Søværnets Operative Kommando (SOK), var fra 1961 til 2014 Søværnets operative hovedkvarter. Hovedparten af opgaverne og personellet fra SOK overgik til Marinestaben i 2014, som i 2019 ændrede navn til Søværnskommandoen (SVK).

Historie Hovedkvarteret var sidst placeret to steder i Århus. Det administrative hovedkvarter, der havde ca. 150 medarbejdere, var placeret i Brabrand. Operationscenteret var placeret i en bunker i Havreballe Skov, ved Marselisborg slot og havde også ca. 150 ansatte, mange i døgnbemandede vagtfunktioner. Desuden var Joint Rescue Coordination Centre også placeret i bunkeren i skoven. Sammen med de andre værnskommandoer, er Søværnskommandoen nu placeret i Karup.

SOK havde en række myndighedsopgaver i og omkring de danske farvande, bl.a. farvandsovervågning, eftersøgnings- og redningstjeneste, isbrydning, overvågning af havmiljø og bekæmpelse af forurening. Løsningen af opgaverne sker i samarbejde med politiet, kommunerne, Søfartsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut og SKAT.

SOK havde desuden ansvaret for at løse de opgaver, som Folketinget stiller til Søværnet via Forsvarskommandoen.

Disse opgaver løstes operativt af Søværnets skibe, underlagt de tre eskadrer. Søværnets Frømandskorps har nu ændret titel til Frømandskorpset, og er underlagt Specialoperationskommandoen (SOKOM). Derudover samarbejdede SOK tæt med Beredskabskorpset, Flyvevåbnet og Marinehjemmeværnet. Myndighedsopgaverne løses i samarbejde med landets to maritime overvågningscentre (MOCN og MOCS), som havde den taktiske kontrol (TACON) over enhederne til søs, hvorimod SOK havde den operative kontrol (OPCON).

Internationale opgaver løstes som hovedregel ved deltagelse i NATO-, FN- eller koalitionsstyrker.

Chef for SOK Portræt Navn Periode Tiltrådte Aftrådte Tid på Posten 1 KontreadmiralAage Linde 1. juni 1961 31. marts 1965 2 KontreadmiralAdam Helms 1. april 1965 31. december 1969 3 KontreadmiralOle Brinck-Lund 1. january 1970 30. april 1973 4 KontreadmiralNiels Færgemann Lange 1. maj 1973 30. september 1974 5 KontreadmiralHenrik Marius Petersen 1. oktober 1974 2. maj 1978 † – FlotilleadmiralHelge Nielsen 2. maj 1978 31. maj 1978 6 KontreadmiralFritz Carl Heisterberg-Andersen 1. juni 1978 30. september 1979 – FlotilleadmiralTage Nikolaj Laursen 1. oktober 1979 31. oktober 1979 – KontreadmiralNiels Færgemann Lange 1. november 1979 31. januar 1980 7 KontreadmiralSven Eigil Thiede 1. februar 1980 30. april 1983 8 KontreadmiralJohan Olfert Fischer 1. maj 1983 30. september 1984 9 KontreadmiralJørgen Frits Bork 1. oktober 1984 31. marts 1988 10 KontreadmiralHans Jørgen Garde 1. april 1988 31. oktober 1989 11 KontreadmiralKnud Erik Johan Borck 1. november 1989 3. april 1995 12 KontreadmiralKristen Husted Winther 1. maj 1995 30. juni 2000 13 KontreadmiralTim Sloth Jørgensen 1. juli 2000 31. juli 2002 14 KontreadmiralKurt Birger Jensen 1. august 2002 31. juli 2005 15 KontreadmiralNils Christian Wang 1. august 2005 31. august 2010 16 KontreadmiralFinn Hansen 1. september 2010 1. april 2013 – FlotilleadmiralJan Leisborch 1. april 2013 15. april 2013 17 KontreadmiralFrank Trojahn 15. april 2013 30. september 2014

Fodnoter

Kategori:Nedlagte militære enheder fra Danmark Kategori:Brabrand