Hellerup Station er en jernbanestation i København, der trods navnet er beliggende på Ydre Østerbro og ikke i selve Hellerup. Stationen og dets nabo, posthuset, ligger i Københavns Kommune og grænsen til Gentofte Kommune går i en bue rundt om banearealet.
Stationen er et vigtigt jernbaneknudepunkt, der ligger hvor Kystbanen, Nordbanen, Klampenborgbanen og Ringbanen mødes. Foruden de lokale S-tog bliver stationen betjent af regionaltogene på Kystbanen. Med sin store busterminal er den central for bustransporten i området.
Historie Stationen blev indviet den 22. juli 1863 samtidig med indvielsen af Klampenborgbanen. 1. oktober samme år åbnede strækningen på Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby. Syd for Hellerup gik sporene langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro til Københavns Nordbanegård, der lå ved den nuværende Kampmannsgade. Den nuværende strækning på Kystbanen mellem Hellerup og Østerport blev først åbnet i 1897.
Stationen blev anlagt, hvor Nordbanen og Klampenborgbanen skiltes, hvilket var et stykke fra den daværende bymidte ved Strandvejen, og den kom derfor ikke til at danne centrum for byudviklingen, som det ellers ses i mange andre byer.
Arkitektur Stationsbygningen er stadig den oprindelige fra indvielsen af Klampenborgbanen i 1863. Den er tegnet af jernbanearkitekten Vilhelm Carl Heinrich Wolf (1833–1893, der også tegnede de øvrige stationsbygninger på Klampenborgbanen og Nordbanen.
Perrontaget (ca. 1910) ved spor 2/3 og de tre trappehuse (ca. 1895–1900) ved spor 2/3, 4/5 og 7/8 blev fredet i år 2000.
Busterminal Fra nord mod syd mod Emdrup Torv mod Klampenborg st. og mod Valby st.; (ringlinje); (ringlinje) mod Avedøre st. mod Rødovre st. mod Ballerup st.; mod Lyngby st. mod Tuborg Havn/Nordhavn; mod Charlottenlund Fort
Galleri
Antal rejsende Ifølge Østtællingenen jævnligt afholdt rejseundersøgelse, her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger 1992, 1996, 2001, 2004 samt Østtællingen 2008 var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende på Kystbanen:
År Antal År Antal År Antal År Antal 1984 - 1993 954 2000 1.708 2005 2.427 1987 - 1995 1.082 2001 1.797 2006 2.950 1990 - 1996 1.086 2002 1.891 2007 2.402 1991 852 1997 872 2003 2.089 2008 2.513 1992 853 1998 1.291 2004 2.667
Ifølge Østtællingenher efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 17 var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:
År Antal År Antal År Antal År Antal 1957 8.626 1974 6.777 1991 7.612 2001 6.810 1960 8.098 1975 6.050 1992 7.725 2002 7.302 1962 8.319 1977 5.283 1993 7.524 2003 7.357 1964 8.161 1979 6.711 1995 8.097 2004 7.385 1966 8.154 1981 7.558 1996 7.765 2005 7.467 1968 8.012 1984 6.697 1997 8.090 2006 7.412 1970 8.002 1987 6.209 1998 7.811 2007 7.502 1972 7.575 1990 6.874 2000 7.557 2008 7.359
Referencer
Litteratur
Statistisk Årbog for København og Frederiksberg samt Hovedstadsregionen 1992; København 1992; s. 143 Statistisk Årbog for København og Frederiksberg samt Hovedstadsregionen 1996; København 1996; s. 132 Københavns Statistiske Årbog 2001; København 2001; s. 131 Københavns Statistiske Årbog 2004; København 2004; s. 125 Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 19
Eksterne henvisninger
Hellerup Station på dsb.dk Movia terminalkort
Kategori:Fredede jernbanestationer i Danmark Kategori:S-togs-stationer Kategori:Stationer på Kystbanen Station Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune