Somalieren er en katterace, som er meget nært beslægtet med racen Abyssinier. Somalieren hører til kategorien 'semi-langhårs'-katte.

Somali-katten stammer fra Somalia. Men før racen blev anerkendt af det internationale racekatte forbund FIFe i 1982, var den at regne for en langhåret abyssinier, og denne race stammer fra området omkring det sydlige Egypten, nordlige Sudan og vestlige Etiopien – den gamle Abessinien.

Før 1982 blev somali-katten oftest regnet som et fejl-produkt i et kuld af abyssinier-killinger, og blev derfor blot neutraliseret og solgt som kælekatte.

I dag er somali-katten sin egen. Den er selvstændig race under Felis Danica, og avlsarbejde m.v. følges i Danmark nøje af SUA – specialklub for abyssinier og somali.

Somali-kattens kælenavn er 'rævekatten' først og fremmest på grund af dens smukke, buskede hale, men også på grund af den ofte forekommende rødlige pels.

Kategori:Katteracer