Thaksin Shinawatra (; født 26. juli 1949 i Sankamphaeng i Chiang Mai-provinsen), er en thailandsk politiker – samt en af landets mest indflydelsesrige og polariserende personligheder – der var premierminister i Thailand 2001-06. Thaksin var samtidig leder for populistpartiet Thai Rak Thai. Som chef for firmaet Shin Corporation, som bl.a. kontrollerer Thailands største mobiltelefonoperatør, Advanced Info Service, blev han i en periode også landets rigeste person.
Thaksin er tidligere overløjtnant i det thailandske politi, med graden master in criminal justice fra Eastern Kentucky University i USA og Ph.D. fra Sam Houston State University, USA.
Partileder i det politiske parti Palang Dharma fra 1996, og leder for Thai Rak Thai fra 1998. Han fik sin første regeringspost i 1994, da han tjente som udenrigsminister. Han blev premierminister 9. februar 2001, men afsat ved et militærkup i 2006. Efterfølgende valgte han at gå i frivilligt eksil, hvor han blandt andet opholdt sig i Dubai og Hong Kong, for at undgå anklager og retssag om korruption. Fra sit eksil blev han de facto-leder af det thailandske Pheu Thai Party.
I august 2023 vendte han efter parlamentsvalget frivilligt tilbage til Thailand, hvor han blev fængslet for allerede afsagte domme. Han søgte straks kongelig benådning og fik få dage senere, sin fængselsstraf nedsat fra otte år til et år. På grund af sygdom blev Thaksin overført til hospital i stedet for fængsel. Efter et halvt år fik han amnesti og blev løsladt.
Thaksin er bror til Yingluck Shinawatra, der blev valgt som premierminister i 2011 og afsat af militæret i 2014.
Den 18. juni 2024 blev Thaksin anklaget for majestætsfornærmelse – i Thailand kaldes loven Section 112, der henviser til lovparagraffen – i forbindelse med et interview med et sydkoreansk nyhedsmedie i 2015, hvor han beskyldte kongelige rådgivere for i 2014 at have beordret hæren til et kup mod sin søster, Yingluck Shinawatra. Han blev løsladt mod kaution af 500.000 baht (cirka 100.000 kroner).
Omstridt politiker Thaksin er en omstridt toppolitiker i Thailand, men han havde omfattende støtte i store dele af befolkningen, især i den nord-østlige del af Thailand – bedere kendt under betegnelsen/navnet Isaan, der udgør hjemsted for omkring 40% af Thailands samlede befolkning.
I 2006 blev Thaksin udsat for massiv kritik efter han solgte et telecom-selskab og tjente et milliardbeløb (73,4 mia. Thai Baht) uden at betale skat af beløbet, sideløbende med der var tydelige tegn på nepotisme, især i forbindelse med statsejet jord, der blev solgt til Thaksins kone til priser under markedsværdien. Kritikken førte til en politisk krise for Thaksin, som blev tvunget til at udskrive nyvalg i landet for at prøve at skaffe mandat til at fortsætte som statsminister. Valget udviklede sig dog til noget af en farce, da det i realiteten kun var Thaksins eget parti der opstillede, da valget blev boykottet af alle oppositionspartier.
19. september 2006 gennemførte en mindre gruppe militærpersoner et statskup, samtidig med, at premiersministeren var i FN. Thaksin valgte efterfølgende at leve i eksil, primært Dubai.
Militærjuntaen, der afsatte hans yngre søster Yingluck som premierminster i 2014, forsøgte i efteråret 2017 ved højesteret at få anklaget Thaksin in absentia i to korruptionssager.Thailand seeks to prosecute ousted PM Thaksin in absentia in two graft cases. Reuters, 21-11-2017, hentet 24-11-2017.Judges to decide whether to try Thaksin in absentia . The Nation (Thailand), 22-11-2017, hentet 24-11-2017. Samtidig lukkede myndighederne Tv-stationen TV24 i 30 dage, for at udsende forudindtaget materiale om Thaksin, uden der blev ikke givet detaljer om, hvordan programmerne var urimelige.PRO-THAKSIN TV CHANNEL SHUT DOWN FOR 30 DAYS. Khaosod English, 24-11-2017, hentet 24-11-2017.
Retssager mod Thaksin Shinawatra thumb|Thailandsk politibil i 2008 med efterlysningerbanner "Most Wanted" for Thaksin og hans hustru, efterladt i forbindelse med angreb på Gultrøje-demonstranter, der havde besat Government House.
I april 2019 idømte Thailands Højesterets afdeling for politisk kriminalitet (The Supreme Court’s Criminal Division for Holders of Political Office) Thaksin tre års fængselsstraf, efter at have fundet ham skyldig i embedsmisbrug under sin regeringsperiode, hvor han godkendte et fire milliarder baht stort lån til lav rente fra den thailandske Exim Bank (Export-Import Bank of Thailand) til Myanmar, til brug for indkøb af teleudstyr og tjenester fra det dengang Shinawatra-familieejede selskab, Shin Satellite (i dag Thaicom, Thailands første satellitoperatør).
I juni 2019 idømte Højesterets afdeling for politisk kriminalitet Thaksin to-års fængsel in absentia for illegalt, at have indført et ciffer-lotteri i perioden 1. august 2003 til 16. september 2006, mens han var premierminister. Ifølge dommen havde lotteriet til formål at generere indkomst til staten, men var indført uden ved lov at måle, eller forhindre finansielle risici. Lotteriet gav 123 milliarder baht (omkring 25 milliarder kroner) i indtægt til statskassen, men ikke alle trækninger var rentable, syv medførte tab på i alt på 1,67 milliarder baht (cirka 334 millioner kroner). Ud over straf udstedte retten også arrestordre.
I august 2019 frikendte Højesteret Thaksin for at have haft indflydelse på et 99 milliarder baht stort lån fra Krungthai Bank (KTB) til ejendomsgiganten Krisda Mahanakorn. Sagen var oprindeliget anlagt af National Counter Corruption Commission (dansk: Nationale Antikorruptionskommission) og den offentlige anklager i 2012. Retten trak også arrestordren tilbage.
I juli 2020 idømte Højesteret in absentia Thaksin fem års fængsel, for at have overtrådt lov om bekæmpelse af korruption, ved at besidde aktier i Shin Corp gennem fuldmagter. Loven forbyder en embedsmand at besidde aktier i en virksomhed, der leverer ydelser til staten. Han var også anklaget for interessekonflikt i strid med straffeloven. Retten udstedte tillige en arrestordre. Thaksin Shinawatra var anklaget for, at beordrede en udøvende beslutning om, at nedsætte punktafgiften for Mobiltelefonselskaber fra 50 procent til 10 procent og tillige give dem mulighed for at fratrække deres koncessionsgebyrer i forfalden skat. Det gavnede selskaberne Advance Info Service Plc og Digital Phone Co., som begge var en del af Shin Corp, hvor Thaksin Shinawatra var den største aktionær.
Shin Corp-skattesagen Skattesagaen begyndte i 1999 med dannelsen af et selskab kaldet Ample Rich Investments på De Britiske Jomfruøer, et velkendt skattely. Ample Rich Investments blev registreret af Thaksin Shinawatra selv. Selskabet købte Shin Corp-aktier til 10 baht (cirka 2 kroner) stykket i en handel til en værdi af 329 millioner baht (cirka 65 millioner kroner), angiveligt med penge lånt fra Shin Corp, der er en telekom-gigant, som ejer den nationale satellitoperatør Thaicom og Advanced Info Service (AIS), Thailands største mobilnetværksoperatør. Aftalen skulle havde til formål, at hjælpe hans telecom-imperium ind på den amerikanske Nasdaq-børs. I december 2000, da aktie-handlen blev kendt, solgte Thaksin efter sigende Ample Rich Investment-aktierne til sin søn, Panthongtae Shinawatra for én dollar (cirka 6 kroner). I august 2001 foretoges et 10:1 aktiesplit, hvorved Ample Rich Investment nu kom til at eje 329,2 millioner Shin-aktier, i stedet for 32,92 millioner. I maj 2005 blev Thaksins datter, Pintongta Shinawatra Ample Rich Investment-medejer, efter at have købt halvdelen af Ample Rich Investment for én dollar af sin bror. De ejede nu hver indirekte 164,6 millioner Shin Corp-aktier.
I januar 2006 solgte Ample Rich Investment alle sine Shin Corp-aktier til sine ejere Panthongtae og Pintongta for en baht (cirka 20 øre) stykket, hvorefter de et par dage senere afhændede de 329,2 millioner Shin-aktier til Temasek Holdings i Singapore for 49,25 baht (cirka 10 kroner) stykket. Thaksin Shinawatra mente, at der ikke skulle betales skat, fordi Ample Rich Investment "kke havde nogen fortjeneste". Kritikere sagde derimod, at hvis selskabet havde solgt Shin Corp-aktierne direkte til Temasek Holdings, ville det være blevet beskattet kraftigt. De hævdede, at dette var grunden til, at Shinawatra-søskendeparret valgte, at sælge aktierne som enkeltpersoner på SET-børsen i Thailand (Stock Exchange of Thailand), da kapitalgevinster fra SET-børsnoterede aktier er skattefri for privatpersoner.
Det kontroversielle skattefrie aktiesalg udløste begyndelsen på Thaksins politiske tilbagegang. Juntaen efter militærkuppet i 2006, der afsatte Shinawatra, oprettede Assets Examination Committee, der skulle undersøge beskyldninger om korruption og uregelmæssigheder under Shinawatras embedsperiode. I juni 2007 besluttede komiteen, at indefryse 76,6 milliarder baht (cirka 15 milliarder kroner) af aktiver tilhørende Thaksin Shinawatra og hans familie med den begrundelse, at hans "usædvanlige rigdom" blev samlet under embedet som premierminister. Da Thaksin Shinawatra tiltrådte i 2001, havde han og hans hustru erklæret aktiver for i alt 15,1 milliarder baht (cirka 3 milliarder kroner). Han havde forinden overført store dele af sin formue til sine børn, stuepiger og chauffører, før han overtog premiereposten. Allerede i 2001 blev Shinawatra anklaget for ulovligt at skjule milliarder af baht, ved at overføre ejerskabet af hans Shin Corp-aktier til andre. Forfatningsdomstolen frikendte ham imidlertid, efter han grædende fortalte dommerne, at han simpelthen havde begået en "ærlig fejl". Beskyldninger om skjult rigdom kom dog atter til at hjemsøge Thaksin, efter han blev genvalgt efter Rak Thai-partiets jordskredssejr ved parlamentsvalget i februar 2005.
I februar 2010 beordrede højesteret beslaglæggelse af 46,3 milliarder baht (cirka 9 milliarder kroner) ud af de 76,6 milliarder baht, der var blevet indefrosset efter militærkuppet i 2006. Retten afgjorde, at den tidligere premierminister havde misbrugt sin magt, hvilket resulterede i en øget værdi af Shin Corp-aktier, da mange af hans regerings politikker og foranstaltninger gavnede telegigantens virksomheder. Efter dommen anslog skatteministeriet, at Thaksin skyldte 15,9 milliarder baht (cirka 3 milliarder kroner) i restskat, hvilke i marts 2017 var steget til 17,6 milliarder baht (cirka 3,5 milliarder kroner), da myndighederne forkyndte en stævning for Shinawatras to børn om, at de skulle betale skat og bøde. Shinawatras advokater hævdede, at hans transaktion med Ample Rich Investment ikke kunne betragtes som et aktiesalg, så han skulle ikke beskattes. Efter en mislykket appel anlagde Shinawatra sag an mod Skatteministeriet og krævede en retskendelse om, at tilbagekalde agenturets kendelse, hvilket blev givet i juli 2022. Retten afgjorde, at afdelingen skulle have rettet sin skattevurdering mod Thaksin Shinawatra i stedet for hans børn, da han blev anset for at være den egentlige gerningsmand. Børnene blev af retten beskrevet som Shinawatras fuldmægtige, der handlede aktier for ham.
Status over Thaksins retssager Anklage Dom Status 2023 Udsædvanlig rigdom Konfiskation af 46 milliarder Baht Afsluttet Lotteri-korruption 2 års fængsel Appel afvist Eksport-Import banklån til Myanmar 3 års fængsel Appel afvist Mobiltelefoni koncessions sag 5 års fængsel Appel afvist TPI rehabiliteringssag Frikendt Afsluttet Krungthai Bank lånesag Frikendt Afsluttet Ratchadaphisel landkøbs sag 2 års fængsel Forældet Sag om falsk formueangivelse Undersøgelse sat i bero Arrestordre udstedt
Fremtiden for Shinawatra i thailandsk politik