Thorvald Pedersen (født 1935, død 10. december 2013) var en dansk kemiker. Han var uddannet kemiingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt. Thorvald Pedersen var ansat som lektor i kemi ved Københavns Universitet indtil han efter 41 år gik på pension i 2002. Thorvald Pedersen beskæftigede sig primært med spektroskopi, og han var en af de første i Danmark som begyndte at forske i ozon.

Thorvald Pedersen interesserede sig også for kemi og madlavning, og i mange år skrev han en fast klumme i Dansk Kemi om mad og kemi. Klummen hed Kemikeren i køkkenet.

På trods af at Thorvald Pedersen var gået på pension, blev han i 2004 ansat i et et-årigt professorat i molekylær gastronomi på KVL.

Bibliografi Udover en lang række artikler i internationale faglitterære tidsskrifter har Thorvald Pedersen udgivet to populærvidenskabelige bøger om mad og kemi: Kemikeren i køkkenet (1999) Kemien bag gastronomien (2002) Molekylær gastronomi (2008)

Eksterne links Oversigt over artikler af Thorvald Pedersen under overskriften "Kemikeren i Køkkenet" i tidsskriftet "Dansk Kemi". – Det er fælles for de mere end 70 artikler, at at de på en eller anden belyser emner, der relaterer sig til "molekylær gastronomi"

Kategori:Kemikere fra Danmark Kategori:Professorer fra Københavns Universitet Kategori:Gastronomi i Danmark Kategori:Alumni fra Danmarks Tekniske Universitet