thumb|Titelbladet fra Himmerlandshistorier. thumb|Tordenkalven. En af Himmerlandshistorierne beskriver denne krøbling. Himmerlandshistorier er en række noveller, fortællinger og essays af den danske forfatter Johannes V. Jensen. De er alle relaterede til hans hjemstavn i det vestlige Himmerland. Novellerne skildrer livet der og egnens personer i sidste halvdel af 1800-tallet, så som "Tordenkalven" og Jensens egen farfar Jens Jensen Væver, men også mødet med det fremmede i Wombwells Menageri, der i sommeren 1888 havde rejst rundt i Jylland. For de fleste af historierne gælder at stednavnene i Himmerland er opfundne. Således er et gennemgående navn "Graabølle".
Selv om Johannes V. Jensen havde fået udgivet to bogromaner og adskillige føljetonromaner før Himmerlandshistorierne, regnede han med, at hans forfatterskab begyndte med Himmerlandshistorierne.Selvbiografi til Nobelprisen I en brochure fra 1929 karakteriserede han fortællingerne selv med:Den relevante del fra brochurens tekst er gengivet i bogen
Johannes Møllehave karakteriserede temaerne i Himmerlandshistorier med 'død, hævn, sorg, skam, voldtægt, mordbrand, sær-hed, selvtægt'. Okkulte fænomener optræder også i flere fortællinger, for eksempel en mors syner i "Bitte-Selgen" og spøgeriet i "Udflyttergaarden". Genremæssigt kan fortællingerne nok kategoriseres under Det Folkelige Gennembrud. Dog er der stillet spørgsmål om der er tale om klassisk hjemstavnsdigtning. Iben Holk foreslog i stedet mytisme — en genrebetegnelse han har opfundet eksklusivt til Johannes V. Jensen.
Noveller og fortællinger thumb|Johannes Møllehave, en af de forfattere der har beskæftiget sig indgående med Himmerlandshistorierne.
"Oktobernat" "Oktobernat" må være den allerførste himmerlandshistorie. Den er første gang offentliggjort i Illustreret Tidende den 4. april 1897 og blev optrykt i Himmerlandsfolk 1898, hvor den var den første historie i bogen. Den forekommer i alle gængse samleudgaver af Himmerlandshistorier.
Handlingen udspiller sig ved en kro og på en landevej mod Aalborg. Tre landsknægte er på vej til Aalborg og gør holdt ved kroen, hvor kromandens datter, Lisbeth, ligger syg. Sen aften fortsætter de tre landsknægte deres rejse mod Aalborg. De kommer op at skændes og kæmper med sværd. Den yngste, kaldet Jørgen, bliver dødeligt såret. Han dør i ensomhed, mens de to andre landsknægte går videre.
Udover navnet på måneden i titlen er der ingen udtrykkelig tidsangivelse for historiens periode, men den er anset til at foregå under Grevens Fejde, og bliver dermed en af de himmerlandshistorier der er sat længst tilbage i tiden.
"Oktobernat" har visse paralleller til Johannes V. Jensens roman Kongens Fald. Romanens første kapitel beskriver også en kroscene med landsknægte.
"En beboer af Jorden" "En beboer af Jorden" beskriver en eneboer fra Vesthimmerland ved navn Vogn, der bor i en jordhule på et stykke mager sandjord han har købt. Teksten begynder med en kort topografisk beskrivelse af Vesthimmerland, og beretter så om Vogns virke over 30 til 40 år til hans død. Denne himmerlandshistorie blev første gang udgivet i Himmerlandsfolk i 1898.
Georg Brandes finder at motivet, 'en ganske med Naturen sammensmeltet Omstrejfer', i den senere Himmerlandshistorie "Lindby-Skytte" var gentaget fra "En beboer af Jorden". Siderne 293-298.
"Jomfruen" "Jomfruen" fortæller om en kusine og en fætter, Birthe og Mathias Dam, der er udset til at blive gift. Deres familier ejer hver deres del af den delte herregård Strandholm, og det planlagte ægteskab vil forene herregården igen. Det går dog ikke, i første omgang fordi Birthe ikke vil have Mathias. "Jomfruen" følger de tos deroute, til de dør.
Georg Brandes omtalte historien kort: 'Ogsaa i denne Samling [dvs. Nye Himmerlandshistorier] er der en enkelt Fortidshistorie, "Jomfruen"; den er god og virker ikke som usandsynlig, endda den skildrer sære Ting.'
Historien blev første gang udgivet i Flinchs Almanak for 1904 i 1903 under titlen "Hjemkomsten. En historie". Året efter blev historien indlemmet i Nye Himmerlandshistorier. "Jomfruen" blev udgivet på tysk i 1914 i novellesamlingen Dolores und andere Novellen.
"Julefred" "Julefred" optræder første gang Nye Himmerlandshistorier fra 1904, men er baseret på historien "Nifingeren", der første gang blev offentliggjort i Skive Folkeblads julenummer i 1900. "Nifingeren" er senere trykt i bogen Hos Fuglene og i tillægsafsnittet i Danske Klassikere-udgaven fra 2018.
Historien er forbundet til et virkeligt drab begået den 24. oktober 1830 på Alstrup Hede i Thisted sogn (Kongens Tisted Sogn). Her slog smeden Søren Kristian Pedersen rakkeren Kristen Hansen ihjel.
"Ane og Koen" thumb|Hans Smidth, Fur marked. "Ane og Koen" er en kort anekdotisk humoristisk fortælling. I fortællingen hører man om den gamle kone Ane, der har taget sin enlige ko med til markedet i Hvalpsund. En række mænd er interesserede i at købe koen, men Ane vil ikke sælge den. Med irritation udspørger en mand, hvorfor hun ikke vil sælge koen og Ane forklarer, at hendes enlige ko ville have godt af selskab fra de andre køer på markedet.
Fortællingen er set som en historie om "landboens kærlighed til sine dyr" og dermed i parallel til Steen Steensen Blichers fortælling "Messingjens" fra E Bindstouw. Johannes Riis mener at "Ane og Koen" viser 'den underspillede omsorg og forståelse for husdyr og deres behov og det irrationelle og den gode vilje'.
Stednavnet Hvalpsund er ikke-fiktivt og henviser til den lille by på Louns-halvøen med færgeleje med færge til Salling og som ligger omtrent 13 kilometer fra forfatterens barnsdomsby. Hvalpsund er også benyttet som handlingssted i Jensens roman Kongens Fald udgivet få år tidligere.
thumb|Hessel Herregård, hvor Vilhelm Bruhn var ansat. Fortællingen kan knyttes til en virkelig hændelse som sted- og tidsfæstes til Hvalpsund den 21. maj 1867, men præcist hvordan hændelsen skal fortolkes er der divergerende kilder på. En af kilderne er en selvbiografi af en sjællænder med navnet Vilhelm Bruhn. Han var født i Næstved i 1847 og havde været landvæsenselev rundt omkring på Sjælland, før han som ung kom til herregården Hessel på Lounshalvøen. I Bruhns skildring hedder det:
Efter almindelig hilsner og forklaring omkring koen på markedet spurgte Bruhn undrende, hvorfor konen havde trukket koen til markedet, når hun ikke ville sælge den, og konen svarede ifølge selvbiografien:
To andre kilder drejer historien i en anden retning. I begge de tilfælde er der tale om husmandsenken Maren, der narrer en naiv københavner til at tro, at hun har trukket koen til Hvalpsund på grund af dens ensomhed. Den ene kilde stammer fra Mads Lassen Stephansen, der var kusk for Johannes V. Jensens far. I Lassen Stephansens version er Maren gået til markedet med koen, men er ikke i stand til at sælge den for en ordentlig pris. Da hun på hjemvejen møder en københavner, bilder hun ham en historie ind. Den anden kilde er bibliotekar V. Just Sørensen. I dennes historie er Maren blot ude at græsse med koen og nået ned til Hvalpsund, hvor hun møder københavneren. I disse to historier er det ikke den gamle kone, der er den enfoldige, men en "københavnersnude" der ikke forstår den underspillede jyske humor.
Johannes V. Jensen benytter sig af Bruhns version. Forfatteren Vagn Predbjørn Jensen forestiller sig, at Johannes V. Jensen kan have hørt anekdoten gennem sin far, efter at han havde været på besøg på Hessel, eller at Johannes V. Jensen har hørt historien, da han forberedte sig til latinskole hos præsten i Louns. Predbjørn Jensen finder det besynderligt, at Johannes V. Jensen benyttede Bruhns version, da han som "indfødt himmerlænding" kendte den jyske humor. Predbjørn Jensen mener, at det kunne have givet fortællingen en "dimension mere", hvis Johannes V. Jensen havde valgt den gamle kones version. Da novellen udkom i 1904, var der opstået en kløft mellem Johannes V. Jensen, der da var blevet københavner, og hans familie hjemme i Farsø. Predbjørn Jensen stiller det op som en mulig forklaring på, hvorfor Johannes V. Jensen vælger "københavnerversionen" af anekdoten, fremfor de indfødtes version.
Fra 1985 stammer Saul Shapiros kortfilm Ane og koen bygget over fortællingen. "Ane og Koen" er indlæst af Adam Poulsen og udgivet i 2004 sammen med seks andre Himmerlandshistorier på dobbelt-cd'en 7 Himmerlandshistorier.
Andre thumb|Jens Jensen Væver (1803-1882), Johannes V. Jensens farfar, der var omdrejningspunktet for en af teksterne i Himmerlandshistorier. "Ravna"Offentliggjort i Illustreret Tidende den 17. juli 1897 med titlen "Milellama. Pyrenæisk Sagn", omarbejdet og offentliggjort under titlen "Ravna. Et Himmerlandssagn" i Ord och Bild, Stockholm, oktober 1905 "Tre og tredive Aar"Offentliggjort i Illustreret Tidende den 26. september 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898 "Cecil"Offentliggjort i Himmerlandsfolk 1898 "Søndagsmorgen" "Lindby-Skytten"Offentliggjort i Illustreret Tidende den 4. juli 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898 "Elses Bryllup" "I Mørket"Offentliggjort i Illustreret Tidende den 2. maj 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898 "Stille Vækst" "Udflyttergaarden" "Thomas i Spanggaarden"Offentliggjort i Illustreret Tidende den 30. januar og 6. februar 1898, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898 "Den stille Mogens"Offentliggjort i Himmerlandsfolk 2. forøgede udgave 1905 "En Beboer af Jorden" "Mortens Juleaften"Offentliggjort i Illustreret Tidende den 12. december 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898 "Wombwell"Offentliggjort i Nye Himmerlandshistorier (september) 1904 "Herremandens Træsko"Offentliggjort i Flinchs Almanak for 1902 i 1901, optrykt i Nye Himmerlandshistorier i 1904 "Syvsoverne"offentliggjort i Nye Himmerlandshistorier i 1904 "Guldgraveren" "Andreas Olufsen" "Tordenkalven" "Jens" "Kirsten sidste Rejse" Offentliggjort i Julealbum 1901, optrykt i Nye Himmerlandshistorier i 1904 "Prangeren"Offentliggjort i Hjemmets Noveller nr. 3, december 1905 med titlen "Krestens Handler. En Himmerlandshistorie, optrykt i Nye Himmerlandshistorier, Tredje Samling (september) i 1910 "Bitte-Selgen" Offentliggjort i Julealbum 1905, optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910 "Bo'l"Offentliggjort i Hjemmets Noveller nr. 11, august 1906 under titlen "Bodils Bryllupstaarer", optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910 "Hverrestens-Ajes" Offentliggjort i Arbejdernes Almanak for 1910 i 1909 med titlen "Hverrestens-Kræsten", optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910 "Hr. Jesper"Offentliggjort i Hjemmets Noveller den 15. maj 1910, optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910 "Vandmøllen"Offentliggjort i Berlingske Tidendes Julenummer den 23. december 1923, optrykt i Myter, Tredje Bind i 1924 "Bakmandens Hund"Offentliggjort i Social-Demokratens Jul den 24. december 1927, optrykt i Ved Livets Bred i 1928 "Spilmanden"Offentliggjort i Solhverv. Juleskrift til Ungdommen 1929 med titlen "Spilmanden. Den kloge Mand i Farsø", optrykt i Kornmarkeni 1932 "Pigen fra Hvorhvarp"Offentliggjort i Politiken den 30. april 1932, optrykt i Kornmarken i 1932 "Jørgine"Et forarbejde offentliggjort i Almanaken Danmark for 1919 i 1918 med titlen "Himmerlandsk Musik", endelig version udgivet i bogform på Hage & Clausens Forlag i 1926, optrykt i Himmerlandshistorier i 1933 "Jens Jensen Væver"Første afsnit offentliggjort i Himmerlandshistorier, Tredje Samling 1910, andet afsnit offentliggjort i Æstetik og Udvikling i 1923 med titlen "Til min Bedstefader" "Ved Livets Bred"Offentliggjort i Berlingske Tidendes Julenummer den 20. december 1925, optrykt i Ved Livets Bred i 1928 "Vejviseren"Offentliggjort i Politiken den 7. april 1940, optrykt i Mariehønen i 1940