Majbrit Berlau (født 19. april 1977) er uddannet socialrådgiver og har været generalsekretær i Sex & Samfund siden august 2022.

Berlau er desuden blandt andet formand for Driftsfonden Mændenes Hjems bestyrelse og medlem af Rådet for Socialt Udsatte.

Karriere I 2019-2022 var Berlau næstformand i FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Den 24. november 2012 tiltrådte hun som formand for Dansk Socialrådgiverforening, efter at hun ved en urafstemning blandt medlemmerne fik 71,6 pct. af stemmerne.«Læserne spørger: Majbrit Berlau», information.dk 15. december 2012

Berlau blev i 2007 formand for Dansk Socialrådgiverforening i region Øst og var gennem otte år medlem af foreningens hovedbestyrelse.

I en periode var hun midlertidigt medlem af Folketinget for Enhedslisten som stedfortræder for Pernille Rosenkrantz-Theil og medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse«Tidligere EL-medlem er ny formand for socialrådgiverne». Berlingske 12. november 2012

Berlau har tidligere været ansat i Stenløse Kommunes og senere Egedal Kommunes kontanthjælpsteam, og i 2005 blev hun medlem af Den alternative Velfærdskommission.

I 2004 var Berlau opstillet som kandidat for Folkebevægelsen mod EU til valget til Europa-Parlamentet, og hun var tidligere medlem af Folkebevægelsens forretningsudvalg.

Privat Majbrit Berlau er datter af Jeanne Berlau og Henrik Berlau (tidligere MF for Fælles Kurs og tidligere formand for Sømændenes Forbund). Hun er gift med Khaled Mustapha, bor i bofællesskab og har to døtre.

Referencer

Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Enhedslisten Kategori:Politikere fra Folkebevægelsen mod EU Kategori:Folketingsmedlemmer i 2000'erne Kategori:Socialrådgivere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog