Nakkebølle er en herregård i Åstrup Sogn, Faaborg-Midtfyn Kommune. Historisk lå den i Sallinge Herred. Nakkebølle Gods drives som land- og skovbrug og er på 250 hektar, heraf ager 120, skov 20 og sø 110.

Historie Nakkebølle nævnes første gang i 1200-tallet som voldstedet Herregårdsholmen i skoven Enemærket. Et nyt voldsted med et enkelthus i Hønsemose er fra 1300-tallet. Borgen blev ødelagt i 1534. Hovedbygningen er opført i 1559, ombygget i 1710 og igen i 1870'erne ved arkitekt H.A.W. Haugsted.

Ejere af Nakkebølle (1200-1463) Ukendte ejere (1463-1495) Mads Andersen Bølle (1495-1505) Erik Madsen Bølle (1505-1534) Eiler Eriksen Bølle (1534) Susanne Eilersdatter Bølle gift (1) Ravnsberg (2) Brockenhuus (1534-1541) Claus Eriksen Ravnsberg (1541-1547) Susanne Eilersdatter Bølle gift (1) Ravnsberg (2) Brockenhuus (1547-1577) Jacob Mikkelsen Brockenhuus (1577-1602) Eiler Jacobsen Brockenhuus (1602-1620) Markvard Bille (1620-1649) Eiler Bille (1649-1654) Karen Markvardsdatter Bille gift Gjøe (1654-1663) Niels Krabbe (1663-1706) Herluf Trolle / Jørgen Monrad / Børge Trolle (1706-1732) Børge Trolle (1732-1740) Johan Lehn (1740-1764) Johan Frederik Cicignon (1764-1793) Sophie Amalie Sehested gift Cicignon (1793) Cathrine Elisabeth Johansdatter Cicignon gift Skeel (1793-1798) Frederik Christian Skeel (1798-1815) Cathrine Elisabeth Johansdatter Cicignon gift Skeel (1815-1821) Christian Wamberg (1821-1828) Gerhard Andreas van Deurs (1828-1849) Hans Holsten (1849-1879) Adam Christopher Holsten-Charisius (1879-1906) Sophie Magdalene Adamsdatter Holsten-Carisius gift Berner (1906-1923) Adam Christopher Berner-Schilden-Holsten (1923-1940) Michael Møller (1940-1950) Peder C. Olsen (1950) Den Danske Stat (1950-1952) C. J. Rasmussen (1952-1955) Svend V. Hansen (1955-1970) Constantin Preben Philipsen (1970-1998) Else Marie Petersen (1998-nu) Mads Flemming Stevnhoved

Nakkebølle trinbræt Nakkebølle fik trinbræt på Svendborg-Faaborg Banen (1916-54). Det lå ca. ½ km nord for herregården og var forsynet med et af banens karakteristiske venteskure af træ med søjler foran. Der var krydsningsspor, hvilket var ret usædvanligt for et trinbræt.EVP (Erik V. Pedersen): Svendborg – Faaborg banen – med foto af trinbrættet fra 1954

Noter

Eksterne kilder/henvisninger Dansk Center for Herregårdsforskning: Nakkebølle

Kategori:Herregårde i Faaborg-Midtfyn Kommune Kategori:Herregårde i Svendborg Amt Kategori:Voldsteder i Svendborg Amt Kategori:Fredede slotte og herregårde i Danmark Kategori:Fredede fortidsminder i Danmark