Det autistiske spektrum (eller autismespektret) er et udviklingsmæssigt og adfærdsmæssigt syndrom, der opstår som følge af bestemte kombinationer af autistiske træk. Selv om disse træk kan være normalt fordelt i befolkningen, arver eller viser nogle mennesker flere autistiske træk.

I Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV-TR) og International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD-10) er autismespektrumforstyrrelser (ASF) klassificerede som gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GU), i modsætning til specifikke udviklingsforstyrrelser som ordblindhed, talblindhed eller dyspraksi.

Autistiske spektrum og gennemgribende udviklingsforstyrrelser

I praksis er autismespektrumforstyrrelse og gennemgribende udviklingsforstyrrelse synonymer, men det kan være en god ide at adskille dem. GU henviser til de psykologiske og adfærdsmæssige udviklingsforstyrrelser, som omfatter flere funktionsområder: sprog og kommunikation, selvhjælpsevner, motorik, eksekutive funktioner og skolemæssige præstationer. Den nosologiske kategori af gennemgribende udviklingsforstyrrelser indeholder syndromer, som ætiologisk slet ikke har noget at gøre med autisme, hvor autisme-lignende adfærd kun er en del af forstyrrelsen: Retts syndrom og Hellers syndrom.

Autistiske træk

Adfærdsmæssigt er der bestemte kendetegn, som kan identificere autismespektret. Nogle autistiske træk kan være gavnlige i nogle fag som videnskab, matematik, ingeniør og softwareudvikling. Nogle med autisme viser en udpræget dygtighed i at huske remser, som kan hjælpe dem med at lære det grundlæggende i disse emner.

Nedsatte sociale evner

Forringet evne til at skabe venskaber Nogen kan have svært ved at sætte sig i andres sted, og andre kan være hyperempatiske og påtager sig andres følelser i for høj grad. Kan virke socialt akavede i andres øjne Svært ved øjenkontakt Nedsat evne til at tolke og forstå signaler

Sproglighed Monoton eller syngende prosodi i talen Overformelt og pedantisk sprogbrug Ekkolali Stedordsombytning Visuel tankegang

Sen eller ingen udvikling af sproget Besvær ved eller manglende evne til at omsætte tanker til ord Dårlig brug og forståelse for ikke-verbale kommunikationsformer (ansigtsudtryk og kropssprog) Forstå ting for bogstaveligt (f.eks. "tag benene på nakken")

Repetitiv adfærd og svækkelse i abstrakt tankegang

Anderledes og mere konkret forståelse af tanker, metaforer og symbolisme Foretrækker rutiner Optaget af detaljer; kan være udfordret i at forstå meningen eller hele begrebet

Sanseintegrativ dysfunktion Hyper- eller hypofølsomhed i de forskellige sanser Specifikke valg af tøj eller mad Selvstimulerende manerer Motoriske udfordringer

Klassifikationssystemer Det amerikanske klassifikationssystem DSM-5 og det internationale klassifikationssystem ICD-11 har erstattet underopdelingen af autisme i subtyper med diagnosen autismespektrumsforstyrrelse. Psykiatrene i EU følger ICD klassifikationssystemet.

ICD-11 (6A02)

6A02.0 Autismespektrumforstyrrelse uden forstyrrelse af intellektuel udvikling og med mild eller ingen svækkelse af det funktionelle sprog 6A02.1 Autismespektrumforstyrrelse med forstyrrelse af intellektuel udvikling og med mild eller ingen svækkelse af funktionelt sprog 6A02.2 Autismespektrumforstyrrelse uden forstyrrelse af intellektuel udvikling og med nedsat funktionssprog 6A02.3 Forstyrrelse af autismespektrum med forstyrrelse af intellektuel udvikling og med nedsat funktionssprog 6A02.5 Autismespektrumforstyrrelse med forstyrrelse af intellektuel udvikling og fravær af funktionelt sprog 6A02.Y Anden specificeret autismespektrumforstyrrelse 6A02.Z Autismespektrumforstyrrelse, uspecificeret

Screening Der findes forskellige redskaber til screening af autistiske træk. Mest tilgængelig i en dansk sammenhæng er Simon Baron-Cohens "Autism Spectrum Quotient" eller "AQ" (autismespektrumkvotient), som findes på dansk i en børne- og en ungdomsudgave .

ADHD og autisme Forskning har vist en mulig genetisk og adfærdsmæssig forbindelse mellem ADHD og autisme. Som et resultat heraf, har nogle klinikere foreslået at ADHD medtages i kategorien med autismespektrumforstyrrelser. Autism/ADHD LINK

Noter

Eksterne henvisninger CDC's "Learn the Signs. Act Early.” kampagne – Information til forældre om tidlig udvikling i barndommen og udviklingsmæssige handicap som autisme Autismespektrumforstyrrelser fra det amerikanske National Institute of Mental Health Videnscenter for Autisme NAS.org.uk – Attention deficit hyperactivity disorder and autism

Kategori:Udviklingsforstyrrelser Spektrum