med deres kønsorganer dækket til med parental advisory-etiketter, og deres munde tapet med gaffertape.

Tool begyndte at turnere med Rollins Band, Skitzo, Fishbone, og Rage Against the Machine, hvilket gav en positiv respons af blandt andet Janiss Garza fra RIP Magazine, der i september 1992 opsummerede turnéen som en "god start."

Undertow (1993–1995) I 1993, på den tid hvor post-Nirvana alternativ rock var på sit højeste, udgav Tool deres debutalbum Undertow. Det udtrykte en anderledes dynamik end Opiate, og inkluderede sange bandet ikke havde valgt at udgive på den forrige ep, da de havde valgt en langt tungere lyd. Som planlagt begyndte Tool, at turnere igen med en undtagelse i maj 1993. Det var også planlagt, at Tool skulle spille ved the Garden Pavilion i Hollywood, men i sidste øjeblik fandt de ud af, at Garden Pavilion tilhørte L. Ron Hubbards Church of Scientology, hvilket bandet anså ikke passede sammen med deres etik om, at en person ikke skulle følge et trossystem, der hæmmede deres udvikling som mennesker. Keenan brugte derfor det meste af tiden i showet på at bræge som et får af publikum. Tool spillede efterfølgende flere succesfulde koncerter til Lollapalooza festivalen, og blev flyttet fra anden scenen til hovedscenen af deres manager og festivalens medstifter Ted Gardner. Til den sidste koncert på Lollapalooza introducerede komikeren fra deres hjemby, Bill Hicks dem. Hicks var blevet venner med bandmedlemmerne, og en indflydelse på dem, hvilket blandt andet nævnes i Undertows noter. Han bad vittighedsfuldt publikummet på 60,000 mennesker om at stå helt stille, og hjælpe ham med at finde en mistet kontaktlinse.

Tools popularitet voksede efter disse koncerter, og sørgede for, at Undertow fik tildelt guld af RIAA i september 1993 og senere i 1995 opnåede platin status, trods det blev solgt med et censureret albumomslag af distributører som Wal-Mart.Sherry, p. 176. Singlen "Sober" blev et hit i marts 1994, og vandt Billboards pris i kategorien "bedste video fra et nyt band" for den ledsagende stop-motion musikvideo.

Med udgivelsen af Tools følgende single "Prison Sex" blev bandet atter et mål for censur. Sangteksten og musikvideoen omhandlede børnemisbrug, som igangsatte kontroversielle reaktioner. Keenans sang begynder med: "Det tog mig så lang tid at huske, bare hvad der var sket. Jeg var så ung og vestal dengang, du ved det gør ondt på mig, men jeg trækker vejret så jeg tror, at jeg stadig er i live." Videoen var hovedsageligt lavet af guitarist Adam Jones, der så det som hans "surrealistiske fortolkning" af materialets anliggende. Og mens nogle moderne journalister igen priste videoen, og beskrev sangteksten som "metaforisk", bad den amerikanske afdeling af MuchMusic Keenan om, at repræsentere bandet i en høring. De anså videoen for klar og pornografisk, og MTV stoppede med at sende den efter få afspilninger.

I september 1995 gik Tool atter i studiet for at indspille deres andet album. På dette tidspunkt oplevede gruppen deres eneste medlemsskift til dato, da bassist D'Amour forlod dem, for at følge nogen af sine andre projekter. Justin Chancellor et tidligere medlem af bandet Peach overtog til sidst D'Amour plads, efter at være blevet valgt ud mellem konkurrenter som Kyuss' Scott Reeder, Filters Frank Cavanaugh, Pigmy Love Circuss E. Shepherd Stevenson og ZAUMs Marco Fox.

Ænima (1996–2000) Efter Justin Chancellor sluttede sig til bandet, fortsatte indspilningerne af studiealbummet Ænima. Tool fik hjælp fra produceren David Bottrill, (som før i tiden havde produceret albums for King Crimsons), mens Jones samarbejdede med designeren Cam de Leon for at skabe Ænimas grammy-nomineret illustration. Selve albummet blev udgivet i oktober 1996.

Ænima var dedikeret til komikeren Bill Hicks, som døde et halvt år tidligere. Bandet havde i sinde at hæve opmærksomheden om Hicks' materiale og ideer, fordi de følte at han og dem, "var fyldt med lignende koncepter."

Faktisk før Ænimas sidste spor "Third Eye" er der et klip fra en Hicks' optrædener, og på nogle af Ænima-cdens lentikulære omslag, var Hicks som billede, såvel som omkvædet i titelsporet "Ænema" der referere til en vittighed Hicks lavede om Arizona Bay, hvor han overvejer at lade Californien synke ned i Stillehavet.

Den første single "Stinkfist" opnåede begrænsede og ufuldkommen sendetid i medierne: Den blev forkortet af radioprogrammer, og musikvideoen blev omdøbt af MTV fra "Stinkfist" til "Track #1" på grund af offensiv konnotation. og sporets sangtekst var ændret.McIver, p. 137. Som besvarelse på fansenes klager, udtrykte Matt Pinfield sin beklagelse ved at vinke hans næve foran sit ansigt, mens han introducerede videoen og forklarede navneændringen i MTVs 120 Minutes.

thumb|left|Bassist Justin Chancellorlive med Tool til Roskilde Festivalen i 2006. En turné begyndte i oktober 1996, kun nogle få uger efter Ænimas udgivelse. De optrådte flere steder i USA og Europa, og stod som overskrifter i Australien sent i marts 1997. Den 1. april blev den første af flere aprilsnarer publiceret. Kabir Akhtar sideadministratoren for bandets semiofficielle fanside, The Tool Page, skrev at "mindst tre af bandets medlemmer var i en kritisk tilstand," efter et trafikuheld i turnebussen på motorvejen. Denne spøg fik en masse omtale, og blev til sidst sendt i både radioen og på MTV. Akhtar skrev senere en undskyldning, og nævnte at The Tool Page, "ikke ville tilføje sådan en fremmedartet spøg i fremtiden," en påstand der dog aldrig blev overholdt på grund af senere aprilsnarer. Turnéen fortsatte næste dag, som det oprindeligt blev bekendtgjort. Til sidst vendte de tilbage til USA, og stod som overskrifter på Lollapalooza festivallen i juli 1997, hvor de fik en masse ros af anmelderen The New York Times:

Til trods for der var en nedgang i alternativ rock musik midt i 1990'erne i USA, endte Ænima med lige så stor salgssucces som Tools debutalbum. Det progressivt inspirerede album sørgede for, at bandet landede i toppen af den alternativ metal genre da det indeholdt det grammy-vindende titelspor "Ænema," og dukkede op på flere "bedste albums i 1996" lister, hvor bemærkelsesværdige eksempler kan være Kerrang! og Terrorizer.

En juridisk kamp begyndte samme år, og påvirkede bandets arbejde på en ny udgivelse. Volcano Records, efterfølgerne af Tools på dette tidspunkt nedlukkede Zoo Entertainment, påstod et kontraktbrud, og valgte at trække bandet i retten. Ifølge Volcano havde Tool brudt kontrakten, da de begyndte at lede efter tilbud fra andre pladeselskaber. Som svar på dette oplyste Tool, at Volcane ikke havde fornyet valget i deres kontrakt. De to partier gjorde derved op i retten. I slutningen af 1998 accepterede Tool et ny kontrakttilbud på tre albums.Akhtar, C15. I 2000 fyrede bandet deres manager Ted Gardner, som efterfølgende sagsøgte bandet over hans indbringende bestillings aftale.

I denne tid stiftede Keenan også det succesfulde band A Perfect Circle med Tools guitarteknikker Billy Howerdel, mens Jones sluttede sig til The Melvins' Buzz Osborne, og Carey blev trommeslager for Dead Kennedys' Jello Biafra i et andet sideprojekt. Selvom der gik rygter om at Tool var ved at gå i opløsning, arbejdede Chancellor, Jones og Carey på nyt materiale, mens de ventede på, at Keenan skulle vende tilbage. I 2002 udgav de bokssættet Salival (CD/VHS eller CD/DVD), som gjorde en ende rygterne og bandets opløsning. Cd'en indeholdt et nyt originalt spor som var en coverversion af Led Zeppelins "No Quarter," liveversioner af Peachs "You Lied," reviderede version af gamle sange. VHS'en og DVD'en indeholdt hver musikvideoer inklusiv en bonusmusikvideo til sporet "Hush" på DVD'en. Selvom Salival gav nogen singler, fandt det skjulte spor "Maynard's Dick" (som kan spores tilbage til Opiate æraen) vej til FM-radioen, da flere DJs valgte at spille den under navnet "Maynard's Dead".Akhtar, H26.

Lateralus (2001–2005) I januar 2001 bekendtgjorde Tool et nyt album ved navn Systema Encéphale sammen med en sporliste på tolv sange, der indeholdt titler som "Riverchrist," "Numbereft," "Encephatalis," "Musick," og "Coeliacus". Fildelingsnetværker som Napster blev oversvømmet med uægte filer, der bar sporernes navne.