Slåensommerfugl (Satyrium pruni) er en sommerfugl i blåfuglefamilien. Den ses oftest i tæt slåenkrat, deraf dens navn. Den findes desuden primært i solåbne skove, vejkanter eller lignende steder. Slåensommerfuglen er meget sjælden i Danmark. I resten af Europa kan den ses i Nordvest-, Mellem- og Østeuropa. Østpå findes den gennem tempereret Asien til Korea.
Udseende Slåensommerfuglens han har et bånd af orange pletter på bagvingerne, hunnen har ofte mere tydelige orange pletter på forvingerne end hannen. Foderplanter Som navnet antyder er slåensommerfuglens foderplante slåen. I sjældnere tilfælde lever larven dog også andre på arter af slægten Prunus.
Kilder/Henvisninger
Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle, København 1996. Roland Gertsmeier: Hvilken sommerfugl er det, 1988. Paul E.S. Whalley: Dagsommerfugle, 1985. Sommerfugle i Europa og Nordafrika.
Kategori:Busksommerfugle Kategori:Danmarks dagsommerfugle