Jens Smærup Sørensen (født 30. maj 1946 i Staun ved Nibe) er en dansk forfatter og cand.phil. i dansk.
Jens Smærup Sørensen fik sit folkelige gennembrud med Mærkedage, der udkom i 2007 og nåede et samlet oplag på 100.000 eksemplarerEt bevægende og smukt faderopgør | Information. I Mærkedage holder bondefamilierne Godiksen og Lundbæk til i forfatterens fødeby, Staun. De og deres medlemmer i fire generationer bliver symboler på bondekulturens ophør og de moderne samfunds indtog: Sønner vil ikke overtage gårdene, og børnebørnene har ingen rødder i det lille samfund, men søger ud mod verden som akademikere og forretningsfolk. Globaliseringen når det lille samfund.
Forfatterskabet kredser ofte om de enkeltes bevidsthed, og om hvordan katastrofesituationer påvirker dem. Tematikken er fortabelse og frigørelse og en søgen efter det evigt menneskelige, der ligger gemt bag hverdagens mangfoldighed af individer og situationer.
Et eksempel på det er romanen Katastrofe (1989), der handler om en kvinde, som betragter et billede af sig selv fra en EU-demonstration fjorten år tidligere. Hun er ikke længere i kontakt med de andre fra det, der lignede et fællesskab. Jens Smærup Sørensen fortæller om de andre fra den gamle gruppe: overlægen, politikeren, pædagogen, vindmøllefabrikanten, damebladsredaktøren, adjunkten, embedsmanden, bistandsmodtageren og producerassistenten. De følges hver især den samme dag.
Jens Smærup Sørensen har siddet i Kunstfondens litterære tremands-udvalg, været husdramatiker ved Aarhus Teater og er medlem af Det Danske Akademi. Han har boet et lille årti i Luxembourg, men bor nu på Mors.
Udgivelser Udvikling til fremtiden (digte, 1971) At ende som eneboer (roman, 1972) Gøremål (tekster, 1973) Tydelig (tekst, 1974) Byggeri (roman, 1975) 13 stykker af en drøm (noveller, 1976) thumb|Jens Smærup holder 2006 båltale i sin fødeby Staun. Skoven nu (roman, 1978) Mit danske kød (roman, 1981) En musikers bestemmelse (roman, 1982, 2. udg. 1993) Nytår (børnebog, 1982) En virkelig historie (børnebog, 1984) Det menneskelige princip (noveller, 1985) Hjælp til Anders (roman for unge, 1985) Svineavl (radiospil, 1985) Resultatet (radiospil, 1985) Årstidsbilleder (tekster (med fotografier af Kirsten Klein), 1986) Lyset over Skagen (filmmanuskript (med Franz Ernst), 1986) Katastrofe (roman, 1989) Breve (noveller, 1992) Kulturlandsbyen (roman, 1996) Af ord (noveller, 1999) Det eftersøgte barn (skuespil, 2001) Farer på skolevejen (børnebog, 2001) Der fortælles om dette sted (tekster (med fotografier af Kirsten Klein), 2001) Sommerfest under jorden (skuespil, 2002) Noveller (udvalgte noveller, 2002) Et ansigt og en brækket arm (børnebog, 2002) Jern. Morsø Jernstøberi A/S 1953-2003 (fortællinger, 2003) Grisen, hesten, hunden og hende (børnebog, 2003) Astrid (roman, 2004) Lokale historier (samlet udgave af Der fortælles om dette sted og Jern, 2005) Mærkedage (roman/historier, 2007) PHASE (roman, 2010) Hjertet slår og slår (roman, 2012) Feriebørn (roman, 2015) Hendes nye dag (3 noveller, 2016) Refleksioner (2017) Jens (en fortælling, 2018) Klinten (roman, 2020) For evigt i tiden (roman, 2023) Toppen af Danmark : litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i litteraturen (litteraturhistorie, 2024)
Priser og hædersbevisninger Otto Gelstedprisen, 1972 Henrik Pontoppidans Mindefond, 1983 Kritikerprisen, 1989 (for Katastrofe) Det Danske Akademis Store Pris, 1990 Otto Benzons Forfatterlegat, 1993 Adam Oehlenschläger Legatet, 1996 Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1998 Leo Estvads Legat, 2001 Albert Dams mindelegat, 2003 Holger Drachmann-legatet, 2005 Boghandlernes Gyldne Laurbær, 2008 Weekendavisens Litteraturpris, 2008 DRs Romanpris, 2008 Ridderkorset af Dannebrogordenen, 2010 Søren Gyldendal-prisen, 2013 Aakjærprisen, 2016 Montanas Litteraturpris, 2023
Reference
Eksterne henvisninger Jens Smærup Sørensen – biografi fra Litteratursiden.dk – Tanker om Europa – TV-interview fra DR 22. juni 2007 om EUs forfatning – Jens Smærup Sørensens egen hjemmeside Jens Smærup Sørensen på Forfatterweb.dk
Kategori:Kunstnere på finansloven Kategori:Det Danske Akademi Kategori:Det Danske Akademis Store Pris Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Personer fra Nibe Kategori:Personer fra Mors Kategori:Modtagere af Boghandlernes gyldne Laurbær Kategori:Danskere nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris Kategori:Modtagere af Søren Gyldendal-prisen Kategori:Modtagere af DR Romanprisen Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Studenter fra Aalborg Katedralskole Kategori:Modtagere af Otto Gelsted-prisen