thumb|400px|Kort over verdens landes befolkningsstørrelser. I sociologi og biologi er en befolkning en gruppe af mennesker eller organismer af en given art, der bebor et givet geografisk område og som ofte er opgjort ved en folketælling.

Ordet "befolkning" har samme betydning som indbyggere, dog vil det som regel blive anvendt om et større områdes (fx et lands eller en verdensdels) beboere, mens "indbygger" som oftest omfatter et mindre områdes (fx en bys, et sogns eller et amts) beboere.

Befolkningsstudiers betydning

"Befolkningen er Statistikens vigtigste og egenlige Gjenstand. er Statens Indhold og Maal, det Midtpunkt, hvorom Statslivet drejer sig. Befolkningen betinger Statens Magt og skaber dens Velstand. Alt hvad der sker i Staten, er Befolkningens Værk, og sker for dens Skyld. Befolkningen betinger alle Statens Indretninger. ikke blot den absolute Befolkning, ogsaa den relative kommer det her an paa. At kjende Befolkningen, absolute og den relative, den faktiske og den retlige; at kjende Befolkningens fysiske Ejendommeligheder, Fordeling mellem de to Kjøn og mellem de forskjellige Aldersklasser, dens Fordeling mellem Familier og efter ægteskabelige Forhold, dens Nationalitets- og Religions- og Erhvervsforhold, dens øjeblikkelige Tilstande — er nødvendigt for Forstaaelsen af det Samfund, vi leve i. Men ikke blot dens Tilstand et givet Øjeblik, ogsaa dens Bevægelser, dens Vorden og Bortgang, maa kjendes, og kjendes om muligt med exakt Nøjagtighed. Det er Befolkningsstatistikens Opgave at skaffe os denne Kundskab."

Således skrev et kvikt hoved i Nationaløkonomisk Tidsskrift i 1883Ny række, bind 1, s. 441 og begrundede derved befolkningkundskabens betydning. Man kan naturligvis mene, at kendskabet til et lands eller områdes befolknings størrelse i sig selv er af begrænset betydning, hvis man ikke kan sætte denne oplysning i forhold til andre oplysninger; i sig selv siger befolkningsstørrelsen jo ikke andet end, at der inden for et givet område på et givet tidspunkt bor så og så mange mennesker, men selv i sin mest begrænsede form giver et sådant sikkert tal den ansvarlige statsledelse et grundlag for at skønne om den arbejdskraft, der står til rådighed ved landets opbygning, den formentlige skatteydende evne, der forefindes, eller (især i ældre tid) den menneskemasse, der i givet fald kunne mobiliseres til landets forsvar. Om sidstnævnte forhold skrev præsten og landøkonomen J. D. W. Westenholz i bogen "Om folkemængden i bondestanden", som udkom i 1772, 3 år efter Danmarks første folketælling:

"Jeg tro, man kunne billig spørge, om det er mere tilladeligt for en lærd mand at angive i sine skrifter, hvor mange folk et land haver, end at angive, hvor mange kanoner, der findes i en grænsefæstning."her gengivet efter Ørberg, s. 18

Skatteevne og forsvarsevne var alvorlige spørgsmål, og udfaldet af den første danske folketælling blev da heller ikke umiddelbart offentliggjort; først i 1789 offentliggjorde G. C. Oeder den første egentlige oversigt over 1769-tællingens udfald – i et tysk tidsskrift trykt i Göttingen!Ørberg, s. 24

Værdien af den kundskab, der ligger i kendskabet til et givet områdes befolkning, vokser betydeligt så snart, at denne oplysning kan sættes ind i en sammenhæng. Dette kan ske på to måder: befolkningstallet kan sættes i forhold til samtidige befolkningstal for andre lande og områder. Derved kan man danne sig et første indtryk af den vægt og styrke, landet kan virke med; befolkningstallet kan sættes i forhold til tidligere opgjorte befolkningstal for samme område. Derved kan man danne sig et første indtryk af landets eller områdets trivsel og af virkningen af de begivenheder, der i mellemtiden måtte være fundet sted: krige og epidemier, hungersnød eller velstandstider, udvandringer eller indvandringer.

Værdien af oplysninger om befolkningsforhold vokser naturligvis i takt med omfanget af de oplysninger, der kendes om sammensætning og forandringer heri så som familiemønstre (vielser og skilsmisser), offentlig sundhed, arbejde og arbejdsstyrke samt familieplanlægning. Andre sider af menneskers opførsel i befolkninger studeres også inden for sociologi, økonomi og geografi. Undersøgelser af befolkninger er som oftest styret af sandsynlighed og slutninger fra en undersøgelse vil ofte ikke være anvendelige på hvert enkelt individ i en befolkning. Kundskaben om befolkningsforhold bruges i stor stil inden for markedsføring. For eksempel vil en forretning, der ønsker at nå et nyt, større eller yngre marked, kigge på befolkningens mængde og sammensætning for forskellige områder for at finde det sted, hvor kundegrundlaget er mest fordelagtigt.

Befolkningens størrelse gennem tiden 1800-tallet

Først i løbet af 1800-tallet begyndte der at fremkomme sikre oplysninger om de forskellige landes befolkningers størrelse. Ved århundredeskiftet kunne opstilles nedenstående oversigt (* angiver skønnede tal)A.J., s. 526:

Land år folketal i mio. år folketal i mio. år folketal i mio. Danmark (uden Island) 18010,931 18501,416 19012,465 Sverige 18002,347 18503,483 19005,136 Norge 18010,883 18551,490 19002,231 Finland 18000,833 18501,637 19002,700* Storbritannien og Irland 180116,237 185127,724 190141,455 Nederlandene 18002,150* 18493,057 18995,103 Luxembourg 18000,160* 18520,193 19000,237 Belgien 18003,000* 18464,337 18996,745* Tyskland 180024,500* 185035,397 190056,345 Østrig 180013,300* 185017,535 190026,107 Ungarn 180010,000* 185013,192 190119,204 Bosnien og Herzegovina 18001,000* 18501,150* 18951,662 Schweiz 18001,750* 18502,393 19003,327 Frankrig 180026,754 185134,930 190138,900* Italien 180018,124* 185224,348 190132,450 Spanien 179710,541 185014,800* 189718,078 Portugal 18012,932 18543,499 19005,300* Rusland (europæiske del) 180038,000* 185157,650* 1897103,671 Rumænien 18002,600* 18503,301* 19007,000* Serbien 18000,900* 18500,957 19002,494 Bulgarien 18002,200* 18502,700* 19013,733 Montenegro 18000,200* 18500,220* 18990,255* Grækenland 18001,000* 18481,207 18962,434 Tyrkiet 18004,800* 18505,350* 18996,400*

Europas samlede befolkning kunne således beregnes til omkring 186 mio. indbyggere omkring 1800, til 262 mio. indbyggere i midten af 1800-tallet og til omkring 398 mio. indbyggere ved år 1900. Det bemærkes, at især de ældre tal er usikre. Ligeledes skal huskes, at de enkelte landes afgrænsning forandredes ved krige o.lign. gennem århundredet.

De enkelte landes befolkninger afspejler tillige hvilke områder, der udgjorde større samlede enheder, og hvilke dele af Europa, der var opsplittet i mange mindre enheder. Sidstnævnte var især tilfældet henholdsvis i Nordvesteuropa (herunder Norden) og på Balkan, mens resten af det vestlige Europa var opdelt i mellemstore lande og Østeuropa udgjorde eet stort samlet land: Det russiske Kejserrige. Med kendskab til den senere udvikling må man savne lande, som siden opnåede selvstændighed: Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Kroatien, Moldova og Ukraine foruden landene i Kaukasus, hvis tal for befolkning altså helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede var medregnede under andre lande.

Uden for Europa skal man overvejende helt frem til århundredeskiftet (1900) eller senere inden, at der foreligger blot nogenlunde sikre oplysninger om befolkningsforholdene. Omkring 1900 lod det sig gøre at opstille følgende folketal:

Det russiske Kejserrige talte i 1897 omkring 130 mio. indbyggere, heraf 9,5 mio. i Polen, 25,9 mio. i den asiatiske del af riget (heraf 9,2 mio. i Kaukasus og 5,7 mio. i Siberien)A. J., s. 521, Nordamerikas Forenede Stater talte den 1. juni 1900 76,3 mio. indbyggere, Canada havde år 1900 5,43 mio. indbyggereA. J., s. 522, Indien talte den 1. marts 1901 294,3 mio. indbyggere, Kina skønnedes at have mellem 320 og 422 mio. indbyggereA. J., s. 527, Japan havde i december 1898 45,5 mio. indbyggereA. J., s. 525, og for Sydamerikas vedkommende forelå følgende folketal: Cuba havde i oktober 1899 1,573 mio indbyggere, Puerto Rico havde i oktober 1899 0,953 mio indbyggere, Mexico havde i oktober 1900 13,571 mio indbyggere, Paraguay havde i 1899 0,656 mio indbyggere. For Afrikas vedkommende opgjordes ingen befolkningstal overhovedet, men verdens samlede befolkning omkring 1900 opgjordes til 1,6 mia. indbyggere – et tal, der dog var behæftet med stor usikkerhed.

Mellemkrigstiden

I 1932 – lige inden Verden gik af lave – foretog den danske statistiker Adolph Jensen en oversigt over hvad man da vidste om Verdens befolkningJensen 1932:

"Uagtet det saaledes er langt fra, at Alverden endnu er skrevet i Mandtal, finder man dog i statistiske og geografiske Haandbøger Folketals-Angivelser for alle Jordens Egne, og ofte en Totalsum, der indgyder Tillid ved sin Mangel paa Afrundethed. I det internationale statistiske Instituts sidste demografiske Arbejde findes saaledes følgende Sammendrag:

{| class="wikitable" |- ! ! befolkning |- ! Europa | align=right |484.575.000 |- ! Amerika | align=right |248.772.000 |- ! Afrika | align=right |143.315.000 |- ! Asien | align=right |1.101.692.000 |- ! Australien | align=right |9.925.000 |- ! I alt ! align=right |1.988.279.000

Efter disse Tal, der er beregnede for Aaret 1930 paa Grundlag af de sidste foreliggende officielle Tællinger og „evaluations", skulde Jordens hele Folkemængde altsaa nu rundt regnet udgøre 2 Milliarder.

Hvilken Lid kan man nu fæste til dette Tal?

Ved Bedømmelsen heraf er det af Betydning at skelne mellem de Folketals-Angivelser, der er Resultater af egentlige Tællinger, og dem der er fremgaaet af mindre eksakte Undersøgelsesmetoder. Disse sidste vil vi sammenfatte under Betegnelsen "Vurderinger".

I Aaret 1900 udarbejdede den afdøde engelske Statistiker, den geniale Organisator af de indiske Censusarbejder, Atheistane Baines, en Opgørelse, hvorefter kun 52 Procent af de 1550 Mill. Mennesker, hvortil man dengang anslog Jordens Folkemængde, levede paa Territorier, der var eller havde været inddraget under Folketællinger. Med Benyttelse af det righoldige Materiale i det internationale statistiske Instituts forannævnte Værk har jeg foretaget en tilsvarende Opgørelse for det nuværende Tidspunkt.

I Europa er der kun ét Land, den lille Smugler-Republik Andorra højt oppe i Pyrenæerne, hvor der aldrig har været holdt Folketælling, men dens 5000 Indbyggere gør jo hverken fra eller til i nærværende Sammenhæng. Ogsaa Amerika er nu „talt" næsten helt igennem; af denne Verdensdels halvtredje Hundrede Millioner Indbyggere tilhører kun smaa 4 Mill. Lande uden Folketælling. Afrika, som i Baines' Opgørelse figurerede som „det mørke Fastland", næsten helt uden Folketælling, er nu naaet saa vidt, at kun en Sjettedel af Verdensdelens anslaaede Folkemængde ikke har været inddraget under Tælling, og det samme er Tilfældet med kun en Fyrretyvendedel af Australiens Befolkning.

Alt dette er jo meget tilfredsstillende, men vi har endnu Asien tilbage, og her ser det ikke saa godt ud. Af denne Verdensdels Befolkning, som efter officielle Kilder angives til 1100 Mill., lever kun 610 Mill, i Lande med Folketælling, og de Territorier, hvor Kendskabet til Folketallet alene beror paa Vurderinger, antages altsaa at have en samlet Befolkning paa ikke mindre end 490 Mill. Alt i alt naar vi til, at hvis Jordens Befolkning i Aaret 1930 udgjorde 1988 Mill., hviler 74 pCt. af dette Tai paa Resultater af egentlige Folketællinger.

...Det lader sig naturligvis ikke gøre i al Almindelighed at fastslaa Fejlgrænsen for de Folketals-Angivelser, der hidrører fra Vurderinger. De Erfaringer, der foreligger fra Lande, hvor man først har søgt at bestemme Folketallet ved summariske Metoder og senere har foretaget egentlige Tællinger, synes dog at tyde paa, at de summariske Fremgangsmaader oftest giver noget for høje Tal. Hvis man vilde udnytte denne Erfaring ved vilkaarligt at reducere samtlige Vurderinger med 5 Procent, vilde Totaltallet for hele Jordens Befolkning blive 1962 Mill, i Stedet for 1988 Mill.