Harry Potter og fangen fra Azkaban (originaltitel: Harry Potter and the Prisoner of Azkaban) er en fantasyfilm fra 2004 instrueret af Alfonso Cuarón og baseret på romanen af samme navn af J. K. Rowling. Filmen er den tredje i rækken af Harry Potter filmserien, manuskriptet er skrevet af Steve Kloves og produceret af Chris Columbus, David Heyman og Mark Radcliffe. Filmen følger Harry Potters tredje år på Hogwarts, hvor han får at vide at fangen Sirius Black er undsluppet fra Azkaban og vil dræbe ham. I filmen medvirker Daniel Radcliffe som Harry Potter, sammen med Rupert Grint og Emma Watson som Harrys bedste venner Ron Weasley og Hermione Granger. Birollerne i filmen spilles af Michael Gambon, Gary Oldman, David Thewlis, Timothy Spall og Emma Thompson.
Film havde premiere den 31. maj 2004 i USA og 11. juni 2004 i Danmark, som den første Harry Potter-film der blev udgivet i IMAX-biografer og som brugte denne IMAX-teknologi. Den var også den sidste Harry Potter-film, der blev udgivet på VHS. Filmen blev nomineret til to Academy Awards — Original Music Score og Visual Effects ved 77th Academy Awards, der blev afholdt i 2005, men tabte til Finding Neverland og Spider-Man 2.
Mens Fangen fra Azkaban blev modtaget bedst hos filanmelderne af alle filmene i rækken og indtjente 4,1 mia kr. verden over, var filmens indtjening den laveste af alle syv film. Den er dog stadig at finde på listen over de 30 mest indtjenende film i tidens løb.
Plot
Harry Potter er hos familien Dursley i sommerferien, og bruger, i al hemmelighed, sin tid på at studere nye trylleformularer. Da Onkel Vernons søster, Marge, kommer på besøg og fornærmer Harry ved at nedgøre hans forældre, kommer han, ved et uheld, til at puste hende op og få hende til at flyve ud af stuedøren. Harry mister sit temperament og truer med at forbande Vernon, men forlader i stedet huset, overmandet af sit triste liv på Ligustervænget 4. Natbussen dukker op og tager Harry til Den Utætte Kedel, hvor Ministeren af Magi, Cornelius Fudge, fortæller Harry, at han ikke vil blive arresteret. Harry hører også om Sirius Black, en formodet tilhænger af Lord Voldemort, der er flygtet fra troldmandsfængslet Azkaban og højst sandsynligt er på sporet af Harry, med henblik på at dræbe ham.
Harry, Ron, og Hermione tager tilbage til skolen på Hogwartsekspressen. De har selskab af den nye lærer i Forsvar mod Mørkets Kræfter, Remus Lupus. Toget bliver pludselig standset af ombordstigende Dementorer (vogterne af Azkaban), der leder efter Black. Harry besvimer, da en Dementor kommer ind i deres kupé, men Lupus sender den væk med en trylleformular.
På Hogwarts fortæller Albus Dumbledore eleverne, at Dementorer vil bevogte skolen, mens Black er på fri fod. Professor Lupus bliver præsenteret og Hagrid bliver introduceret som den nye lærer i faget Magiske Dyrs Pasning og Pleje. Lupus' lektioner er yderst lærerige; han fokuserer på praktiske øvelser, ikke kun teori, og opmuntrer mindre selvsikre elever, såsom Neville. Desværre går Hagrids første lektion galt, da Draco Malfoy, med vilje, provokerer hippogriffen, Stormvind, der, som modsvar, angriber ham. Dracos far Lucius Malfoy får Stormvind dømt til døden.
Under en Quidditchkamp bliver Harry omkringet af Dementorer, hvilket gør at han falder af sin kost. Lupus lærer efterfølgende Harry, hvordan han skal forsvare sig mod Dementorerne med en Patronus-besværgelse. Fordi Harry mangler en forældreunderskrift for at kunne komme med til Hogsmeade, giver Fred og George ham deres Røverkort, et magisk dokument, der viser enhver persons lokalitet inde på Hogwarts, samt hemmelige smutveje ind og ud af slottet. I Hogsmeade overhører Harry, at Black er hans gudfar og var bedste venner med hans forældre. Black er blevet beskyldt for at røbe Potter-familiens hemmelige skjulesteder til Voldemort og for at have myrdet deres fælles ven Peter Pettigrew. Harry sværger derefter at dræbe Black.
Da Harry er ved at forlade sin spådomseksamen, går Professor Trelawney i trance og forudser, at en af Mørkets Herres tjenere vil vende tilbage den nat. Senere besøger Harry, Ron og Hermione Hagrid for, at trøste ham over Stormvinds nærtstående henrettelse. Mens de er hos Hagrid, finder de Scabbers, Rons forsvundne rotte. Fudge, Dumbledore og en bøddel ankommer til Hagrids hytte for at fuldbyrde Buckbeaks død, og de tre elever skynder sig at smutte, inden de bliver opdaget. Scabbers bider pludselig Ron og flygter med trioen i hælene. En enorm hund dukker pludselig op og trækker både Ron og Scabbers ind i et hul under Slagpoplen. Harry og Hermione følger efter dem ned i den underjordiske passage, der i virkeligheden er en genvej til Det Hylende Hus.
Inde i Det Hylende Hus finder de ud af, at hunden i virkeligheden er Sirius Black, som er en Animagus. Harry angriber Black, men Lupus ankommer og afvæbner Harry. Efter at have udvekslet nogle få kryptiske ord med Black, omfavner Lupus ham derefter, som om han var en gammel ven. Da han bliver konfronteret af Hermione, indrømmer Lupus, at han er en varulv, og han og Black begynder derefter, at forklare at Black er uskyldig. Professor Snape braser pludselig ind, med intentionen om at han vil overgive Black til Dementorerne, men Harry, der er begyndt at tro på Lupus og Black, slår Snape ud med en trylleformular. Lupus og Black fortæller, at Scabbers rent faktisk er Peter Pettigrew, endnu en Animagus, som begik den forbrydelse, Black blev anklaget for.
Lupus og Black tvinger Pettigrew tilbage til hans menneskelige form med henblik på at dræbe ham, men bliver afbrudt af Harry, der siger, at hans far, James Potter, ikke ville se sine to bedste venner som mordere. Pettigrew skal derefter overgives til Dementorerne. Samtidig med at gruppen går tilbage mod slottet, stiger fuldmånen op på himlen; Lupus forvandler sig til en varulv, og det lykkes Pettigrew at undslippe. Lupus og Black kæmper mod hinanden i hver sin dyreform, indtil Lupus bliver distraheret af et andet dyrs hyl. Dementorer angriber Black og Harry. Lige som deres sjæle er ved at blive suget ud af dem, ser Harry, på afstand, en kraftfuld kronhjort-formet Patronus, der jager Dementorerne på flugt. Harry tror, at den mystiske figur er hans afdøde far.
Harry vågner op i en sygeseng og hører, at han er tilbage på Hogwarts og at Sirius er blevet pågrebet. Ved at følge Dumbledores råd, afslører Hermione, at hun er i besiddelse af en Tidsvender, som hun brugt i løbet af året, hvor hun har deltaget i flere lektioner på een gang. Hun og Harry rejser tre timer tilbage i tiden; ser dem selv gentage aftenens begivenheder. De sætter Stormvind fri og vender tilbage til Slagpoplen. Da Dementorerne er ved at angribe Black og sit "andet" jeg, opdager Harry, at det er ham selv, der skal kaste Patronus-besværgelsen, og skynder sig at gøre det. Harry og Hermione redder Black, som flygter på Stormvind. Den efterfølgende dag trækker Lupus sig fra sit job som lærer, da han ved at nogle forældre ikke vil kunne acceptere, at deres børn bliver undervist af en varulv. Kort tid efter sender Black Harry en Firebolt, den hurtigste kost, der nogensinde er blevet lavet.
Medvirkende
Daniel Radcliffe som Harry Potter, filmens hovedperson. Rupert Grint som Ron Weasley, en af Harrys bedste venner. Emma Watson som Hermione Granger, en anden af Harrys bedste venner.
Nye tilføjelser til skuespillercastet: Michael Gambon overtager rollen som Albus Dumbledore, rektor på Hogwarts, efter Richard Harris, som spillede Dumbledore i de to første film, døde den 25. oktober 2002. Trods sin sygdom, var Harris fast besluttet på at medvirke i filmen, og havde sagt til den besøgende David Heyman, at han ikke skulle lede efter en ny til rollen. Fire måneder efter Harris' død, valgte Cuarón Gambon som erstatning. Gambon ville hverken forbedre eller kopiere Harris, i stedet gav Gambon karakteren hans egen fortolkning, gav blandt andet karakteren en anelse irisk accent, og færdiggjorde sine scener i løbet af tre uger. Der gik rygter om, at Ian McKellen var blevet tilbudt rollen, men de blev stoppet, da han udtalte, at han blot havde spillet en lignende rolle, ved navn Gandalf i Ringenes Herre-filmtriologien. Han udtalte også at det ville være upassende at påtage sig rollen, eftersom Harris engang havde kaldt McKellen en "forfærdelig" skuespiller.Mckellen NOT offered Dumbledore Harris' familie havde udvist en interesse i, at se Harris' nære ven Peter O'Toole blive valgt, som hans erstatning. Gary Oldman spiller Sirius Black, en undsluppen fange fra troldmandsfængslet Azkaban og Harrys gudfar. Oldman tog rollen, fordi han manglede penge, da han ikke havde taget medvirket i noget som helst de seneste år, fordi han hellere ville bruge tid på sine børn. Han fik inspiration fra Cuarón, som han har beskrevet med "så meget enthusiasme og glæde for livet," og sammenlignede Sirius med John Lennon. Han var overrasket over "hvor svært det var at spille", og sammenlignede rollen med en Shakespearean dialog. Oldman havde forslag til Sirius' frisurer, mens Cuarón designede hans tatoveringer. Han havde læst den første bog i rækken, og hans børn havde været fans af serien. Rollen gjorde Oldman til en helt hos sine børn og deres skolekammerater. David Thewlis spiller Remus Lupus, den nye Forsvar mod Mørkets Kræfter-lærer på Hogwarts. Han var venner med Harrys forældre, da de gik på skolen og han lærer Harry at kontrollere en Patronus-besværgelse for at kunne forsvare sig mod Dementorer. Thewlis, som tidligere havde været til audition til rollen som Professor Quirrell i Harry Potter og De Vises Sten, var Cuaróns første valg til rollen som Lupus. Han tog rollen efter råd fra Ian Hart, manden som fik rollen som Quirrell, som fortalte ham, at Lupus er "den bedste del af bogen." Cuarón fortalte Thewlis, at han tænkte på Lupus som homoseksuel, og udstillede ham lidt som en "bøssejunkie", selvom hans ide, viste sig at være forkert. Thewlis havde set de to første film og kun læst den første bog, og læste den tredje, da han havde taget rollen. Han glædede sig over at skulle medvirke i en børnefilm og nød filmoptagelserne hele vejen igennem. Timothy Spall spiller Peter Pettigrew, en ven af Harrys forældre, som, efter sigende, skulle være blevet dræbt af Sirius Black. Emma Thompson spiller Sybill Trelawney, en kejtet spådomslærer på Hogwarts.
Danske stemmer +SkuespillerRollePhillip HornehøjHarry PotterAllan HydeRon WeasleyMaja UlstrupHermione GrangerWilliam HøegDraco MalfoyNis Bank-MikkelsenAlbus DumbledoreLars MikkelsenSirius BlackHenrik KoefoedRemus LupusOle ThestrupPeter PettigrewBirgitte RaabergSybill Trelawney
Produktion Udvikling