Historikere er uenige om, hvornår USA's historie startede. I ældre skolebøger tager man udgangspunkt i Columbus' ankomst til kontinentet i 1492 og betoner den Europæiske kolonisering af Amerika. Andre bøger bruger tiden omkring år 1600 som udgangspunkt og lægger vægt på ekspansionen vestpå. I de seneste årtier er amerikanske skoler og universiteter gået tilbage i tiden for at medtage mere fra kolonitiden og meget mere om de oprindelige amerikaneres forhistorie.Melvyn Stokes, ed. The State of U.S. History (2002) pp 1, 348For a capsule online history see Alonzo Hamby, "Outline of U.S. History" (2010) online ; for recent textbooks see David M. Kennedy and Lizabeth Cohen, The American Pageant (16th ed. 2016); James A. Henretta, Rebecca Edwards and Robert O. Self, America's History (8th ed. 2014); James L. Roark, et al. American Promise (5th ed. 2013); Robert A. Divine, et al. America Past and Present (10th ed. 2012)
Oprindelige folk levede i nutidens USA i årtusinder før, de europæiske kolonister begyndte at ankomme. Efter den Franske og indianske Krig vedtog det Britiske parlament uden koloniernes samtykke, Stamp Act 1765, der førte til udbruddet af den amerikanske uafhængighedskrig i 1775 og USA's uafhængighedserklæring i 1776. Patrioterne vandt, med storstilet militær og finansiel støtte fra franskmændene, uafhængighedskrigen. Fredsaftalen i 1783 gav USA landet øst for Mississippifloden (undtagen Florida og Canada). En stærk centralregering blev dannet med George Washington som præsident, da USA's forfatning i 1789 trådte i kraft. Amerikansk territorium udvidede sig vestover til Stillehavet.
I Nord blev Slaveriet afskaffet i 1804, mens det florerede i Syden det grundet stor international efterspørgsel på bomuld. Valget af Abraham Lincoln i 1860 førte til dannelsen i 1861 af Amerikas Konfødererede Stater og udbruddet af den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865). Som følge af krigen blev nationen igen samlet, Syden forarmet og slaveriet afskaffet. I Rekonstruktionstiden fik slaverne juridiske rettigheder og stemmeret. Nationalregeringen blev styrket og var forpligtet til at beskytte borgernes individuelle rettigheder. I 1870'erne genvandt hvide demokrater magten i Syden og vedtog Jim Crow-lovene til opretholdelse af hvidt overherredømme.
En bølge af iværksætteri i Nordøst og Midtvesten samt millioner af indvandrerarbejderes og landmænds ankomst førte til, at USA omkring år 1900 udviklede sig til at blive verdens ledende industrimagt. Stor utilfredshed med korruption, ineffektivitet og traditionel politik nærede den Progressive Bevægelse (1890-1920), der spillede en vigtig rolle for reformer inden for industri, politik og sociale forhold, samt indførelsen af kvinders valgret og Spiritusforbuddet (ophævet i 1933) i 1920. USA, der oprindeligt var neutralt under Første Verdenskrig, erklærede i 1917 krig mod Tyskland og finansierede de allieredes sejr. Efter de brølende 1920'ere markerede Wall Street-krakket i 1929 starten på et den årti lange Store Depression. Franklin D. Roosevelt implementerede New Deal for at bringe USA ud af Depressionen. Efter angrebet på Pearl Habor i 1941 trådte USA ind i Anden Verdenskrig sammen med de allierede og besejrede aksemagterne.
USA og Sovjetunionen (USSR) udviklede sig efter Anden Verdenskrig til rivaliserende supermagter. USA og USSR konfronterede under den Kolde Krig hinanden indirekte i våbenkapløbet, rumkapløbet, stedfortræderkrige og propagandakampagner. I 1960'erne blev en ny bølge af sociale reformer vedtaget som følge af krav fra borgerrettighedsbevægelsen. Den Kolde Krig sluttede, da Sovjetunionen officielt blev opløst i 1991, hvilket efterladte USA som verdens eneste supermagt. Efter 11. september-angrebene, udført af Al-Qaeda i 2001, gik USA ind i Irak og Afghanistan. Den værste krise siden 1929 ramte i 2008 USA hårdt, og vækstraterne i 2010'erne forbliver lavere end normalt.
Amerika før kolonitiden
Arkæologer mener, at det nuværende USA først blev befolket af mennesker, der vandrende fra Asien via Bering-landbroen for mellem 50.000 og 11.000 år siden"Paleoamerican Origins". 1999. Smithsonian Institution. Accessed 2 May 2006. Disse mennesker, blev det indfødte folk til at befolke Amerika, før de europæiske opdagelsesrejsendes ankomst i 1490'erne, kaldes nu for oprindelige amerikanere.
Før europæernes ankomst var Amerika hjemsted for mange blomstrende kulturer, inklusiv pueblokanerne (Anasazi) i sydvest og adena-kulturen i øst. Flere af disse samfund og fællesskaber skærpede hen over tiden praksissen med etablerede bosættelser, og voksede til store samfund med store og tæt befolkende områder. Agerbrug kendes i det østlige USA så tidligt som 2500 BC, baseret på domesticeringen af naturlig Almindelig Solsikke, græskar og gåsefod.Diamond, Jared. Guns, Germs, and Steel, pages 99-100. W.W. Norton and Company, New York, 1999 paperback. Efterhånden blev de mexikanske afgrøder: majs og bælgfrugter tilpasset til de kortere somre i det Nordøstlige Amerika og afløste de oprindelige afgrøder.
Kolonitidens Amerika (1497-1776)
thumb|left|Underskrivelsen af Mayflower Compact af Myles Standish, William Bradford, William Brewster og John Carver. thumb|USA's territoriale ekpansion. (undtaget er Oregon og andre krav. thumb|Kort fra 1771 over de midterste britiske kolonier i Amerika. Kolonitidens Amerika blev defineret af pågående kampe med de indfødte amerikanerne, en alvorlig arbejdermangel, som førte til former for ufrivilligt arbejde som slaveri og kontraktfæstede tjenere, og en britisk politik af gunstig ligegyldighed, som tillod udviklingen af en amerikansk ånd og kultur, der var forskellig fra dens europæiske grundlæggeres.
England, Frankrig og Nederlandene begyndte at kolonisere Nordamerika sent i 1500-tallet. De første forsøg mislykkedes, men vellykkede kolonier blev snart etableret. Vidt forskellige sociale og religiøse grupper af kolonister slog sig ned i forskellige dele af landet langs kysten. Kvækerne i Pennsylvania, puritanere i New England, de guldtørstige bosættere i Jamestown og straffefangerne i Georgia kom til det nye kontinent af vidt forskellige årsager, og de skabte kolonier med lige så forskellige sociale, religiøse, politiske og økonomiske strukturer. I samme periode etablerede Frankrig sit eget koloniområde i Nordamerika, Ny Frankrig, der strakte sig over et større territorium end det engelske, men som samtidigt var tyndere befolket.
For at opsummere udviklingsområderne i kolonitidens Amerika anerkender historikerne fire regioner i det, der senere blev til det østlige USA. Listet fra nord til syd, var det New England, de midterste kolonier, Chesapeake Bay og de sydlige kolonier. Nogle historikere medregner en femte region, grænseområderne, som havde visse forenende særtræk, uanset hvilken koloni de udsprang fra.
Den franske og indianske krig i 1754-63 førte kolonierne tættere sammen, unge mænd blev sendt ud for at kæmpe og traf andre mænd fra andre kolonier. De kom fra forskellige baggrunde, men så også ligheder. Krigen gav kolonisterne oplæring i krigsføring, blandt andet officeren George Washington, og efter krigen forsøgte England at gøre sig gældende i regionen, efter at de tidligere havde ladet kolonierne køre sit eget løb. Dette førte kolonierne endnu tættere sammen, og de kom på kant med den britiske regeringen i sager som skatteudskrivning og repræsentation.
Dannelsen af De Forenede Stater (1776-1789)
thumb|left|Washington krydser Delaware-floden, en af amerikanernes første succeser i uafhængighedskrigen. thumb|Præsenteringen af USA's uafhængighedserklæring. Det var i løbet af denne periode USA vandt sin uafhængighed fra Storbritannien med hjælp fra Frankrig i uafhængighedskrigen, og de oprindelige 13 kolonier etablerede sig som Amerikas Forenede Stater under Forbundsartiklerne.
Den 4. juli 1776, deklarerede den Anden Kontinentielle Kongres, under deres møde i Philadelphia, de Forende Staters uafhængighed i manifestet USA's uafhængighedserklæring, fortrinsvis forfattet af Thomas Jefferson. Selvom det siges at Marokko var det første land i verden, der officielt anerkendte USA som selvstændig nation i 1777, havde den hollandske guvernør Johannes de Graaff allerede saluteret det amerikanske krigsskib Andrew Doria med elleve kanoner, da det sejlede ind i Gallows bugten på St. Eustatius den 16. november 1776, med det nye amerikanske flag hejst. Holland blev dermed (de facto) den første stat, der anerkendte de Forenede Stater. Den marokkansk-amerikanske venskabstraktat er til stadighed USA's ældste, ubrudte venskabstraktat. Den har været i effekt siden den blev underskrevet af John Adams, Benjamin Franklin og Thomas Jefferson i 1783.
thumb|Teselskabet i Boston i 1773, regnes som starten på uafhængighedskrigen. USA fejrer nationens dannelse den 4. juli 1776, da den Anden Kontinentielle Kongres, der repræsenterede de 13 kolonier vedtog uafhængighedserklæringen, som afviste britisk overhøjhed til fordel for selvbestemmelse. Regeringsstrukturen blev betydeligt ændret den 4. marts 1789, da staterne lod Forbundsartiklerne erstatte med Forfatningen for Amerikas Forenede Stater. Den nye regering afspejlede et radikalt skifte fra den retningsgivende regeringsstruktur, der favoriserede repræsentanter, en selvvalgt regering med en svag ledelse, i modsætning til den eksisterende monarkistiske struktur, der herskede i den vestlige verden på den tid. Det nye system byggede kraftigt på oplysningstidens ideer og klassisk vestlig filosofi, idet der blev lagt vægt på personlig frihed og på en begrænsning af regeringens magt gennem en opdeling af magten og et system af magtadskillelse.
Kolonisternes sejr i slaget ved Saratoga fik Frankrig til at indgå en åben alliance med USA. I 1781, lykkedes det for en kombineret amerikansk og fransk hær, med hjælp fra den franske flåde, at tilfangetage en stor britisk hær under ledelse af general Charles Cornwallis under belejringen af Yorktown. General Cornwallis' overgivelse betød, at briterne opgav at finde en militær løsning på deres amerikanske problem.
En serie af forsøg på at organisere en bevægelse, der skulle sammenfatte og gennemføre reformer, kulminerede med, at Kongressen indkaldte til Forfatningskonventet i 1787, som mødtes i Philadelphia, Pennsylvania.
Vestlig ekspansion (1789–1849)
thumb|300px|Økonomisk vækst i Amerika i forhold til indkomst pr. indbygger. George Washington, en hæderkronet helt fra uafhængighedskrigen, øverstkommanderende af den kontinentale hær og præsident for forfatningskonventet, blev den første præsident for Amerikas Forenede Stater under den nye amerikanske forfatning. Whiskeyopstanden i 1794, da nybyggere i Monongahela floddalen i det vestlige Pennsylvania protesterede imod en føderal skat på spiritus og destillerede drikke, var den første store test af den nye føderale regering.
Louisiana Purchase, i 1803, gav de vestlige bønder adgang til den vigtige vandvej Mississippi-floden udgjorde, fjernede den franske tilstedeværelse fra USA's vestlige grænse og forsynede amerikanske nybyggere med et enormt potentiale for ekspansion. Lewis og Clark-ekspeditionen udforskede Missouri River samt kontinentet vest for Rocky Mountains og åbnede vejen for amerikanske pelskompagnier.
Som et svar på briternes fortsatte tvangsindskrivning af amerikanske sømænd til den britiske marine fik Madison Kongressen – ledet af sydlige og vestlige Jeffersonians – til at erklære Storbritannien krig i 1812. Krigen mellem USA og Storbritannien endte nogenlunde uafgjort efter bitre kampe, der varede indtil 8. januar 1815. Kampene endte officielt med underskrivelsen af Gent-traktaten, som resulterede en tilbagevenden til 'status quo ante bellum'; dog skete der det vigtige for USA, at briterne endte deres alliance med de indfødte indianere.