Is This It er det amerikanske indie rock-band The Strokes' første studiealbum. Albummet blev indspillet i studiet Transporterraum i New York City sammen med produceren Gordon Raphael og udgivet den 30. juli 2001 i Australien under RCA Records som det primære pladeselskab. Straks efter udgivelsen, blev albummet det næstbedst sælgende i Storbritannien og opnåede dermed en andenplads på UK Albums Chart. På den amerikanske Billboard 200 opnåede det en plads som nummer 33. Albummet solgte så godt, at det blev tildelt platin på flere markeder. Numrene "Hard to Explain", "Last Nite" og "Someday" blev udgivet som singler.
The Strokes stræbte efter at opnå en ny lyd til albummet, i stil med 1970'ernes simple rock, der ikke var betydeligt forstærket i studiet. Ved arbejdet med deres debut EP fra år 2001 The Modern Age lod bandmedlemmerne hovedsageligt kompositionerne tage form gennem liveoptagelser i studiet, mens sangskriveren Julian Casablancas fortsatte med at berette om livene og forholdene blandt storbyens unge. Under udviklingen af Is This It kastede The Strokes sig ud i en salgsfremmende verdensturné før udgivelsen.
Albummet har gået igennem nogle ændringer da det kom til det amerikanske marked. Albummets omslagsfotograf blev nemlig anklaget for at være for seksuelt åben og coveret blev derfor udskiftet til det amerikanske marked. Den amerikanske trackliste blev også rettet til da terrorangrebet den 11. september 2001 skete noget tid før udgivelsen, hvor de valgte at tage 'New York City Cops' af pladen og erstattede den i stedet for med nummeret 'When It Started'.
The Strokes fik meget ros af anmeldere og kommerciel opmærksomhed efter at være blevet promoveret af musikpressen for sin melodiske pop-influerede lyd. Is This It blev berømt for sin karisma og rytme, hvilket ofte refererede til værkerne fra 1970'ernes garage rock bands. Albummet er anset for at være yderst vigtig i udviklingen af andre alternative bands og for det senere årtusindes musikindustri. Det har optrådt på flere tidsskrifters lister som værende et af de bedste album fra det nye årtusinde og gennem hele historien.
Baggrund I 1997 bestod The Strokes af sangeren Julian Casablancas, guitaristen Nick Valensi, bassisten Nikolai Fraiture og trommeslageren Fabrizio Moretti. Casablancas' stedfar og Morettis og Fraitures ældre brødre præsenterede kvartetten for musik fra reggaekunstneren Bob Marley, protopunkgruppen The Velvet Underground og det alternative rockband Jane's Addiction. I en diskussion om hvordan bandet startede ud, fortalte Moretti, "Vores musik var, ligesom [The Doors'], men prøvede at være klassisk. Vi tog alle musikklasser og forsøgte at skrive sange, og da vi satte dem sammen, blev det en skør blanding af sindssyge idéer, som vi synes var ret seje." I 1998 flyttede Albert Hammond, Jr., som kendte Casablancas fra sit ophold på en schweizisk kostskole, til New York City for at gå på filmskole og blev andenguitarist i The Strokes. Hans ankomst var startskuddet for bandets musiske og følelsesbetonede udvikling.Roach, p. 25
I år 2000 havde alle bandmedlemmer deltidsjobs og øvede nyt materiale flere aftener hver uge i et lille lejet øvelokale. I efteråret samme år, fik deres demo opmærksomhed fra Ryan Gentles, en talentspejder fra New York Citys Mercury Lounge. Han planlagde fire spillejobs i december til The Strokes. Med hjælp fra deres personlige mentor JP Bowersock og produceren Gordon Raphael, indspillede bandet tre numre, som senere optrådte på Is This It: "The Modern Age", "Last Nite" og "Barely Legal". Det britiske pladeselskab Rough Trade Records var imponeret over sangene og udgav dem som en EP i januar 2001 under titlen The Modern Age. Musikpressens reaktion var meget positiv, og The Strokes kastede sig ud i en udsolgt turné i Storbritannien med opbakning fra de amerikanske alternative rockgrupper Doves og Guided by Voices. Gentles sagde sit job som fuldtidsmanager op til fordel for bandet, og i marts 2001 skrev The Strokes kontrakt med RCA Records efter langvarige forhandlinger.
Indspilning og produktion
Efter at have skrevet kontrakt med RCA begyndte The Strokes at arbejde med Gil Norton, som havde produceret indspilninger for den alternative rockgruppe Pixies. Selvom der var udviklet et nært forhold mellem de to parter, forblev bandet utilfredse med resultatet af de indledende indspilningssessioner, som lød "for rene" og "for prætentiøse"; de tre sange der blev indspillet med Norton blev kasseret.Roach, p. 68 Ligesom The Modern Age blev Is This It i sidste ende indspillet med Gordon Raphael i Transporterraum i Manhattans East Village i New York City. Studiet er i en kælder med dårlig belysning, men trods den ringe infrastruktur var der moderne Pro Tools Digital Audio Workstation hardware til rådighed. The Strokes kunne godt lide Raphaels mangel på ego og dannede et godt samarbejdende venskab med produceren.
Før indspilningen begyndte, arrangerede begge parter en lyttesession, med det musikalske materiale Hammond og Casablancas havde taget med, for at vise den tone og energi de elskede. En af betingelserne der blev omtalt til mødet, var at tage det der skete i musikken i øjeblikket og gå i en fuldstændig anden retning. Casablancas ville have Is This It til at lyde som “et band fra fortiden der rejser ind i fremtiden for at lave deres album”. Tilgangen til albummet blev mere velovervejet end på The Modern Age. Gruppen ville have størstedelen af sangene til at lyde, som når de spillede live, men anmodede dog om at få enkelte numre til at være som “en mærkelig, studieproduktion med en trommemaskine, selvom der ikke var brugt nogen trommemaskine”. Sangene af den sidstnævnte type blev lavet spor for spor og blev udformet i ikke-standard rockarrangementer. Raphaels baggrund i industrial musik spillede en stor rolle i albummets udformning.
I løbet af seks uger i studiet blev vægten under indspilningerne lagt på The Strokes' karakterfaste lyd.Roach, p. 70 Bandet indspillede som regel kun sangene én gang grundet Casablancas' forkærlighed for "rå effektivitet". RAT effektpedaler og overdrive forstærkere blev til tider brugt, "tage lydene, flå dem i stumper og småstykker og så samle dem igen". Bandet ønskede, at tingene kun skulle være en smule betonede uden nogen overdrivelser med hensyn til studieeffekter; kun distortion og baglæns ekko blev brugt meget. Under processen improviserede Raphael, ud fra reaktionerne han fik fra gruppen. På et tidspunkt måtte han hamle op med truslen om udsættelse i sit Transporterraum studie, men da The Strokes modtog støtte fra RCA, var tid og penge ikke længere nogle pressende anliggender. Pladeselskabets A&R repræsentant brød sig med det samme ikke om det materiale, der var blevet indspillet, og mente albummet ikke ville blive professionelt nok. Produceren og bandet blev først givet fuld kontrol, da Casablancas overbeviste repræsentanten ved at afspille noget af det nye materiale for ham på en ghettoblaster.
Inspireret af The Velvet Undergrounds produktion og den direkte fremgangsmåde af punk rock bandet Ramones blev der kun brugt tre mikrofoner til indspilningen af trommesættet: en over sættet, en til stortrommen og en i hjørnet af studiet.Roach, p. 61 Det blev lavet for at optage “en komprimeret, eksplosiv lyd”. Efter Morettis råd blev overførslen af de to høje guitarer og rumlen fra bassen, som blev opfanget af trommesættets mikrofoner ikke elimineret. Guitarerne blev indspillet mere simpelt; Hammond og Valensi brugte begge Fender DeVille forstærkere på modsatte sider af rummet, mens Raphael anbragte en mikrofon på hver. Lyden blev derfra sendt direkte ind i en forforstærker uden equalization. Valensi kommenterede, at guitarlæreren og mentoren Bowersock var uvurderlig, da han formulerede ting til produceren, som gruppen ikke selv var i stand til.Roach, p. 71 Mens resten af The Strokes spillede til et click track, sang Casablancas gennem en lille Peavey øveforstærker for at bevare en fornemmelse af low fidelity på albummet. Raphael mixede undervejs for at bevare kontrol over albummet indtil det endelige mastering stadie; produceren stræbte efter at vise The Strokes et færdigt produkt, så snart bandet var færdige med at indspille et spor.
Promovering og udgivelse
thumb|right|200px|Koncert med The Strokes
Da albummet var fuldendt, optrådte The Strokes på spillesteder i Philadelphia hver onsdag hele maj 2001. Bandet offentliggjorde listen med numre fra Is This It den 15. maj. En turné gennem Storbritannien i juni med The Strokes som hovednavn blev også bekræftet, og næsten med det samme efter offentliggørelsen var flere spillesteder udsolgt. "Hard to Explain" blev opgivet til at være albummets første single med udgivelsesdatoen den 25. juni, hvilket faldt sammen med turnéen. På det tidspunkt sagde Moretti, "I Storbritannien er folk meget mere lydhøre ... Jeg er helt oppe at køre over at komme tilbage, folk nød det ved hvert show. Der er mange her i Amerika, som tror vi har haft det alt for let, men de har aldrig rigtig hørt musikken."
Efter The Strokes' optræden den 20. juni i Glasgow faldt Moretti meget slemt og blev indlagt på hospitalet med en brækket hånd. To af de sidste fem spillejobs blev aflyst og en ven af gruppen, Matt Romano, fløj til England for at erstatte den skadede trommeslager gennem de sidste koncerter. I en pressemeddelelse forklarede Gentles "De vil kun fortsætte, hvis de føler, de er 100% efter at have øvet med Matt, eftersom de ikke ville byde mindre til deres fans." Med Romano som substitut formåede bandet at tilfredsstille den store forpligtelse. Live indspillede udgaver af "Hard to Explain", dens B-side "New York City Cops" og "Last Nite" fra The Modern Age EP'en blev udsendt på et britisk musikshow Top of the Pops den 29. juni 2001. The Strokes var hovednavn ved T in the Park festivalen i Skotland den 7. juni efter den alternative rockgruppe Weezer aflyste. En stor del af juli blev brugt på at spille i byer på den amerikanske vestkyst og Canada.
Is This It blev udgivet i Australien den 30. juli 2001 for at drage fordel af The Strokes' turné i landet. Albummet blev lagt op på australske hjemmesider fra bandets distributør BMG og forblev tilgængelig selv efter CD'ens udgivelse. Geoff Travis, lederen af The Strokes' britiske pladeselskab Rough Trade, kommenterede, at det australske kontinent havde "speciel dispensation", og at et eksportforbud var sat op for at undgå indblandinger med planer om udgivelse i resten af verden. Den japanske udgivelsesdato den 22. august var planlagt til at ligge efter to engangsforestillinger på Summer Sonic Festival, mens den britiske udgivelse den 27. august faldt sammen med Reading- og Leeds-festivalerne. Terrorangrebet den 11. september 2001 i New York City udsatte gruppens optræden ved CMJ Music Marathon, og ændrede RCA's udgivelsesdato af Is This It fra den 25. september til den 9. oktober. En på daværende tidspunkt nyligt indspillet sang, "When It Started", erstattede "New York City Cops" på CD-udgaven af albummet, efter The Strokes vidnede den "tapre indsats" af byens politistyrke under tragedien. Vinyludgaven bevarede den oprindelige nummerliste.Roach, p. 96
Omslag