Hårlev er en stationsby i Hårlev Sogn på Sydsjælland med . Byen ligger i Stevns Kommune og tilhører Region Sjælland.

Ved Hårlev deler den tidligere privatejede jernbane Østbanen (fra Køge) sig mod henholdsvis Rødvig og Faxe Ladeplads.

Byen består af to dele: Stationsbyen i det nordvestlige hjørne og den oprindelige landsby i det sydøstlige hjørne af byen.

Landsbyen Hårlev er en gammel landsby med rødder tilbage til vikingetiden og har måske haft en betydning i lighed med Jelling. Ved siden af Hårlev Kirke findes den store "Kong Hothers Høj" ("Kongshøj"), som Tryggevælde-runestenen muligvis har stået på.

Stationsbyen I 1872 beskrives byen således: "Haarlev med Kirken, Præstegaard, Skole og Kro".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 487

Da Østbanen blev anlagt i 1879, blev der opført en station ca. 1 km nordvest for den gamle landsby. Derefter blev der hurtigt bygget nyt omkring stationen, som i løbet af 1900-tallet udviklede sig til en stationsby.

I 1898 blev byen beskrevet således: "Haarlev (gml. Form Hornlewæ, Hornleffwæ, Horlef), ved Vejen til Præstø, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1886), Andelsmejeri, Mølle, Markedsplads (Marked 3. Torsdag i Marts og Okt.) samt Jærnbanestation og Telegrafstation".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 843

I dag er stationsbyen og landsbyen for længst vokset sammen til et samlet byområde bundet sammen af parcelhuse, butikker, liberale erhverv, småhåndværk og serviceKulturmiljøer bind 3, Bevaringsværdige kulturmiljøer samt de ikke prioriterede i Roskilde Amt udgivet 2002 af Roskilde Amt, Teknisk forvaltning (side 216) .

Demografi Pr. 1. januar, medmindre andet er angivet År Antal 9. november, 1970 1.228 1976 1.617 1981 1.838 1986 2.078 1990 2.220 1996 2.286 2000 2.393 2004 2.451 2008 2.522 2008 2.529

Se også Rytterskolen i Hårlev

Eksterne henvisninger Tryggevælde-runestenen Østsjælland og Stevns før Karise blev til bl.a. med en beskrivelse af den mulige forbindelse imellem Kong Hothers Høj og Tryggevælde-runestenen

Kilder

Kategori:Byer i Stevns Kommune