Right|thumb|Mærkning af britisk sterlingsølv: Kronen betyder byen Sheffield, løven markerer sterlingkvalitet, n angiver årstallet 1905 og vimplen angiver sølvsmeden Walker & Hall.

Sterlingsølv er en legering af sølv med en finhed på 925, dvs. at det indeholder 92,5% rent sølv og 7,5% andre metaller (som regel kobber). Det smelter ved 893 grader celsius. Det er lavere end for rent sølv og rent kobber, og legeringens styrke øgets.

Finsølv, som er 99,9 % rent sølv, er relativt blødt, og derfor legeres sølv som regel med kobber for at øge dets hårdhed og styrke. Sterlingsølv er tilbøjeligt til anløbning,"Pleje af sølv"; webartikel af Jeffrey Herman, sølvsmed og specialist i restaurering og bevaring af sølv. Hentet 28. november 2017. og andre grundstoffer end kobber kan anvendes i legeringer for at reducere anløbning samt porøsitet ved støbning og ildskæl. Sådanne grundstoffer omfatter germanium, zink, platin, silicium og bor. Nylige eksempler på sådanne legeringer omfatter argentium, sterlium og silvadium.Tarnish-Resistant Silver Alloys Silversmithing.com, hentet 16. april 2018.

Kvalitetsmærkning

Produkter af sterlingsølv stemples med kvalitets- og produktionsmærker, der er hamret ind i sølvet inden polering.

Hvert land har dets egne mærker. Fx et stempel med tallet 925 (925s) og mærker, der angiver produktionsår og produktionsvirksomhed. De store britiske sølvsmedevirksomheder anvender en løve som tegn på kvaliteten og andre symboler for produktionsår og -sted.

Historie thumb|Normanniske sølvpennies ændrede design hvert tredje år. Dette tostjernede design (mulig oprindelse til ordet "sterling"), udstedt af Vilhelm Erobreren, stammer fra 1077 til 1080.

Et stykke sterlingsølv fra Henrik II’s regeringstid blev anvendt som standard i Trial of the Pyx indtil det blev deponeret ved Royal Mint i 1843. Det bærer det kongelige stempel ENRI. REX ("Kong Henrik"), men dette blev tilføjet senere, under Henrik III. Den første juridiske definition af sterlingsølv optrådte i 1275, da en lov fra Edward I fastsatte, at 12 troy ounces sølv til møntfremstilling skulle indeholde 11 ounces pennyweights sølv og pennyweights legering, med 20 pennyweights pr. troy ounce. Dette svarer omtrent til en lødighed på 926.

I kolonitidens Amerika blev sterlingsølv brugt til valuta og almindelige genstande. Mellem 1634 og 1776 fremstillede omkring 500 sølvsmede genstande i "Den Nye Verden", fra simple spænder til udsmykkede rokoko-kaffekander. Selvom datidens sølvsmede typisk var bekendt med alle ædelmetaller, arbejdede de primært i sterlingsølv. Kolonierne manglede et ædelmetalkontor indtil 1814, så amerikanske sølvsmede fulgte standarden fastsat af London Goldsmiths Company: sterlingsølv bestod af 91,5–92,5 % sølv og 8,5–7,5 % kobber efter vægt. Ved at stemple hvert stykke med deres personlige mestermærke stolede kolonitidens sølvsmede på deres eget omdømme til at garantere kvaliteten og sammensætningen af deres produkter.

Koloniale sølvsmede anvendte mange teknikker udviklet i Europa. Støbning var ofte det første trin i fremstillingen af sølvgenstande, da sølvarbejdere smeltede sterlingsølv til let håndterbare barrer. Af og til fremstillede de små komponenter (f.eks. tekande-ben) ved at støbe sølv i jern- eller grafitforme, men det var sjældent, at et helt stykke blev fremstillet ved støbning.

Sølvsmede ville smede en barre til den ønskede form ved at hamre ved stuetemperatur; denne koldformningsproces arbejdshærdede sølvet, som dermed blev mere sprødt og vanskeligere at forme. For at genoprette bearbejdeligheden ville sølvsmeden gløde stykket—det vil sige opvarme det til en mat rød farve og derefter køle det hurtigt i vand—for at reducere spændingerne i materialet og gøre det mere duktilt igen.

Hamring tog mere tid end alle andre fremstillingsprocesser og udgjorde derfor hovedparten af arbejdsomkostningerne. Sølvsmede ville derefter samle og sammenføje dele for at skabe komplekse og kunstneriske genstande og forsegle samlingerne med en lodning bestående af 80 % sølv og 20 % bronze. Til sidst filte og polerede de deres arbejde for at fjerne samlinger og afsluttede med gravering og stempling af smedens mærke.

Den amerikanske revolutionære Paul Revere blev anset som en af de bedste sølvsmede fra denne "gyldne æra for amerikansk sølv". Efter den amerikanske uafhængighedskrig anskaffede og anvendte Revere et sølvvalseværk fra England. Valseværket øgede ikke blot hans produktion—hamring og udfladning af sølv tog det meste af en sølvsmeds tid—men gjorde det også muligt for ham at valse og sælge sølv med ensartet, passende tykkelse til andre sølvsmede. Han trak sig tilbage som en velhavende håndværker, og hans succes skyldtes delvist denne strategiske investering. Selvom han er kendt for sine smukke beholdere, tjente Revere hovedsageligt sin formue på lavprisvarer produceret af værket, såsom bestik. Med begyndelsen af den første industrielle revolution aftog sølvsmedning som kunstnerisk erhverv.

Fra omkring 1840 til 1940 i USA og Europa blev sterlingsølvbestik (USA: "flatware") de rigueur ved opdækning af et korrekt bord. Der var en markant stigning i antallet af sølvvirksomheder, der opstod i denne periode. Højdepunktet for sølvboomet var i perioden fra 1870 til 1920. Bestikserier fra denne periode kunne nogle gange omfatte op til 100 forskellige typer dele.

Referencer

Kategori:Legeringer Kategori:Sølv