Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947
Se også 1940 (tal) Begivenheder Januar thumb|7. januar 1940 blev der på Peblingesøen i København, afviklet en ishockeykamp mellem København og Malmø 1. januar – Statsminister Thorvald Stauning holder en radiotransmitteret nytårstale til danskerne, bl.a. om landets svage forsvar. 8. januar – I Storbritannien bliver smør, bacon og sukker rationeret
Februar
21. februar - det tyske luftvåben vil have lov til at besætte Ålborg lufthavn i forbindelse med angrebet på Norge. Adolf Hitler godkender, at Danmark besættes militært for at lette angrebet på Norge
Marts 12. marts. – Vinterkrigen afsluttes med Fredstraktaten i Moskva 16. marts - tyskerne bomber Scapa Flow flådebase i nærheden af Skotland
April 4. april – Sovjetunionen påbegynder Katynmassakren uden for den russiske by Smolensk, hvor omkring 15-20.000 polske officerer og højtstående folk blev henrettet og begravet i massegrave. Massakren varer ved lidt over en måned, før alle polakkerne er henrettet med nakkeskud. 9. april – Danmark og Norge besættes af tyske styrker under 2. verdenskrig i operation Weserübung. Den danske regering aftaler en fredspolitik med den tyske besættelsesmagt, og skåner derfor den danske befolkning mod militære overgreb og ødelæggelser. (Fredsforhandlingen ophørte i 1943 med Augustoprøret) 10. april - foreløbig samlingsregering dannes med Thorvald Stauning som statsminister 12. april – Færøerne og Island besættes af Britiske tropper for at undgå tysk besættelse 18. april - digterpræsten Kaj Munk maner i en prædiken i Sønderborg til modstand mod den tyske besættelsesmagt 25. april - Storbritanniens besættelsesstyrker på Færøerne anerkender Merkið som Færøernes flag og afslutter dermed en mangeårig strid mellem færingerne og Danmark 29. april - den norske Kong Haakon og den norske regering flygter til England Maj 1. maj - de olympiske Lege 1940, der skulle have været afholdt i Helsinki, bliver aflyst, på grund af 2. verdenskrig 5. maj - i London dannes en norsk eksilregering 8. maj - Nazityske soldater i hollandske uniformer krydser den hollandske grænse for at indtage nogle broer med henblik på det kommende felttog 9. maj - Rumænien stiller sig under tysk beskyttelse 9. maj - RAF indleder natlige bombetogter over mål i Tyskland 10. maj – Tyskland invaderer Belgien og Holland, for at kunne marchere rundt om Maginotlinjen ved grænsen. 10. maj – England besætter Island som et modtræk mod den tyske besættelse af Norge.thumb|Rotterdam efter bombningerne, 14. maj 1940 10. maj – Neville Chamberlain trækker sig og Winston Churchill bliver Premierminister af Storbritannien 12. maj - nazisterne krydser Maas og indleder erobringen af Frankrig 13. maj - i sin første tale til nationen siger Winston Churchill ordene: Jeg har intet at tilbyde andet end blod, slid, tårer og sved 14. maj – Dronning Wilhelmina af Nederlandene og hendes regering flygter til London 14. maj - Rotterdam bombarderes af tyske lufttropper, og Nederlandene overgiver sig til Nazityskland 15. maj – den nederlandske hær overgiver sig 15. maj - Nylonstrømper kommer på markedet i USA 17. maj - tyske tropper erobrer Bruxelles, og den belgiske regering må flytte til Ostende 24. maj - Igor Sikorsky gennemfører den første flyvning i en helikopter med én motor 26. maj – Dunkirk evakuering af Britiske tropper fra Frankrig starter. 28. maj – Den belgiske hær overgiver sig.
Juni 3. juni - Paris lider under voldsomme tyske luftbombardementer 4. juni – evakueringen fra Dunkerque slutter. 300.000 britiske soldater blev evakueret 7. juni - Kong Haakon 7. af Norge, kronprins Olav og den norske regering forlader Tromsø og går i eksil i London 9. juni - Norge kapitulerer til Tyskland 10. juni – Kongeriget Italien erklærer krig mod England og Frankrig 10. juni – Canada erklærer krig mod Italien. 10. juni – Norge overgiver sig til de tyske tropper. 12. juni – 13.000 britiske og franske soldater overgiver sig til den tyske general Erwin Rommel ved Saint-Valery-en-Caux 13. juni - den franske premierminister Paul Raynaud udsender en sidste appel om amerikansk intervention i krigen 14. juni – Paris kommer under tysk besættelse. 14. juni – en gruppe på 728 polske politiske fanger fra Tarnów bliver de første indsatte i Auschwitz koncentrationslejr 16. juni - Maginot-linjen, "den uindtagelige franske forsvarslinje", opgives til den tyske værnemagt 16. juni - Marskal Philippe Pétain bliver fransk statsminister. 17. juni - et tysk bombefly af typen Junkers Ju 88 rammer Lancastria med fire bomber. Skibet er fyldt til bristepunktet med soldater og passagerer, der er under evakuering fra fastlandet, til England. Ingen ved hvor mange der var om bord og mistede livet - men det var op imod 6.500 omkomne 18. juni - Adolf Hitler og Benito Mussolini mødes i München 21. juni - Frankrig overgiver sig officielt til tyskerne efter invasionen, og en våbenhvile underskrives dagen efter 22. juni - i den samme togvogn og på samme sted (Compiègne-skoven i Frankrig) som våbenstilstanden i 1. verdenskrig i 1918 blev aftalt indgår Frankrig våbenstilstand med Tyskland og kapitulerer dermed 23. juni - Hitler besøger det nyligt besatte Paris 27. juni - Sovjetunionen rykker ind i Rumænien, efter at kong Karol har nægtet at afstå Besarabien og Bukovina 28. juni – General Charles de Gaulle bliver officielt anerkendt af England som "Leder af alle frie franskmænd – uanset hvor de befinder sig." – ("Leader of all Free Frenchmen, wherever they may be")
Juli 5. juli - Vichy-regeringen i Frankrig afbryder forbindelserne med England 10. juli – Slaget om England begynder 10. juli - i Frankrig får Philippe Pétain overdraget magten i Vichy-regeringen af nationalforsamlingen 13. juli - Adolf Hitler udsender direktiv nr. 14, der giver ordre om forberedelse af invasion af England 20. juli - Danmark melder sig ud af Folkeforbundet
August 3. august – Sovjetunionen annekterer Litauen 3. august - Italien invaderer Britisk Somaliland 4. august - engelske og franske skibe udlægger miner i norsk farvand 5. august – Sovjetunionen annekterer Letland. 6. august – Sovjetunionen annekterer Estland 7. august - Tyskland annekterer Elsass-Lothringen 20. august - Lev Trotskij angribes med en ishakke i Mexico City. Han dør af sårene den følgende dag 23. august - Tyskland starter bombningerne af London 25. august - de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen, der er besat af Sovjetunionen, bliver indlemmet i Sovjetunionen
September
thumb|Kong Christian 10. fejrer sin 70 års fødselsdag med en kortage gennem byen - her på Kgs. Nytorv, 26. september 19402. september – USA og Storbritannien indleder officielt samarbejde. 50 amerikanske destroyere bliver flyttet til England. Som gengæld får USA adgang til britiske baser i Nordsøen, Vestindien og Bermuda i 99 år 2. september - Ubåden Sunnfish torpeder og sænker M/S Pionier i Skagerrak. 338 af de ombordværende 823 mister livet 4. september - Slaget om England begynder, efter at Hitler har truet med at udslette britiske byer efter engelske angreb på München. Det indledes med 57 dages luftbombardement. 7. september – Tyskland indleder en 57-nætters bomberegn af London 11. september - Winston Churchill forbereder det engelske folk på tysk invasion 12. september – En gruppe franske børn opdager Lascaux-hulerne 13. september - Benito Mussolinis italienske styrker på cirka 300.000 mand begynder et erobringstogt mod Egypten. De kun 30.000 britiske soldater i landet trak sig umiddelbart tilbage, dog kun for senere at gå succesrigt til modangreb. Efter flere ugers offensiv blev 200.000 italienere taget til fange, og Mussolinis drøm om at erobre Nordafrika bristede 15. september - massive tyske luftangreb på London, Southampton, Bristol, Cardiff, Liverpool og Manchester. Slaget om England afsluttes med sejr til RAF 23. september - Japanske tropper rykker ind i Indokina 25. september - den tyske Rigskommissær i Norge, Terboven, etablerer et diktatur i Norge, med Vidkun Quisling som regeringschef. 27. september – Tyskland, Kongeriget Italien og Japan underskriver tremagtspagten
Oktober
4. oktober - Adolf Hitler og Benito Mussolini mødes ved Brennerpasset 9. oktober - Winston Churchill vælges til leder af britiske konservative parti 12. oktober - tyskerne udsætter Kriegsmarines Operation Seelöwe (invasionen af England) til foråret 1941 28. oktober - Italien invaderer Grækenland, men bliver 14 dage senere presset tilbage til Albanien
thumb|japanske tropper på vej mod Lang Son
November 1. november - i det besatte Warszawa forbyder tyskerne jøderne at forlade ghettoen, som er blevet omkranset af en mur 5. november – Franklin D. Roosevelt vælges til præsident i USA for 3. gang 5. november – Folketælling for Kongeriget Danmark 7. november - Tacoma Broen styrter sammen. Videobilleder er siden gået verden rundt. Ingen mennesker kom dog noget til 10. november - angreb med torpedobomber ødelægger den italienske flåde ved Taranto 16. november - Bornholms Lufthavn indvies, og der starter én daglig ruteflyvning til København 18. november - Italiens udenrigsminister Galeazzo Ciano møder Adolf Hitler, som er sur pga. den italienske invasion af Grækenland 25. november - Søren Spætte optræder for første gang i en tegnefilm 27. november - det tyske Luftwaffe bomber Liverpool
December
19. december - Kyösti Kallio, Finlands præsident (1937-40) dør ved et akut slagtilfælde i armene på marskal Mannerheim på Helsingfors Banegård
Født Januar 11. januar – Jens Brenaa, dansk skuespiller. 17. januar – Troels Trier, dansk sanger (død 2026). 22. januar – John Hurt, engelsk skuespiller (død 2017). 27. januar – James Cromwell, amerikansk skuespiller. 29. januar – Katharine Ross, amerikansk skuespillerinde. 30. januar – Poul Steen Larsen, dansk bibliotekar og boghistoriker.
Februar 2. februar - David Jason, engelsk skuespiller. 16. februar – Sten Bramsen, dansk tv-vært og tilrettelægger (død 1990). 20. februar - Jimmy Greaves, engelsk fodboldspiller (død 2021). 21. februar - John Lewis, amerikansk politiker og borgerrettighedsforkæmper (død 2020). 23. februar - Peter Fonda, amerikansk skuespiller (død 2019). 26. februar - Hans-Rüdiger Etzold, tysk fagbogsforfatter. 28. februar - Mario Andretti, italiensk-amerikansk racerkører
Marts 7. marts – Rudi Dutschke, tysk studenterleder (død 1979). 7. marts – Ebbe Kløvedal Reich, dansk forfatter og redaktør (død 2005). 9. marts – Mads Øvlisen, dansk erhvervsleder. 10. marts – Chuck Norris, amerikansk skuespiller (død 2026). 11. marts – Ove Weiss, dansk redaktør. 12. marts – Al Jarreau, amerikansk jazzsanger (død 2017). 21. marts – Benny Holst, dansk musiker og komponist. 26. marts – James Caan, amerikansk skuespiller (død 2022). 26. marts – Nancy Pelosi, amerikansk politiker. 31. marts – Erik Magnussen, dansk keramiker og designer (død 2014).
April 1. april – Wangari Maathai, kenyansk miljø- og politisk aktivist (død 2011). 3. april – Wolf Kahler, tysk skuespiller. 13. april – Sven Holm, dansk forfatter (død 2019). 14. april – Julie Christie, engelsk skuespillerinde. 16. april – Dronning Margrethe 2. på Amalienborg. 18. april – Leif Sylvester Petersen, dansk multikunstner. 20. april – Pilar Miró, spansk instruktør og manuskriptforfatter (død 1997). 25. april – Al Pacino, amerikansk skuespiller. 26. april – Giorgio Moroder, italiensk komponist. 27. april - Kaspar Rostrup, dansk scene- og filminstruktør (død 2025). 30. april – Burt Young, amerikansk skuespiller (død 2023).
Maj 8. maj – Peter Benchley, amerikansk forfatter (død 2006). 12. maj – Lill Lindfors, svensk sanger og entertainer. 16. maj – Ole Ernst, dansk skuespiller (død 2013). 18. maj - Colin Addison, engelsk tidligere professional fodboldspiller. 23. maj – Lone Dybkjær, dansk politiker og statsministerfrue (død 2020). 26. maj – Levon Helm, amerikansk trommeslager i The Band (død 2012).