Gymnasielærerne (GL) er en dansk faglig organisation, der blev stiftet i 1890. GL har således rødder tilbage til fagbevægelsens start.
GL's medlemmer er karakteriseret ved, at de underviser eller ønsker at undervise ved de gymnasiale uddannelser (EUX, HHX, HF Enkeltfag, HF 2 årigt, HTX, IB, STX og Studenterkurser).
GL har til formål at fremme medlemmernes kollektive og individuelle interesser i arbejdslivet og at styrke de gymnasiale uddannelser.
Medlemmerne er typisk arbejdsløshedsforsikrede i MA, og ifølge overenskomsten med arbejdsgiverne er de medlemmer af AkademikerPension (indtil 1. september 2020 MP-pension), som de deler med Dansk Magisterforening og Dansk Psykologforening.
GL er en del af hovedorganisationen Akademikerne (tidligere AC), som repræsenterer ca. 480.000 akademikere i Danmark. Akademikerne er med i forhandlingsfællesskabet CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg).
GL er medlem af Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS). Desuden er GL medlem af Nordisk Lærersamarbejde (NLS), som er en sammenslutning af lærerorganisationer fra de nordiske lande. GL er også medlem af (ETUCE), der især varetager lærernes interesser over for EU. ETUCE er den europæiske region i (EI), der globalt organiserer godt 32 mio. lærere.
GL udgiver et fagblad, Gymnasieskolen, som udkommer seks gange om året. Bladet indeholder artikler om pædagogiske, faglige og arbejdsmæssige spørgsmål, som er relevante for gymnasielærere. Bladet har også en hjemmeside, hvor man kan finde nyheder, debat og baggrund om det gymnasiale område.
GL uddanner tillidsvalgte, arrangerer kurser og seminarer for sine medlemmer, samt deltager i forskellige udvalg og arbejdsgrupper omkring det gymnasiale område.
Forpersoner +FormandPeriodeHenrik Sophus Smith 1890-1898 Peter Jacob Petersen 1898-1901 Emil Sloman 1902 Bartholomæus Hoff 1902-1904 Peter Elmqvist 1904-1913 Kristen Simonsen 1913-1916 Georg Marius Bruun 1916-1923 Søren Julius Nielsen 1923-1930 Christen Laurits Christiansen 1930-1937 Einer Thorstensen Torsting 1937-1941 Poul Hugo Bohn 1941-1944 Frederik Bøgh 1944-1945 Sigurd Højby1945-1952 Willy Fritz Hellner 1952-1956 Jens Karl Olsen 1956-1958 Erik Rasmussen 1958-1959 Bernhardt Severin Baunsgaard1959-1964 Søren Brogård 1964-1972 Kort Stolt 1972-1979 Lavst Riemann Hansen 1979-1987 Birgit Smedegaard Olesen 1987-1991 H C Thomsen 1991-1993 Kama Kolding 1994-1995 Per Skafsgaard 1996-1999 Gorm Leschly 2000-2013 Annette Nordstrøm Hansen 2014-2018 Tomas Kepler 2019-2025 Anders Bærholm Frikke2025 -
Litteratur Carl-Johan Bryld et al., GL 100. Skole Stand Forening, Gyldendal (1990). . Eksterne henvisninger Gymnasieskolernes Lærerforening Gymnasieskolen
Kategori:Etableret i 1890 Kategori:Fagforbund under AC