Ravnholt er en herregård i Herrested Sogn i Nyborg Kommune på Fyn. Gården kan føres tilbage til middelalderen, mens den nuværende hovedbygning har bygningsdele fra omkring 1592 og begyndelsen af 1600-tallet. Ravnholt blev senere udvidet og ombygget i 1700- og 1800-tallet. Særlig omfattende var ombygningen i nyrenæssance i 1864–1871 ved arkitekten H.A.W. Haugsted.
Ravnholt var stamhus fra 1752 til ophævelsen af stamhusbåndet i 1920'erne. Gården var i lange perioder centrum for et større godskompleks med fæstegods og tilhørende herregårde. Godset har siden 1701 været knyttet til familierne Sehestedt og Juul og senere slægten Sehestedt Juul. I nyere tid har godset også omfattet Hellerup og Lykkesholm. Arealangivelserne varierer med opgørelsesår og med, om man mener hovedgården eller hele godskomplekset.
Historie
Middelalderen og Bild-slægten Ravnholt nævnes første gang i 1365 under navneformen Rafnholt og tilhørte da væbneren Jens Madsen.
Omkring 1400 kom gården til Bild-slægten, som beholdt den i mere end to århundreder. Blandt ejerne var søofficeren Evert Bild, der deltog i Den Nordiske Syvårskrig (1563–1570). Efter hans død i 1567 administrerede enken Vibeke Podebusk gården. Hun øgede godsbesiddelserne ved køb og jordbytter og samlede ejendom omkring flere hovedgårde, som hendes sønner siden arvede. Vibeke Podebusk var desuden virksom som slægtshistorisk forfatter og forbindes med værket Antegnelser om danske Sager fra 1464 til 1573.
Vibeke Podebusks søn Niels Bild overtog siden Ravnholt. Han fortsatte samlingen af jord og skov, overtog blandt andet Lindholm efter en broders død og foretog jordbytter med Christian 4.. I 1592 begyndte han at erstatte den ældre bindingsværksbebyggelse med en grundmuret hovedbygning. Niels Bild og hans hustru Margrethe Urne rejste i 1594 et mindesmærke med deres våben i Herrested Kirke.
Henrik Holck og de kvindelige godsbesiddere i 1600-tallet I 1622 overgik Ravnholt fra Bild-slægten, og gennem salg kom gården i 1630 til Henrik Holck (1599–1633). Han var dansk officer under Christian 4. og senere feltherre i kejserlig tjeneste under Trediveårskrigen. Efter hans død overtog enken Hilleborg Krafse godsforvaltningen. Hun fik udvidet Ravnholts egne retslige privilegier og sikrede også patronatsrettigheder i forhold til kirken. I 1641 giftede hun sig med Frantz Pogwisch. Under de vanskelige økonomiske forhold i midten af 1600-tallet blev dele af godset pantsat eller afhændet, og i 1657 overgik Ravnholt til Christen Skeel.
thumb|Henrik Holck (1599–1633), ejer af Ravnholt fra 1630 til sin død. Historisk portræt.
Efter Christen Skeels død i 1688 gik ejendommen gennem hans datter Elisabeth Sophie Skeel og familien Gersdorff til hans barnebarn Charlotte Amalie Gersdorff. Hun arvede Ravnholt som ung, og hendes ægteskab i 1701 med statsmanden Christian Sehested førte til en ny periode med istandsættelse og organisatoriske forandringer.
Ravnholt i 1700-tallet: stamhus, skole og fattighjælp Christian Sehested og Charlotte Amalie Gersdorff satte hovedbygningen i stand og lod anlægget omforme, blandt andet med et kapel fra 1737. De oprettede også institutioner for fattige og til undervisning af godsets børn. I Herrested blev der etableret en skole, hvis fundats Christian Sehested nedskrev i 1736. Skolen var blevet opført tidligere i århundredet. Institutionerne var forbundet med datidens kirkeejerskab og godsejerens forsørgelsesforpligtelser.
Ægteparret fik ingen børn. Charlotte Amalie Gersdorff oprettede i 1752 et stamhus til fordel for den udpegede arving, niecen Sophie Hedvig Frijs (1717–1777), som var gift med generalmajor Ove Juul. Stamhuset sikrede, at godset forblev samlet inden for den fastlagte arvefølge. Stamhuset omfattede ved oprettelsen Ravnholt og Nislevgård.A. F. Blomberg: »Ravnholt«, i Trap Danmark, 5. udgave, bind V,2, Svendborg Amt, G.E.C. Gads Forlag, 1957, s. 915–916. Digitaliseret udgave. Deres søn Christian Juul, der overtog besiddelsen i 1766, antog navnet Sehestedt Juul.
Christian Sehestedt Juul (1741–1788) gjorde karriere i den danske stats tjeneste og var diplomatisk udsending. Hans holdning til tidens reformpolitik bragte ham ifølge herregårdshistorien i modsætning til dele af landboreformerne. Ravnholts drift blev dog omlagt med blandt andet kobbelbrug. I samtiden blev gården omtalt rosende i Erik Pontoppidans Den Danske Atlas.
1800-tallet, Sehestedt Juul-slægten og godsdriften Efter Ove Christian Sehestedt Juuls død i 1815 tilfaldt Ravnholt hans mindreårige søn Christian Sehestedt Juul (1806–1861). Godset blev i begyndelsen ledet under formynderskab; han overtog selv administrationen i 1833. I 1836 genkøbte Christian Sehestedt Juul Hellerup fra staten, og i 1838 blev godset indlemmet i stamhuset Ravnholt. Han afhændede en del af det fjerntliggende fæstegods og samlede jord omkring hovedgården. Ifølge Dansk Center for Herregårdsforskning rejste fæstebønderne senere en mindestøtte for ham i haven.
Ove Sehestedt Juul (1830–1882) fortsatte driften og gennemførte en stor bygningsmæssig forandring. Han og hustruen Emilie Holsten (1834–1882) organiserede selskaber og jagter og knyttede kunstneriske forbindelser til herregården. Parret lod maleren Otto Bache udføre portrætter, ligesom han i en årrække kom tilbage til Ravnholt. Deres efterfølger Christian Ove Sehestedt Juul (1867–1941) videreførte traditionerne med jagt og selskabelighed. Han erhvervede Lykkesholm i 1914. I 1900-tallet ændredes vilkårene for de store godser, og stamhusbåndet blev ophævet i 1920'erne.
Fra begyndelsen af 1900-tallet bestod godsets produktion blandt andet af agerbrug, kvægbrug, hestehold, skovbrug og jagt. Dansk Center for Herregårdsforskning opgiver for omkring år 1900 en besætning med 150 køer, 120 kalve og 30 heste. Folketællinger fra 1787 og senere viser et betydeligt antal ansatte inden for blandt andet husholdning, landbrug, mejeri, stalde og skovdrift. Disse oplysninger belyser godset som arbejdsplads ud over herrefamiliens historie.
Ravnholts historiske jordbesiddelser omfattede blandt andet fæstegods i Herrested og tilgrænsende sogne. Godset har i nyere tid haft fælles ejerforhold med blandt andet Hellerup og Lykkesholm. I Dansk Center for Herregårdsforsknings opgørelse for 2021 skelnes mellem selve hovedgårdens areal og det større samlede gods; derfor kan de enkelte offentliggjorte hektartal ikke sammenlignes uden at præcisere, hvilken enhed de gælder.
Bygninger, kapel og park thumb|Ravnholt gengivet i Nordiska taflor (1873). Tegningen dokumenterer herregårdens udseende efter 1800-tallets store ombygning.
Ravnholts ældre renæssancefløje blev påbegyndt under Niels Bild omkring 1592. Østfløjen var den første store grundmurede del, og i begyndelsen af 1600-tallet blev anlægget udbygget med en nordfløj. Bygmesteren har været foreslået identificeret som den italienskfødte Domenicus Badiaz, men dette er ikke sikkert fastslået.
Under Christian Sehested og Charlotte Amalie Gersdorff blev den forfaldne bygning istandsat i 1700-tallet, og i 1737 opførtes Christi Kapel i forlængelse af østfløjen. I 1846 blev en vestfløj tilføjet under arkitekt N.S. Nebelong, og der kom kamtakkede gavle, som gav anlægget et nygotisk præg.
Den gennemgribende ombygning 1864–1871 blev ledet af H.A.W. Haugsted og var inspireret af nederlandsk renæssance og Christian 4.s tid. De kamtakkede gavle blev afløst af nye svungne gavle, og hovedbygningen fik blandt andet et nyt trappetårn. Flere dekorative sandstensdetaljer blev genskabt i cement. Kapellet blev udvidet i 1869. Ombygningen ændrede således væsentligt på de ældre bygninger; den var ikke en præcis tilbageføring til deres oprindelige udseende.
Tidens vurdering af ombygningen var overvejende positiv, mens senere arkitekturhistorikere kritiserede indgrebene i de gamle bygninger. Rasmus Agertoft har i en undersøgelse fra 2023 fortolket ombygningen i sammenhæng med 1800-tallets historicisme og adelens brug af historie i sin selvfremstilling.
Hovedbygningen har tre fløje omkring en gårdsplads og er omgivet af park, avlsbygninger, alléer og vandpartier. Parken blev i 1700-tallet omlagt med blandt andet formelle haveanlæg. I 1800-tallet blev haven udvidet og dele af vejanlægget ændret. Der findes mindesmærker over medlemmer af Sehestedt Juul-slægten. Hovedbygningen er fredet.
Kunst og selskabsliv Otto Bache og anegalleriet En vigtig del af Ravnholts kunsthistorie er forholdet til maleren Otto Bache (1839–1927). Han udførte portrætter af Ove Sehestedt Juul og Emilie Holsten, der blev færdige i henholdsvis 1865 og 1863, og besøgte derefter familien gentagne gange. I sine erindringer beskrev han venskabet og de mange arbejder, han udførte for familien. Et forarbejde til et større jagtmaleri blev efter slægtshistorien skænket til Ravnholt.
I den nyindrettede spisesal på nordfløjens førstesal blev der anbragt et omfattende anegalleri med malede fremstillinger af familiens forfædre. Otto Bache rekonstruerede flere historiske portrætter med udgangspunkt i ældre relieffer, epitafier og andre forlæg. Blandt rekonstruktionerne var ifølge den kunsthistoriske undersøgelse et helfigursportræt af Charlotte Amalie Gersdorff, baseret på et eksisterende brystportræt. Billederne skal derfor ikke alle opfattes som samtidige portrætter af deres motiver, men delvis som historiske rekonstruktioner fremstillet i 1800-tallet.
Rasmus Agertofts undersøgelse af galleriet viser, hvordan bygningens nyrenæssancestil, slægtsportrætterne og rummets udsmykning samlet formidlede herregårdens og familiens historie. Det er et eksempel på herregårdenes repræsentationskultur i 1800-tallet og et væsentligt supplement til den almindelige beskrivelse af bygningshistorien.
H.C. Andersens besøg H.C. Andersen besøgte efter en historisk besøgsoversigt Ravnholt i 1848 under et ophold på Fyn. Ravnholt nævnes også som et af de udflugtsmål, han besøgte fra Glorup i foråret og sommeren 1848.
Ravnholt Birk og den lokale retspleje Ravnholt havde en privat birkretskreds, hvor godsets beboere hørte under et særligt birketing. Privilegierne kan føres tilbage til 1500- og 1600-tallet; dateringen af birkets selvstændige oprettelse er ikke entydig. Birketinget blev holdt i Herrested og behandlede både ejendomsretlige forhold, tvister og straffesager. I 1800-tallet omfattede retskredsen en betydelig del af fæstegodset.
Birkedommer Hans Haastrup virkede fra 1807 til sin død i 1846 og blev efterfulgt af sin søn Otto Haastrup. Museum Odenses undersøgelse dokumenterer, at Ravnholt Birk stadig afsagde domme i 1860'erne; dets ophør angives forskelligt i den ældre litteratur, men der findes belæg for, at virksomheden fortsatte efter 1861. En bygning fra gården Liselund ved Refsvindinge, som tidligere har været omtalt som birkedommerfængsel, er i dag knyttet til Den Fynske Landsbys formidling. Museets forskning understreger, at bygningens reelle anvendelse ikke nødvendigvis svarede til dens traditionelle betegnelse.
Folkelig overlevering Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen gengav i Danske Sagn, ny række, bind II (1928), en fortælling om jægeren Henning Skytte og en lindorm i tørvemosen Lindkjær ved Ravnholt i Vindinge Herred. Ifølge sagnet fulgte lindormen efter jægeren, indtil han fik skudt den. Fortællingen er et eksempel på egnens folketro og ikke et historisk bevis for en sådan hændelse; det er heller ikke fastslået, at episoden skulle være foregået ved selve hovedbygningen.
Ejere og besiddere
1300-tallet: Johan (eller Jens) Madsen – tidlig omtale, forskellig navngivning i kilderne. ca. 1400–1425: Jakob Ottesen Bild. ca. 1425–1550: Bild-slægten. ca. 1550–1567: Evert Bild. 1567–1580: Vibeke Podebusk, enke efter Evert Bild. 1580–1622: Niels Bild. 1623: Otte Steensen Brahe (solgte Ravnholt dette år). 1623–1630: Holger Rosenkrantz. 1630–1633: Henrik Holck. 1633–1641: Hilleborg Krafse, enke efter Henrik Holck. 1641–1657: Frantz Pogwisch. 1657–1688: Christen Skeel. 1688–1690: Elisabeth Sophie Skeel, gift Gersdorff.