Årslev er en by på det centrale Fyn syd for Odense med . Den ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Historie Årslev (1383 Arsløf) var oprindelig en landsby, senere stationsby.

Landsbyen

I landsbyfællesskabets tid havde landsbyen 21 gårde, 3 huse med jord og 2 huse uden jordPedersen, s. 64. Driftsformen var trevangsbrugFrandsen, bilagskort. Landsbyen blev udskiftet 1798.J. P. Trap: Danmark, 5 udgave

Stationsbyen I 1873 beskrives byen således: "Aarslev med Kirke, Skole og Teglværk".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 210 Byen fik jernbaneforbindelse, da Svendborgbanen mellem Odense og Svendborg blev indviet den 12. juli 1876 med station i Årslev.

I 1899 beskrives Årslev således: stationsby med kirke, skole, forsamlingshus (opført 1888), stokke- og piskefabrik, uldspinderi, 3 kalkbrænderier, gæstgiveri, købmandsforretning, jernbane-, telegraf- og telefonstation samt postekspeditionJ.P.Trap: Danmark, 3 udgave (1899).

I 1950 var næringsfordelingen for Årslevs indbyggere: 31 levede af landbrug m.v., 152 af håndværk og industri, 19 af handel og omsætning, 28 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv, 24 af aldersrente, pension og formue.

Årslev havde 200 indbyggere i 1940, 259 i 1945, 259 i 1950, 366 i 1955Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 183, 855 i 1960 og 1.365 indbyggere i 1965.Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 16

Omkring 1960 beskrives Årslev således: stationsby, bymæssig bebyggelse med kirke, forskole (opført 1900), skole med bogsamling (oprettet 1881), forsamlingshus, friskole (opført 1906), missionshus (opført 1909), kommunekontor (fra 1955), stadion (anlagt 1943), vandværk (anlagt 1910), cementstøberi, kalkbrænderi, stokkefabrik, maskinsnedkeri, jernbanestation, posthus, telegrafstation og telefoncentralJ.P.Trap: Danmark, 5 udgave, s. 924f.

Byen havde i 1976 2.212 indbyggere, i 1981 2.569 indbyggere, i 1989 2.923 indbyggere.Danmarks Statistik: Folketællinger og folkeregisteropgørelser nævnte år

Kommunecenter Indtil 2007 var Årslev hovedbyen i Årslev Kommune.

Noter

Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), J.P.Trap: Danmark, 5 udgave, s. 924f

Kategori:Byer i Faaborg-Midtfyn Kommune