Fransk Ækvatorialafrika (fransk: Afrique Équatoriale Française, AEF) var en sammenslutning af de franske kolonier i det centrale Afrika mellem Congofloden i syd og Sahara i nord.
Føderationen blev grundlagt i 1910 og bestod af fire territorier: Fransk Gabon (det nuværende Gabon), Fransk Congo (det nuværende Republikken Congo), Ubangi-Shari (i dag Den Centralafrikanske Republik) og Fransk Tchad (i dag Tchad), sidstnævnte kom dog først med i 1920. Generalguvernøren residerede i Brazzaville i Fransk Congo, og havde viceguvernører i hvert territorium.
Historie Det lykkedes franskmændene at fordrive de sidste muslimske slavehandlere fra området i årene umiddelbart før 1. verdenskrig. I 1911 overdrog Frankrig dele af området til Tysk Kamerun som et resultat af Agadirkrisen. Området blev tilbagegivet efter Tyskland havde tabt 1. verdenskrig. Det blev dog ikke genintegreret i føderationen, men administreret sammen med mandatområdet Cameroun, der omfattede de øvrige dele af det tidligere Tysk Kamerun. I slutningen af 1920erne og begyndelsen af 1930erne blev en antikolonialistisk bevægelse Société Amicale des Originaires de l'A.E.F. grundlagt af André Matsoua,Ansprenger, Franz. The Dissolution of the Colonial Empires . London: Routledge, 1989. p. 103 der kæmpede for at sikre områdets indbyggere fransk statsborgerskb og demokratiske rettigheder.Bazenguissa-Ganga, Rémy. Les voies du politique au Congo: essai de sociologie historique . Paris: Karthala, 1997. p. 29
Under 2. verdenskrig tilsluttede føderationen sig de frie franske styrker under Félix Éboué i august 1940, bortset fra Gabon der tilsluttede sig Vichy-regeringen mellem 16. juni 1940 og 12. november 1940, og i denne periode var centrum for Vichy-regeringens aktiviteter i Afrika syd for Sahara.
Under den Fjerde Republik (1946–58), var føderationen repræsenteret i den franske nationalforsamling. I september 1958 stemte territorierne ved den af præsident Charles de Gaulle organiserede folkeafstemning for autonomi inden for det franske statssamfund, derefter blev føderationen opløst og opdelt i fire republikker. I 1959 blev de nye stater igen forenet i en midlertidig sammenslutning ved navn Unionen af Centralafrikanske Republikker, men allerede året efter blev denne opløst, da de fire stater sammen med Frankrigs øvrige kolonier i Afrika blev uafhængige i august 1960.
Noter
Litteratur
Thomas Pakenham: The scramble for Africa, 1876-1912; Weidenfeld and Nicolson, London 1991, , s. 738 Maria Petringa: Brazzà, A Life for Africa, Milton Keynes, AuthorHouse 2006, , s. 276
Eksterne henvisninger
Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VIII, s. 803; opslag: Fransk Ækvatorialafrika M. Neveu-Lemaire: "Tropisk Fransk-Afrika. (Vest-Afrika og- Afrika omkring Ækvator)" (Geografisk Tidsskrift, Bind 27; 1924) M. Neveu-Lemaire: "Tropisk Fransk-Afrika. (Vest-Afrika og- Afrika omkring Ækvator)" (Geografisk Tidsskrift, Bind 27; 1924)
Kategori:Forhenværende afrikanske lande Kategori:Forhenværende føderationer Kategori:Etableret i 1910 Kategori:Ophørt i 1958 Ækvatorialafrika