Jørgen Bent Larsen (født 4. marts 1935 i Tilsted Sogn nær Thisted, død 9. september 2010 i Buenos Aires) var en dansk skakstormester og -forfatter. Med sin fantasifulde og uortodokse spillestil var han den første alvorlige vestlige udfordring mod den sovjetiske dominans i to årtier fra midten af 1950'erne. Han blev regnet for den bedste nordiske spiller i historien, indtil Magnus Carlsen brød igennem. Som ung studerede han til civilingeniør, men opnåede aldrig den afsluttende eksamen, fordi han foretrak en karriere som professionel skakspiller.
Larsen vandt det danske mesterskab i skak fra 1954-1956, 1959 og 1963-1964, samtlige gange han stillede op i perioden. Han deltog i skakolympiaden i både 1954 og 1956, hvor han opnåede pæne placeringer. Han har ligeledes vundet interzoneturneringer tre gange, men nåede aldrig frem til at spille den afgørende match om VM-titlen.
Han flyttede i begyndelsen af 1970'erne til Las Palmas, men flyttede i 1982 med sin argentinskfødte hustru til Argentina, hvor han boede til sin død.
Opvækst
Jørgen Bent Larsen blev født den 4. marts 1935 i Tilsted Sogn ved Thisted som søn af Niels Kristian Larsen (1901-1979) og Asta Kirstine Hvelplund (1905-1966). Niels Kristian havde en lang karriere i Post- og Telegrafvæsenet og var formand i Venstres Ungdom i årene 1935-1937, ligesom han kom til at sidde i Tilsted Sogneråd, Holstebro Byråd og Aalborg Byråd. Bent fik to søskende ved navn Inger Elisabeth (1937) og Arne (1941). Familien boede på Dragsbækvej i Thisted indtil 1941, hvor de flyttede til ejendomskomplekset Solgaarden i Holstebro. I februar 1942 købte familien hus på adressen Aaglimt 21. Bent Larsen gik i Tilsted på en skole med omkring 80 elever, men kom i Holstebro til at gå på den markant større Danmarksgades Skole med 1500 elever. Der var begrænset plads, idet besættelsesmagten havde beslaglagt skolens gamle bygning, og Larsen så de få kvadratmeter som årsagen til, at han pådrog sig både skoldkopper og fåresyge. Larsen tog mellemskoleeksamen i 1949 og begyndte derefter i 1. g på Struer Statsgymnasium. Da familien flyttede til Aalborg i 1950, begyndte han i stedet på Aalborg Katedralskole. Larsen blev student i 1952 med udmærkelse og et snit på 14,59.
Larsen blev som 7-årig introduceret til skak af den jævnaldrende Jørgen From, og et par år senere fandt han skakbogen Kan De spille skak? af Andreas Nissen. Bogen, der var udgivet i 1924, fik stor indflydelse på Larsens udvikling som skakspiller. Larsen begyndte at spille skak med sine kammerater og sin far, og han begyndte at låne skakbøger og ældre udgaver af Skakbladet på biblioteket.
Karriere
1947–1950: Holstebro Skakklub
Inden Larsen blev medlem af en skakklub, meldte han sig til Dansk Skak Unions korrespondanceturneringer som 12-årig i 1947, hvor han stillede op i 3. klasse. Larsen foretrak at spille kongegambit, hvilken forfatteren til Larsens første skakbog anså for en mægtig åbning. Larsen var omkring dette tidspunkt i stand til at vinde over sin far næsten hver gang, de to spillede mod hinanden. I 1947 oprettede Holstebro Skakklub en juniorafdeling, som Larsen blev en del af efter at have meldt sig ind i Dansk Skak Union i oktober 1947. Der var turneringspartier og undervisning på lørdage, og i den første turnering vandt Larsen 27 ud af 28 partier. Larsen fik derefter lov til at spille i de voksnes afdeling, og her deltog han i forårsturneringen i 1948. Larsen deltog i 4. klasse, der var den laveste, men blev rykket op i 2. klasse efter at have vundet samtlige af sine otte partier. Ved den årlige kamp mod Herning Skakforening blev Larsen placeret på det 25. bræt over fem ældre medlemmer. Larsen vandt sit parti, men Herning vandt samlet 19½-10½.
Larsen deltog i 3. klasse i påsketurneringen i marts 1948, og trods til tider usikkert spil sluttede han som fjerde bedste i sin gruppe med 5/7. I sommeren 1948 afholdt skakklubben en tematurnering med kongegambit, og her vandt Larsen med 7/8. I den følgende tid blev det til stadigt bedre placeringer ved klubbens turneringer, herunder en andenplads i 2. klasse ved efterårsturneringen i 1948 og en andenplads ved pokalturneringen i 1949. Ved forårsturneringen i 1949, hvor den forsvarende mester Lau Laursen ikke deltog, blev Larsen klubmester i en alder af kun 14 år. Larsen forsvarede titlen som klubmester både ved efterårsturneringen i 1949 og forårsturneringen i 1950. Herefter stod det klart, at han var Holstebros ubestridt stærkeste spiller. Larsen fik i juli 1950 for første gang optaget et parti i Skakbladet; en kongegambit mod Lau Laursen fra forårsturningeren. Larsen repræsenterede Holstebro Skakklub for sidste gang ved påsketurneringen i 1950, hvor han endte med 5/7 i sin gruppe i 1. klasse.
1950–1952: Aalborg Skakforening
Efter Larsens tredje klubmesterskab i Holstebro Skakklub flyttede familien til Aalborg i 1950, da hans far ved kongelig resolution var blevet udnævnt til kontrollør ved Aalborg Postkontor. Larsen meldte sig ind i Aalborg Skakforening, der var en de stærkeste klubber i provinsen. Han havde en række gode præstationer ved diverse turneringer i 1950, herunder en sejr i 1. klasse i Aalborg Amtsturnering. I 1951 debuterede Larsen for klubbens A-hold ved en hovedkredskamp, og ved påsketurneringen i 1951, der blev afholdt i Odense, rykkede han op i mesterklassen efter at have vundet sin gruppe i 1. klasse med maksimum.
Junior-VM i 1951
Dansk Skak Union skulle sende en junior fra mesterklassen til juniorverdensmesterskabet i Birmingham i juni 1951, og efter påsketurneringen var der fire danske juniormestre inklusiv Larsen. Larsen skulle møde den bedste af de tre øvrige i en afgørende udtagelsesmatch, og her vandt Larsen i to partier over Jørgen Haagen Hansen fra København. Til junior-VM, der havde 18 deltagere fra 17 forskellige lande, fik han en delt fjerdeplads med 6½/11. Larsen fik desuden en præmie for at have spillet et af de to bedste partier ved turneringen. Vinderen af turneringen var 17-årige , der senere kom til at spille mod Larsen flere gange i store turneringer. Larsen fulgte med stor interesse med i stormesterturneringen, der blev afholdt sideløbende med junior-VM, og han oplevede her blandt andre , Savielly Tartakower og .
Trondheim 1951-52
Efter den fine placering ved junior-VM fortsatte Larsen med at imponere i klubregi. I efteråret 1951 vandt han igen Aalborg Amtsturnering, denne gang i mesterklassen, og han vandt Aalborg Skakforenings vinterturnering 1951/52 med 12/12. Under sidstnævnte turnering begyndte Larsen at eksperimentere med engelsk (1. c4) frem for kongebondespil (1. e4), som han ellers havde spillet i udpræget grad indtil da. , der havde deltaget ved junior-VM sammen med Larsen, tog initiativ til en nordisk juniorturnering i Trondheim, Norge. Larsen deltog som eneste dansker sammen med syv nordmænd, herunder Eikrem, samt en svensker og en finne. Larsen vandt turneringen med 8/9 uden tabsparti og spillede 1. c4 som hvid i fire ud af fem partier. Ejeren af Dansk Skakforlag i Aabybro, Arne Hansen, arrangerede en match mellem den nu 16-årige Larsen og den regerende danmarksmester, Eigil Pedersen. Matchen blev spillet i februar 1952, og det blev til et enkelt gevinstparti og en remis ud af fire partier for Larsen. Resultatet illustrerede, at Larsen var i stand til at volde problemer for en landsholdspiller.
Landsholdsspiller i 1952
Ved påsketurneringen i 1952 vandt Larsen mesterklassen med 6½/7 og blev dermed landsholdsspiller i en alder af 17 år. I maj 1952 spillede han for første gang for landsholdet i en dyst mod Norge, hvor han fik 1½/2, og Danmark vandt 12-8. Larsen spillede sin anden landsholdskamp mod Holland i september 1952; her tabte han begge partier mod , og Holland vandt 11-9. Larsen havde sin sidste optræden for Aalborg Skakforening i Midtjysk Pokalturnering, der blev afviklet få dage efter matchen mod Holland. I pokalturneringen, hvor Aalborg blev nummer tre, vandt Larsen på 1.-brættet over landsholdsspilleren Palle Nielsen fra Aarhus Skakklub.
1952–1956: Studerende i København
Larsen tog i slutningen af september 1952 til København for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i Øster Voldgade, og han flyttede ind i et værelse i en lejlighed i Hjortholms Alle 38 i Utterslev. Han blev medlem af Københavns Skakforening (KS) og spillede i Københavns Skak Unions (KSU's) mesterrække 1952-53, hvor han vandt samtlige af sine partier. I KS' vinterturnering 1952-53 fik Larsen en delt andenplads med 5/7.
Larsen tog 1. del af sin eksamen i sommeren 1956, som var blevet forsinket med to år, men skak optog al hans fritid, og egentlig koncentrerede han sig ikke længere om studierne. Han tjente desuden penge på at skrive skakartikler og spille simultan, og han levede reelt af skak fra begyndelsen af 1953. I 1950'ernes Danmark var den overvældende holdning imidlertid, at man hverken kunne eller burde leve af at spille skak.
Larsen begyndte så småt at spille 1. Sf3, som ofte overgik til Katalansk eller Kongeindisk. Omkring år 1955 spillede Larsen næsten eksklusivt 1. Sf3 i sine turneringspartier som hvid. Larsen skrev senere, at han i de partier tit kom ud i slutspil med tårne og springere, der bød på mange kombinatoriske muligheder. Disse slutspil, som han kaldte "katalanske slutspil", blev ifølge ham selv et af hans specialer.
Trondheim 1952-53 og Enevoldsen-match
I januar 1953 vandt Larsen igen juniorturneringen i Trondheim, denne gang med 8½/9, og han lavede efterfølgende et par simultanopvisninger i Norge. Ved Københavnsmesterskabet i 1953, som den københavnske dagspresse dækkede intenst, blev Larsen nummer to. I påsketurneringen i 1953 havde Larsen en stærk debut i landsholdsklassen, idet han opnåede en delt tredjeplads med 6/11. Forud for juniorverdensmesterskabet arrangerede Ekstra Bladet i juni 1953 en match mellem Larsen og Jens Enevoldsen, der var Danmarks eneste internationale mester. De seks partier udspillede sig i Politikens foredragssal, hvor der var opstillet et stort demonstrationsbræt for tilskuerne. Undervejs blev partierne kommenteret af flere københavnske mesterspillere, og salen var fyldt til de sidste to partier, efter Larsen overraskende havde vundet fjerde parti. Matchen, der havde været god reklame for skakken, endte uafgjort.
Junior-VM i 1953
I juli 1953 deltog Larsen ved sit andet juniorverdensmesterskab, der denne gang blev afholdt i København. Larsen kvalificerede sig til A-finalen via sin fjerdeplads i forgruppe B og endte på en delt femteplads med 2½/7. I A-finalen lagde Larsen ud med at slå englænderen med en kongegambit, men tabte dernæst til blandt andre amerikaneren , argentineren og tyskeren . Turneringen nød stor tilskuerinteresse, og et lynparti mellem Larsen og Borislav Ivkov blev endda tv-transmitteret. Flere af deltagerne var få år senere at finde i verdenseliten for seniorer, og netop denne juniorturnering er anset for at være en af de stærkest besatte i historien.
Danmarksmester i 1954
I tiden efter junior-VM i 1953 opnåede Larsen flere fine resultater med enkelte undtagelser. Det blev blandt andet til en femteplads i Nordisk Turnering 1953 i Esbjerg, en jævn indsats i KSU's Mesterrække 1953-54, en overbevisende sejr i KS' vinterturnering 1953-54, en delt førsteplads i Arbejdernes Skakforenings jubilæumsturnering 1954 og en sejr med maksimumpoint ved Københavnsmesterskabet 1954. Ved påsketurneringen 1954 i Århus blev Larsen i en alder af 19 år den hidtil yngste danmarksmester med 8/11. Ved turneringen demonstrerede han et omfattende åbningsrepertoire og et stort angrebsmod. Larsen kvalificerede sig samtidigt til skakolympiaden i Buenos Aires, der imidlertid endte med at blive afholdt i Amsterdam, hvor han ville deltage sammen med seks andre danske landsholdsspillere. Larsen spillede i juli 1954 et radioparti mod , der repræsenterede Dansk Arbejder-Skakforbund; Larsen vandt partiet.
Skakolympiaden 1954 i Amsterdam