Tim er en lille by i Vestjylland med , beliggende i Tim Sogn 9 kilometer syd for Ulfborg og ca. 14 kilometer nord for Ringkøbing. Byen ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune og hører til Region Midtjylland.

I byen finder man Tim Hallen hvor den lokale idrætsforening Tim Gymnastik- og Idrætsforening bl.a. holder til. Knap 4 kilometer mod vest ligger Tim Kirkeby med Tim Kirke.

Historie Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Tim Stationsby med Lægebolig, Afholdshjem, Købmandshdlr., Haandværkere m. m., Gæstgivergaard, Markedsplads (Marked i Nov.), Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition."J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 607

Tim stationsby havde 291 indbyggere i 1911 og 307 i 1916.Folketællingen 1921, s. 81

I mellemkrigstiden forsatte stationsbyen sin udvikling: i 1921 havde byen 284 indbyggere, 364 i 1925, 375 i 1930, 386 i 1935Folketællingen 1935, s. 182, 418 i 1940.Folketællingen 1940, s. 133

Ifølge folketællingen 1930 levede Tim Stationsbys 375 indbyggere af disse erhverv: 63 af landbrug, 113 af industri, 70 af handel, 48 af transport, 17 af immateriel virksomhed, 26 af husgerning, 87 var ude af erhverv og 1 havde ikke givet oplysninger.Statistisk Tabelværk 5 Rækk Litra A Nr. 20,; København 1935; s. 158

Efter 2. verdenskrig fortsatte byen sin udvikling: i 1945 havde den 383 indbyggere, i 1950 413, i 1955 435, i 1960 456 indbyggereFolketællingen 1960, s. 203 og i 1965 520 indbyggere.Folketællingen 1965, s. 22

Eksterne henvisninger Flyt mod vest – Stationsbyen Tim Den officielle hjemmeside for Tim og omegn Tim Gymnastik- og Idrætsforening

Noter

Kategori:Byer i Ringkøbing-Skjern Kommune