Gonorré, også kaldet dryppert, er en almindelig kønssygdom, der skyldes en bakterie, Neisseria gonorrhoeae, (på dansk:gonokokker). Gonorré smitter først og fremmest ved seksuel kontakt uden kondom. Gonorré findes i kønssekreter, som f.eks. præsperm, sperm og skedesekret, og smitter når disse væsker kommer i forbindelse med en slimhinde. Slimhinder findes f.eks. i urinrøret, i skeden og i endetarmen. Gonorré smitter derfor ved samleje i skeden, endetarm og ved oralsex. Om gonorré kan overføres ved tungekys er ikke endeligt afklaret. Forskning peger på en mulig smittevej for gonorré i svælget, men dokumentationen er begrænset, og risikoens størrelse er ukendt. Fra man bliver smittet, og til det første symptom kommer, går der typisk få dage, men til tider 2-3 uger. Kun 50% af smittede kvinder udvikler symptomer.
Mødre med gonorré kan smitte deres børn under fødslen. De smittede børn kan udvikle en aggressiv øjenbetændelse, der kan medføre blindhed, hvis den ikke behandles. Tidligere var medfødt gonorré den vigtigste årsag til blindhed hos børn i den vestlige verden. For at forhindre dette fik nyfødte forebyggende dryppet deres øjne med lapis (sølvnitrat), en behandling kendt under navnet . Denne forebyggende behandling blev i Danmark stoppet i 1985. Nu behandler man kun, hvis der opstår øjenbetændelse.
Antallet af tilfælde thumb|Udbredelsens af gonoré udtrykt som DALY, mistede år pr 100.000 indbyggere. Forekomsten af gonorré i Danmark faldt i 1980'erne og i første halvdel af 1990'erne, men har efter 1997 og især siden 2010 atter været i stigning med større stigninger i nogle år, senest i 2022.
Statistikken over registrerede gonorré-tilfælde i Danmark er baseret på positive laboratorieprøver samt anmeldelser fra behandlende læger. Siden 2022 har behandlende læger anmeldt elektronisk via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). Ved brug af SEI2 bliver lægen efterspurgt oplysninger, der ikke fremgår af laboratoriedata, fx smittemåde, seksuel orientering, smitteland og hiv-status. I 2025 blev der registreret 5.134 laboratoriepåviste gonorrétilfælde i Danmark fordelt på 1.387 tilfælde blandt kvinder og 3.747 blandt mænd. Flertallet af de positive prøver hos mænd var blandt mænd, der har sex med mænd. Gentagne positive prøver blev registreret som en ny episode, når der var mere end 21 dage mellem prøverne.
Symptomer Gonorré giver i mange tilfælde ingen symptomer – eller meget lette symptomer. Symptomerne for gonoré minder om symptomerne for klamydia. 50% af smittede personer med en skede får ingen symptomer, men symptomer kan være kraftigt gulligt udflåd fra skede eller urinrør, svie ved vandladning (”tisse glasskår”) samt eventuelle pletblødninger fra skeden. 10% af smittede personer med en penis får ingen symptomer, men symptomer kan være kraftigt gulligt udflåd fra urinrør, svie ved vandladning (”tisse glasskår”) samt eventuelle hævelser og smerter i pungen (betændelse i bitestiklerne).
Gonorré kan også sætte sig i munden, hvilket kan give let halsbetændelse efter cirka en uge og ved gonoré i endetarmen kan dette give svie, kløe eller blødninger fra endetarmen.
Diagnose Man kan teste for gonorré med en urintest eller en podning med vatpind fra urinrøret, endetarmen (ved analsex) og svælget, dvs. munden (ved oralsex). Kvinder får også taget en podning fra livmoderhalsen. Testen kan laves en uge efter formodet smitte.
Behandling Gonorré behandles med antibiotika, men behandlingen skal tilpasses den enkelte infektion, da antibiotikaresistens er udbredt blandt gonorré-bakterier. Oftest behandles der med et cefalosporin, såsom ceftriaxon, der gives som injektion.
Hvis man bliver smittet med gonorré, og man ikke bliver behandlet, kan det have alvorlige følger. Kvinder kan få underlivsbetændelse, der kan føre til ufrivillig barnløshed, større risiko for graviditet uden for livmoderen og kroniske underlivssmerter. Mænd kan få betændelse i bitestiklerne. Desuden er synstab ved smitte i øjet og reaktiv gigt mulige følger.
Antibiotikaresistens Gonorré-bakterier har gennem årene udviklet resistens overfor en række midler. I 1930'erne blev sulfonamider brugt som den første antibiotika-behandling mod gonorré, men allerede i løbet af 1940'erne blev der observeret en høj grad af resistens. Derefter begyndte man at bruge penicillin, men med tiden sås en stigende grad af nedsat følsomhed overfor penicillin hos gonorré-bakterier og fra slut-1970'erne var graden af resistens så høj, at man gik over til primært at bruge tetracyklin-antibiotika som allerede havde været i brug siden 1950'erne hos patienter med allergi overfor penicillin og ved tilfælde af gonorré-bakterier med nedsat følsomhed overfor penicillin. Med tiden sås også for tetracyklin-antibiotika en stigende grad af nedsat følsomhed hos gonorré-bakterier. I 1980'erne begyndte man at bruge Ciprofloxacin tilhørende klassen Fluorquinoloner, der stadig kan bruges mod gonorré-bakterier, der ikke er resistente overfor denne. I nogle lande ses der dog i dag en høj grad af resistens mod ciprofloxacin; For eksempel har ciprofloxacin-resistent gonorré udgjort et væsentligt problem i Japan siden starten af 1990'erne. Azithromycin tilhørende klassen makrolider blev udviklet i 1980 og var i mange år effektivt mod gonorré-bakterien. Nedsat følsomhed overfor Azithromycin blev rapporteret i 1990'erne fra lande i Latinamerika og efterfølgende er resistens rapporteret fra lande verden over. I dag benyttes Azithromycin i kombinationsbehandlinger, hvor der gives mere end ét antibiotika i en behandling, da midlet i den type behandling stadig kan være effektiv. I 1980'erne blev Cefalosporiner, såsom ceftriaxon, tilgængelig og benyttes udbredt i dag, men der rapporteres verden over isolerede tilfælde af cefalosporin-resistent gonorré.
Statens Serum Institut tester for resistens overfor Ciprofloxacin og Azithromycin i indsendte laboratorieprøver som en del af den nationale resistensovervågning. I 2025 fandt man at 53% af prøverne indeholdt ciprofloxacin-resistente gonokokker, 9% azithromycin-resistente gonokokker og i 4% af prøverne var gonokokker, der var resistent overfor både ciprofloxacin og azithromycin. Samme år blev påvist tre tilfælde af ceftriaxon-resistente gonokokker i Danmark.
Oprindelse Gonorré er en gammel kendt sygdom og er beskrevet i Bibelen i en passage fra ca. år 1200 f.vt. Lidelsen regnes for en zoonose, altså en sygdom, som er overført til mennesket ved kontakt til dyr, i dette tilfælde til kvæg, Animal Research Info (2015): STIs - Sexually Transmitted Infections, i http://www.animalresearch.info/en/medical-advances/diseases-research/stis-sexually-transmitted-infections/ (sidst set 2020-07-28) vel engang i sten- eller bronzealderen.
Se også
Seksuelt overførte sygdomme Antibiotikaresistens ICD-10 Kapitel I - Infektiøse inkl. parasitære sygdomme (WHO's liste) Mikrobiom
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Bakteriesygdomme Kategori:Kønssygdomme