Rune Tonsgaard Sørensen (født 1983) er en dansk/færøsk violinist. Hans mor er dansk, hans far er færing.

Han startede som 5-årig efter Suzuki-metoden på Det Danske Suzuki Institut.Det Danske Suzuki Institut

Han har blandt andet vundet Jacob Gades violinkonkurrence i 2002 & Berlingske Tidendes klassiske musikkonkurrence.

Rune Tonsgaard Sørensen spiller på en violin fra 1757 bygget af Carlo Ferdinando Landolfi i Milano.

Rune Tonsgaard Sørensen spiller klassisk musik med bl.a. Den Danske StrygekvartetDanish Quartet Website og folkemusik med Dreamers' Circus.Dreamers' Circus Website

I februar 2008 tiltrådte Rune jobbet som koncertmester i Sjællands Symfoniorkester og han er desuden ansat som lærer på DKDM i violin og kammermusik.

Han modtog Gladsaxe Musikpris i 2010.

I oktober 2013 vandt han Kronprinsparrets Stjernedryspris, som blev uddelt ved et storstilet show i Operahuset i Sydney. Karen Marie Ørsted blev også hædret med denne pris. Samme år vandt han også prisen for "Årets talent" og "Årets Album" til Danish Music Awards Folk som en del af gruppen Dreamers' Circus.Vinderne af DMA Folk 2013 er fundet . GAFFA. Hentet 31/1-2016

Den 1. december 2015 var han sammen med Poul Bjerager Christiansen i audiens hos Kronprins Frederik for at takke for udnævnelsen til ridder af dannebrog. De har begge fået ridderkorset for deres indsats for at holde folkelige danske musiktraditoner i live gennem foreningen Danmarks Rigsspillemænd, og Sørensen er udnævnt som en af landets Rigsspillemænd. De to spiller også sammen i Fiddling Faroes.sn.dk - Spillemænd takkede for ridderkors, skrevet den 1. december 2015 af Lars Ahn Pedersen

Sørensen komponerede musikken til tv-serien Efterforskningen der blev vist på TV 2 i efteråret 2020.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Violinister fra Danmark Kategori:Musikere fra Færøerne Kategori:Personer i Kraks Blå Bog