right|thumb|"The Triforce", oversat direkte til dansk "Trekraften" The Legend of Zelda-spilserien (oversat direkte til dansk: Legenden om Zelda) (ofte forkortet Zelda, TLoZ eller LoZ) er en række konsolspil først udgivet 21. februar 1986 af Nintendo. Spillene er skabt af den berømte spildesigner Shigeru Miyamoto. I Japan er serien kendt som ゼルダの伝説 (Zeruda no Densetsu), ofte forkortet til ゼル伝 (Zeru-Den). Spillene foregår primært i en fantasiverden, i kongeriget Hyrule, selvom enkelte har fundet sted i andre forskellige lande og verdener.
Gameplayet indeholder en blanding af action, eventyr, rollespil, gådeløsning og af og til elementer fra platformspil. Spilserien er kendt for sin skønhed og storslåethed, kreativt gameplay og gribende temamusik. Spillene i serien er også blandt de mest solgte konsolspil nogensinde.
I september 2005 passerede Nintendo en milepæl med 47 millioner solgte Zelda-spil.Nintendo offentliggør salgstal, Australia's PAL Gaming Network, 2005, tilgængelig pr. 28. juli 2006.
Overblik I The Legend of Zelda-spillene er en dreng ved navn Link hovedpersonen og helten. Det er dog aldrig den samme Link man styrer i hvert spil, bortset fra i The Legend of Zelda: Ocarina of Time og The Legend of Zelda: Majora's Mask, hvor netop dette er tilfældet. Det er typisk Links opgave at redde prinsesse Zelda, som serien er navngivet efter. Hovedskurken i serien er en mægtig Gerudo ved navn Ganondorf, ofte kaldt Ganon, (om end en anden tilbagevendende skurk, Vaati, i seriens nyeste spil har spillet en stor rolle.) Handlingen foregår ofte i landet Hyrule. I de tidlige spil afveg handlingen ikke meget fra "red prinsessen"-temaet, men i de nyeste er plottet divergeret fra hovedhandlingen, og nye elementer er tilføjet historien. I et enkelt Zelda-spil, Link's Awakening, var Zelda slet ikke med, (om end hun kort blev nævnt,) og i Majora's Mask blev hun kun set i et flashback.
Et andet vigtigt element i serien er et guddommelig relikvie kendt som "the Triforce" ("Trekraften" på dansk), der er efterladt af de tre gudinder, der skabte Hyrule. Den består af tre ligesidede trekanter, en for hver gudinde: Magtens Triforce (the Triforce of Power – gudinden Din), Visdommens Triforce (the Triforce of Wisdom – guden Nayru) og Modets Triforce (the Triforce of Courage – guden Farore). Hver del af relikviet vil give sin guddommelige egenskab til dens indehaver; typisk får Ganon Magtens Triforce, Zelda får Visdommens Triforce og Link får Modets Triforce. Hvis de tre dele forenes, vil de opfylde indehaverens dybeste ønsker, så længe han eller hun lever.
Landet Hyrule indeholder mange forskellige slags klima og terræn og mange forskellige racer og stammer bestående af monstre og andre skabninger. Der er mærkbare geografiske forskelle fra spil til spil, men flere karakteristiske områder går igen; herunder "the Lost Woods" ("den Fortabte Skov") og Death Mountain ("Dødsbjerget"). Lake Hylia ("Hyliasøen") er en anden genganger, selvom dette område først introduceredes i det tredje spil.
Zelda-spillene indeholder en blanding af komplekse gåder, stratetisk actiongameplay og udforskning. Denne formel har været mere eller mindre den samme gennem hele serien, med yderligere raffinementer og tilføjelser i hvert af de nye spil, og har været skyld i, at Zelda-spilserien har været blandt Nintendos mest succesfulde, på højde med Mario-serien, Metroid-serien og Pokémon-spillene, hvis ikke højere.
Hovedhandlingen i spillene omfatter ofte at helten må forandre sig selv – som ved at skrumpe (som han gør i Minish Cap) eller ved at forvandle sig selv til en af af verdenens øvrige racer (som han gør i Majora's Mask) – eller verden – eksempelvis ved at skifte årstid (som i Oracle of Seasons) eller ved at besøge parallelle mørke versioner af verdenen (som i A Link to the Past og Twilight Princess)) eller ved at gå frem og tilbage i tiden (som i Ocarina of Time) og for at nå spillets slutning, må spilleren skifte mellem den transformerede verden/Link og den "normale" verden/Link.
Seriens skaber, Shigeru Miyamoto, har udtalt, at The Legend of Zelda er inspireret af hans egne udforskninger på bjergsiderne nær hans hjem i Kyoto,, hvor han vovede sig ind i skove med afskærmede søer, huler og små landsbyer. Ifølge Miyamoto var en af hans mest mindeværdige oplevelser hans opdagelse af en hule i midten af skoven. Efter nogen tøven gik han ængsteligt ind i hulen og udforskede den kun ved hjælp af en lygte. Denne oplevelse har haft indflydelse på Miyamotos arbejde, og huleudforskning er et vigtigt element i de fleste Zelda-spil. Udover Miyamotos barndom har nordisk og japansk mytologi ofte haft en stor indflydelse på serien, og det samme gælder europæisk middelalderkultur. Miyamoto har kaldt skabelsen af Zelda-spillene et forsøg på at skabe en "miniaturehave" for spillerne.
Figurer The Great Deku Tree The Great Deku Tree ("Det Store Deku-træ") er et stort træ med et menneskeagtigt ansigt, som vogter over Kokiri'erne der bor i Kokiri-skoven i The Legend of Zelda: Ocarina of Time.
I starten af Ocarina of Time, lider træet af en forbandelse, som Ganon kastede over ham i hans forsøg på at tage The Spiritual Stone of the Forest, som er i træets besiddelse. Træet, som kender Links skæbne, sender feen Navi hen for at indkalde ham. Da Link ankommer, beder Træet ham om at bryde forbandelsen, som kommer i form af en kæmpeedderkop kaldt Queen Gohma.
Selvom Link besejrer Gohma, afslører Træet, at det var dødsdømt før Link var begyndt; før Træet dør giver han Link The Kokiri Emerald og bønfalder ham om at finde "The Princess of Destiny" (Prinsesse Zelda) på Hyrule Castle. Da Link forlader stedet, agerer Mido fjendtligt over for ham, fordi han mistænker Link for Træets død. Efter at den voksne Link fuldfører The Forest Temple opdager han en spire nær Det store Deku-træ, som vokser sig op til at være The Great Deku Sprout.
The Great Deku Sprout The Great Deku Sprout ("Spiren til Det Store Deku-Træ") er genfødslen af det afdøde Store Deku-Træ. Han spirer op efter at Link besejrer Phantom Ganon og Saria opvågner som The Sage of Forest. Spiren er ham, som afslører Links sande identitet som en hylianer, ikke en Kokiri, et tegn på han bibeholder nogle af minderne fra The Great Deku Tree. Ydermere fortæller han Link, at hans mor overdrog Link til Træet, for at blive opfostret som en Kokiri, og at hun døde kort tid efter.
Sekundære opgaver Ud over hovedopgaven, der går ud på at redde prinsesse Zelda og redde landet fra destruktion eller onde kræfters herredømme, er der desuden en række mindre opgaver, som Link kan påtage sig. Disse sekundære opgaver belønner typisk spilleren med ting, der gør den primære opgave lettere at klare (ting som hjertestykker, der giver forbedret helse, nye våben, osv.,) og i nogle tilfælde er nødvendige for færdiggørelsen af spillet.
De længste af disse sideopgaver, som er at finde i flere af spillene, er handelsfølgerne. I en handelsfølge får Link først en ting fra en butik eller en ven i spillet. Han bringer da denne ting til en figur i spillet, der har behov for den, og bytter den til en anden ting. Denne anden ting byttes da til en tredje ting hos en anden figur og så videre. Disse handelsfølger har i spillene bestået af helt om til 15 elementer. Ved følgens slutning får spilleren typisk et nyt våben eller en vigtig ting. Det mest kendte eksempel på en handelsfølge er følgen i Ocarina of Time, der udmunder i, at Link får Storgoronens Sværd (the Biggoron's Sword.)
På grund af den, for serien unikke, frihedsbegrænsende tidsbegrænsning i Majora's Mask, spillede sideopgaverne i dette spil en særligt stor rolle. Også her var både korte opgaver, hvor man belønnedes med hjertestykker, men også en lang og vanskelig sideopgave, hvor målet var at samle alle spillets masker og gennemføre fire udfordrende spilområder, for derved at komme i besiddelse af en særligt effektiv maske.
Steder Lake Hylia
Lake Hylia ("Hyliasøen") er en meget stor sø, der første gang dukkede op i det første spil The Legend of Zelda, dog var den på dette tidspunkt unavngivet. Den har i alt medvirket i 10 spil til dags dato, og optrådte senest i spillet fra 2017, The Legend of Zelda: Breath of the Wild. I The Legend of Zelda: Ocarina of Time får den store sø sit vand fra en stor flod, som strømmer gennem en dyb kløft ved ørkenen, samt at den rummer mange ting, blandt andet indgangen til Zora folkets hjemsted, og indgangen til Zoraernes hellige tempel. Den huserer tilmed en fiskedam, hvori man for 20 Rupees kan bruge så meget tid man har lyst til på at fange fisk.
Spil i serien +SpiltitelUdgivelsesår/stedKonsolThe Legend of Zelda 1986 – Japan1987 – USA, Europa Famicom / NESThe Adventure of Link 1987 – Japan 1988 – USA Famicom / NES A Link to the Past 1991 – Japan1992 – USA Super Famicom (SFC) / SNES Link's Awakening 1993 – Japan, USA Game Boy Ocarina of Time 1998 – Japan, USA, Europa Nintendo 64Link's Awakening DX1998 – Japan, USA 1999 - EuropaGame Boy Color Majora's Mask 2000 – Japan, USA, Europa Nintendo 64 Oracle of Ages 2001 – Japan, USA, Europa Game Boy Color Oracle of Seasons 2001 – Japan, USA, Europa Game Boy ColorFour Swords 2002 – USA2003 – Japan Game Boy Advance The Wind Waker 2002 – Japan2003 – USA, Europa Nintendo GameCubeFour Swords Adventures 2004 – Japan, USA2005 – Europa Nintendo GameCubeThe Minish Cap 2004 – Japan, Europa2005 – USA Game Boy AdvanceTwilight Princess 2006 – Japan, USA, Europa Nintendo GameCube og WiiPhantom Hourglass 2007 – Japan, USA, Europa Nintendo DSSpirit Tracks N/A – Japan,2009 – USA, Europa Nintendo DSSkyward Sword2011WiiOcarina of Time 3D2011 - Japan, USA, EuropaNintendo 3DSThe Wind Waker HD2013 - Japan, USA, EuropaWii UA Link Between Worlds2013 - Japan, USA, EuropaNintendo 3DSMajora's Mask 3D2015 - Japan, USA, EuropaNintendo 3DSTri Force Heroes2015 - Japan, USA, EuropaNintendo 3DSTwilight Princess HD2016 - Japan, USA, EuropaWii UBreath of the Wild2017 - Japan, USA, EuropaWii U og Nintendo SwitchLink's Awakening2019 - Japan, USA, EuropaNintendo SwitchSkyward Sword HD2021 - Japan, USA, EuropaNintendo SwitchTears of the Kingdom2023 - Japan, USA, EuropaNintendo SwitchEchoes of Wisdom2024 - Japan, USA, EuropaNintendo SwitchOcarina of Time2026Nintendo Switch 2
Historie
Det første spil, The Legend of Zelda, er umiddelbart meget simpelt i forhold til dagens standard, men det var et avanceret spil i sin samtid. Spillet indeholdt blandt andet innovationer som muligheden for at bruge adskillige forskellige ting, en omfattende verden med hemmeligheder at udforske samt spilkassettens mulighed for at gemme spilfremgangen ved hjælp af "batteribackup." Spillet indeholdt også et "andet eventyr" i hvilket man, ved gennemførsel af spillet, kunne genspille hele spillet med en lignende opsætning af den generelle verden, men med nye huler og fangehuller, butikker, ting og huleplaceringer. Dette andet eventyr kunne også spilles direkte ved at indtaste "ZELDA" som navnet på ens figur, når man startede et nyt spil. Udover spillets tekniske innovationer var gameplayet, der bestod af at finde objekter og bruge dem til at løse gåder, kæmpe mod monstre i ægte tid og operere interaktivt med omgivelserne, en succesfuld formel, og den blev kopieret i andre spil i stort omfang. Spillet blev populært i Japan og USA, og mange betragter det som et af de vigtigste konsolspil nogensinde. En modificeret version ved navn BS Zelda blev udgivet til Super Nintendo Entertainment Systems satellitbaserede udvidelse, Satellaview, i midten af 90'erne i Japan.