thumb|Knud Rasmussen alt=Knud Rasmussens Hus i Hundested, Sjælland|thumb|Knud Rasmussens Hus i Hundested, Sjælland Knud Johan Victor RasmussenRasmussen, Knud | Inuit Literatures ᐃᓄᐃᑦ ᐊᓪᓚᒍᓯᖏᑦ Littératures inuites (født 7. juni 1879 i Jakobshavn, nuværende Ilulissat, død 21. december 1933 i Gentofte) var en grønlandsk/dansk polarforsker, der udforskede Grønland på adskillige ekspeditioner.
Biografi thumb|Knud Rasmussens fødehjem i Ilulissat
Knud Rasmussen blev født i Jakobshavn, det nuværende Ilulissat, i Grønland. Faderen var missionæren Christian Rasmussen, som boede og fungerede som præst og seminarielærer i byen i over 20 år, moderen var Sofie Lovise Susanne Fleischer, en kvinde, hvis mor var inuit. Hans mormor, der hed Itaraluk, var enke og boede sammen med dem. Der var ikke mange danskere i kolonien dengang, og Knud Rasmussen, der af grønlændere kaldtes "Kunuunnguaq" elskede at sidde og lytte til de mange ældgamle fortællinger, der blev fortalt. Fra barnsben blev Knud fortrolig med hundeslæden, som senere skulle få så stor betydning for hans virke. Til gengæld blev han aldrig ferm med kajakken, fordi hans far ikke ville give ham en kajak som seksårig, som de andre grønlandske børn fik. Sit første skoleår tog han i Ilulissat, men i 1891 kom han som 12-årig til Danmark, fordi han skulle på kostskole. Fem år senere kom resten af familien også til Danmark, da faderen af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne bestride stillingen i Jakobshavn. Faderen fik en stilling som sognepræst i Lynge i Nordsjælland, hvor familien atter kunne samles i en præstegård. Knud Rasmussens boglige færdigheder, ikke mindst matematikken, var ikke hans stærke side – det blev dog til en studentereksamen i 1900. Hans liv tog en drejning, da han i 1900 fik ansættelse som journalist på Kristeligt Dagblad, hvor han skulle dække en Islandsekspedition. Her mødte han forfatteren og polarforskeren Mylius-Erichsen, som delte Rasmussens interesse for Grønland.
Den litterære Grønlandsekspedition Rasmussen og Mylius-Erichsen slog sig sammen med kunstneren grev Harald Moltke samt læreren Jørgen Brønlund, og sammen gennemførte de fire i årene 1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition. Ekspeditionen gik langs den grønlandske nordvestkyst fra Upernavik til Kap York i nærheden af Thule og blev en vanskelig tur, ikke mindst fordi Moltke blev syg undervejs.
Ægteskab I en periode havde lægen Alfred Bertelsen, der var læge i Uummannaq-distriktet, Dagmar Andersen til at føre hus for sig. Gennem sit venskab fra ungdomsårene med Knud Rasmussen havde Dagmar Andersen fattet interesse for hans liv og arbejde. Som frivillig sekretær havde hun hjulpet ham med hans første bøger, og hendes sans for stil og ordenes indbyrdes vægt har sikkert betydet meget for Knud Rasmussen som skribent. Hun fik lyst til at se det land, hvor Knud Rasmussen hørte hjemme, og hun tog derfor derop og førte hus for Bertelsen. I vinteren 1905-1906 opholdt Knud Rasmussen sig i Uummannaq-distriktet, nok på grund af Dagmar Andersen, men også for at oversætte gamle grønlandske sagaer. Nakorsak aappalaartoq – lægen Alfred Bertelsen af Henrik Permin & René Birger Christensen(1996) – Tidskriftet Grønland
Dagmar Andersen havde på en sejlads fra Uummannaq til Danmark mødt ingeniør Marius Nyeboe. Hun foranstaltede kontakten mellem de to og hjalp dermed Knud Rasmussen med midler til at starte Thule-stationen.Ingeniør M. Ib Nyeboe, Industripionér i Grønlands undergrund – Karsten Secher og Jørgen Burchardt(2000) – Tidskriftet Grønland I 1908 giftede han sig med Dagmar Andersen. De fik tre børn sammen.
Thuleekspeditionerne Senere vendte Rasmussen tilbage til Thule og oprettede i 1910 Thule-stationen, som kom til at fungere som missionsstation og handelsplads, og som blev udgangspunktet for syv Thuleekspeditioner. Bygningen flyttedes i 1986 til Qaanaaq, hvor den i dag fungerer som Thule-Museet.
1912: Over indlandsisen på hundeslæde til Danmark Fjord. 1916-18: Langs Polarhavet til Independence Fjord. 1919: Grant Land (nordligste del af Ellesmere Land, Canada) – uden Knud Rasmussens egen deltagelse. 1919: Angmagssalik i Østgrønland. 1921-25: Fra Grønland til Sibiriens kyst på tværs af det arktiske Nordamerika. Han beskrev mange inuit-stammer undervejs og hjembragte et stort antal genstande til Nationalmuseet. 1931: Julianehåb til Angmagssalik i Østgrønland. 1932-33: Kap Farvel til Scoresbysund i Østgrønland.
Knud Rasmussen fik en maveinfektion under den sidste ekspedition og blev først bragt til Julianehåb og derfra til Danmark til indlæggelse på Gentofte Hospital. Han kom sig dog ikke over det, men døde efter nogle måneder, da der også tilstødte en lungebetændelse. Han nåede aldrig til premieren på sin film Palos brudefærd, som er filmet i Østgrønland. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.
Betydning og eftermæle De mange ekspeditioner har givet et enormt videnskabeligt afkast,Statue af kendt polarforsker udsat for hærværk - overhældt med rød maling | TV 2 Lorry hentet 21. oktober 2020 ikke blot fra Rasmussens egen hånd i de beretninger og genstande han indsamlede, men også fra mange andre videnskabelige deltagere, som var med. Han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet og University of St Andrews i Skotland efter den femte Thuleekspedition.arkiv.dk | Knud Rasmussen, æresdoktor, efter 5. Thule Ekspedition, ved University of St. Andrews, Edinburgh Skotland. hentet 21. oktober 2020Knud Rasmussen | Nordjyske.dk hentet 21. oktober 2020
Også folkeligt havde han stor betydning og blev efterhånden nærmest en folkehelt. Samtidig blev Danmark gennem ham stærkt etableret som polarforskernation. Hans indsats er en del af årsagen til, at Østgrønland tilfaldt Danmark ved Den Internationale Domstol i Haag i 1933 som afslutning på konflikten med Norge om Østgrønland .
I dag er Knud Rasmussens Hus i Hundested museum; huset blev opført i 1917 som hans arbejdslokaler.
I 2004 blev Knud Rasmussen Selskabet oprettet. Det er en forening, der beskæftiger sig med Knud Rasmussens liv og levned. Selskabet har en hjemmesideog udgiver et medlemsblad Slædesporet med et oplag på 300 (november 2009, 6. årgang).
I 2008 blev Knud Rasmussen-klassen, en ny skibsklasse i Søværnet, designet til arktiske forhold, opkaldt efter Knud Rasmussen.
I 2012 udgav det danske band The Minds of 99 mini-EP'en Det er Knud som er død. Titelsangen, der også fandt vej som førstesingle på bandets debutplade, blev i februar 2014 P3s Uundgåelige, og er baseret på Tom Kristensens nekrologdigt til Knud Rasmussen. Digtet blev oprindeligt bragt i Politiken 22. december 1933, dagen efter Knud Rasmussens død. Digtet blev i øvrigt medtaget i Kulturministeriets Kulturkanon fra 2006.
Film Knud Rasmussen har skrevet manuskriptet til film Palos brudefærd fra 1934.
Bibliografi
Nye mennesker (1905). Tegninger af Harald Moltke Under Nordenvindens Svøbe (1906) Lapland (1907). Tegninger af Alexander Langlet og Harald Moltke Min Rejsedagbog – Skildringer fra den 1. Thule-ekspedition (1915) Foran dagens øje – Liv i Grønland (1915) Grønland langs Polhavet. Udforskningen af Grønland fra Melvillebugten til Kap Morris Jessup. Skildringer fra den 2. Thule-ekspedition, 1916-18 (1919) Myter og Sagn fra Grønland 1-3. 1: Østgrønlændere (1921). 2: Vestgrønland (1924). 3: Kap York-distriktet og Nordgrønland (1925) Fra Grønland til Stillehavet. Rejser og mennesker fra 5. Thule-ekspedition, 1921-24 (1925) Festens gaver. Eskimoiske Alaska eventyr (1929). Med tegninger af Ernst Hansen Report of the fifth Thule expedition 1921-24. The danish expedition to Arctic North America in charge of Knud Rasmussen. Vol VII-IX. (1929-32) Snehyttens sange (1930) Den store slæderejse (1932)
På internettet Biografi af Knud Rasmussen på inuit.uqam.ca Knud Rasmussen: "Foreløbig Beretning om „Den første Thule-Ekspedition" 1912—13" (Geografisk Tidsskrift, Bind 22; 1913) Knud Rasmussen: "Om den II. Thuleekspedition over Indlandsisen til Adam Bierings Land og Fundet af Savik-Meteoren" (Geografisk Tidsskrift, Bind 22; 1913) Knud Rasmussen: "Den II. Thule-Ekspedition til Nord-Grønland" (Geografisk Tidsskrift, Bind 23; 1915) Knud Rasmussen: "Rejseberetning" (Geografisk Tidsskrift, Bind 24; 1918) Knud Rasmussen: "Eskimoernes Vandringsveje i Nordgrønland" (Geografisk Tidsskrift, Bind 24; 1918) Knud Rasmussen: "Foreløbig Beretning om Femte Thule-Ekspediton fra Grønland til Stillehavet II. Almindelig Oversigt og Folklore" (Geografisk Tidsskrift, Bind 28; 1925) Knud Rasmussen: "Eskimos and Stone-Age Peoples. A Suggestion of an International Investigation" (Geografisk Tidsskrift, Bind 32; 1929) Knud Rasmussen: "Den 6. Thule-Ekspedition. Til Grønlands Sydøstkyst" (Geografisk Tidsskrift, Bind 34; 1931) Knud Rasmussen: "South-East Greenland. The Seventh Thule Expedition 1932. From Cape Farewell to Umivik" (Geografisk Tidsskrift, Bind 36; 1933) Arktisk Institut
Se også Arnarulunnguaq Knud Rasmussen - den store fortryller - portrætfilm fra 2017
Noter
Eksterne henvisninger
Kaj Birket-Smith: "Etnografiske Problemer i Grønland" (Geografisk Tidsskrift, Bind 25; 1919) Kaj Birket-Smith: "Knud Rasmussen som Eskimo-Forsker" (Geografisk Tidsskrift, Bind 37; 1934) Gabel-Jørgensen: " Knud Rasmussen. Oversigt over Rejserne til Østgrønland samt nogle Mindeord" (Geografisk Tidsskrift, Bind 37; 1934) Ole Høiris: "Grønlænderne i dansk antropologi før 2.verdenskrig" (Tidsskriftet Grønland 1983, Nr. 1; s. 30-46) Therkel Mathiassen: "Foreløbig Beretning om Femte Thule-Expedition fra Grønland til Stillehavet. VI. Knud Rasmussens arkæologiske Samling fra Vesteskimoerne" (Geografisk Tidsskrift, Bind 31; 1928) Therkel Mathiassen: "Knud Rasmussens Slæderejse-Ekspeditioner og Oprettelsen af Thule-Stationen" (Geografisk Tidsskrift, Bind 37; 1934) M. Ib Nyeboe: "Femte Thule-Ekspedition fra Grønland til Stillehavet" (Geografisk Tidsskrift, Bind 27; 1924) Otto Rosing: "Dr. Knud Rasmussens Betydning for Grønland og Grønlænderne" (Geografisk Tidsskrift, Bind 37; 1934) Knud Rasmussens Hus Knud Rasmussen Selskabet Thule Museet i Qaanaaq Rejseskildringer af Knud Rasmussen og indsamlede myter og sagn Knud Rasmussens dagbøger online Film
Kategori:Personer fra Ilulissat Kategori:Forskere fra Grønland Kategori:Modtagere af Hans Egede-medaljen Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Polarforskere fra Grønland Kategori:Opdagelsesrejsende fra Grønland Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Modtagere af Vegamedaljen Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Selvbiografer fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Grønland Kategori:Rejsebogsforfattere fra Danmark i 1900-tallet Kategori:Modtagere af Fortjenstmedaljen i sølv Kategori:Modtagere af Fortjenstmedaljen i guld Kategori:Æresdoktorer ved Københavns Universitet Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Grønland Kategori:Hundeslædeførere