Maksim Gorkij (pseudonym for Aleksej Maksimovitj Pesjkov, , ; født 28. marts 1868 i Nisjnij Novgorod, Det Russiske Kejserrige, død 18. juni 1936 i Moskva, Sovjetunionen) var en russisk forfatter. Gorkij betyder "Den bitre".

Han blev kaldt den ledende sovjetiske forfatter i sin samtid, og forbillede for den socialistiske realisme.

I begyndelsen af 1900-tallet var han medlem af Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti og blev gode venner med Lenin og deltog i den mislykkede revolution i 1905.

Værker

Maksim Gorkij skrev realistisk og romantiserede ofte de fattige i samfundet. Han slog igennem med en række fortællinger. Bl.a. sigøjnerfortællingen Makar Tjudra, som udkom i 1892 (da. 1905).

Bedst er han kendt fra sin erindringstrilogi Barndom (1913), Blandt mennesker (1916) og Mine universiteter (1923), (da. Min Barndom (1918), Mellem Fremmede (1918) og Læreår (1923)). Trilogien findes i en berømt filmversion af Mark Donskoj fra 1938-40.

Udmærkelser

Fra 1932 til 1990 var Nisjnij Novgorod navngivet Gorkij (Го́рький) efter Maksim Gorkij.

Modtog i 1932 Leninordenen.

Maxim Gorky Literature Institute i Moskva blev oprettet i 1933 til hans ære.

Gorkij Park, forlystelsespark i Moskva blev åbnet første gang i 1928.

Verdens største flyvemaskine ved sin introduktion i 1934, Sovjetunionens Tupolev ANT-20 blev opkaldt efter Maksim Gorkij.

I Danmark er vejen Gorkis Alle i Søborg i Gladsaxe kommune opkaldt efter ham. thumb|left|Maksim Gorkij

Referencer "Alexei Maximovich Peshkov." Contemporary Authors Online. Detroit: Gale, 2005. Literature Resource Center. Web. 9 Sep. 2011

Eksterne henvisninger

Maksim Gorkij på Leksikon.org

Kategori:Skønlitterære forfattere fra Sovjetunionen Kategori:Dramatikere fra Sovjetunionen Kategori:Skønlitterære forfattere fra Rusland Kategori:Dramatikere fra Rusland Kategori:Personer fra Nisjnij Novgorod Kategori:Begravelser i Kremlmurens nekropolis