John Joseph Travolta (født 18. februar 1954 i Englewood, New Jersey) er en amerikansk skuespiller, danser og sanger. Travolta blev kendt i 1970'erne efter at have optrådt i tv-serien Welcome Back, Kotter, og han fik sit helt store gennembrud i de to succeser Saturday Night Fever og Grease. Saturday Night Fever var bl.a. en af årets største kommercielle film og regnes i dag for at være den mest essentielle film, som skildrede den udbredte disco-kultur i slutningen af 1970'erne. Efter roste optrædener i filmene Urban Cowboy og den meget anerkendte thriller Blow Out røg han ud på en karrieremæssig deroute – især grundet en kritisabel prioritering af roller. Travolta afslog i 1980'erne hovedroller i American Gigolo og An Officer and a Gentleman – begge roller gik i stedet til Richard Gere og Travolta medvirkede i stedet i floppende Staying Alive og Two of a Kind. I 1985 forsøgte, og fejlede, han med Perfect.

I 1988 fik den romantiske komedie Look Who's Talking premiere. Den var produceret for 7,5 millioner dollars, og endte med en indtjening på over 290 millioner dollars. Travoltas genvindende succes kom i 1994 i rollen som den heroinafhængige lejemorder Vincent Vega i Quentin Tarantinos anmelderroste Pulp Fiction. Året efter blev han rost for sin rolle i komedien Get Shorty. Succesen blev opfulgt i filmene Michael, Phenomenon og Broken Arrow – alle tre i 1996. I 1997 spillede han overfor Nicolas Cage i thrilleren Face/Off. Han fortsatte op gennem slutningen af 1990'erne med anerkendte roller i The Thin Red Line, Primary Colors og The General's Daughter. I år 2000 medvirkede han i den dystopiske science fiction Battlefield Earth – en film som var baseret på Scientologys grundlægger L. Ron Hubbards bog af samme navn. Battlefield Earth var dog mindre succesfuld og gav Travolta tre Razzie Awards, bl.a. prisen for den værste skuespiller. I 2001 spillede han hovedrolleren i thrilleren Domestic Disturbance og i actionfilmen Swordfish sammen med Hugh Jackman.

I 2004 spillede han sammen med Joaquin Phoenix i brandmandsfilmen Ladder 49 og alkoholikeren Bobby Long i den anmelderroste A Love Song for Bobby Long, hvor han spillede sammen med Scarlett Johansson. Året efter kom efterfølgeren til Get Shorty Be Cool. Hans seneste film er Wild Hogs, Hairspray, The Taking of Pelham 123, Old Dogs, From Paris with Love, Savages og Killing Season.

Privat Travolta har siden 1970'erne været troende scientolog. Han var gift med skuespilleren Kelly Preston fra 1989 og til dennes død i 2020.TV 2 Nyhederne – Skuespilleren Kelly Preston er død

Den 2. januar 2009 mistede John Travolta sin 16-årige søn Jett, da sønnen døde som følge af et slagtilfælde.TV 2 Nyhederne – John Travolta har mistet søn

Filmografi (i udvalg) 1975 – The Tenth Level 1975 – The Devil's Rain 1976 – The Boy In The Plastic Bubble 1976 – Carrie 1977 – Saturday Night Fever 1978 – Grease 1978 - Moment by Moment 1980 – Urban Cowboy 1983 – Staying Alive 1989 – Det er mig der snakker 1990 – Det er os der snakker 1994 – Pulp Fiction 1995 – Get Shorty 1996 – Michael 1996 – Phenomenon (Livets små mirakler) 1996 – Broken Arrow 1997 – Face/Off 1998 – Spillets regler 1999 – Generalens datter 2001 – Domestic Disturbance 2001 – Swordfish 2002 – Austin Powers in Goldmember 2003 – Basic 2004 – Punisher 2004 – A love song for Bobby Long 2004 – Ladder 49 2005 – Be Cool 2007 – Wild Hogs 2007 – Hairspray 2008 – Bolt 2009 – The Taking of Pelham 1 2 3 2009 – Old Dogs 2010 – From Paris With Love" 2012 - Savages Dennis" 2013 - Killing Season"

Trivia John Travolta nævnes af Tommy Seebach i sangen Disco Tango'' fra 1979.Disco Tango - lyrics, hentet

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Skuespillere fra New Jersey Kategori:Filmskuespillere fra USA Kategori:Hollywood Walk of Fame Kategori:Scientologer Kategori:Modtagere af Golden Raspberry Awards Kategori:Oscar-nominerede skuespillere