right|thumb|230px|Valgplakater fra Frankrig, hvor vælgerne i lighed med vælgerne i Holland afviste forfatningstraktaten. Reformtraktaten skal afløse den. Lissabontraktaten er en folkeretlig overenskomst, som er indgået mellem 27 stater på et møde i Det Europæiske Råd i Lissabon den 13. december 2007. Traktaten trådte i kraft den 1. december 2009 og reformerede indholdet af både Traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) og Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), hvoraf sidstnævnte ændrede navn til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-traktaten) i forbindelse med nedlæggelsen af Det Europæiske Fællesskab (EF).
Sammenfattende består Lissabontraktaten af flere bestanddele, hvoraf de tre største bestanddele er:
TEU, som består af 55 artikler; og TEUF, der indeholder 358 artikler; samt Chartret, der udgør 54 artikler.Lissabontraktaten på eu.dk
Traktatens fulde titel er "Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab". Den er offentliggjort i EFT 2007/C 306/01.
Forfatningstraktaten
Ved folkeafstemninger i 2005 afviste de de franske og hollandske vælgere forfatningstraktaten, hvilket førte til at EU holdt en 'tænkepause'. I 2007 blev det roterende formandskab i EU overtaget af Tyskland, som erklærede tænkepausen for slut. I marts, 50 år efter Rom-traktaten, blev Berlin-erklæringen underskrevet med et håb om at give ny fremdrift til unionen, således at et ny forlig kunne indgås inden det næste valg til Europaparlamentet, som fandt sted i sommeren 2009.Constitutional Treaty: the "reflection period", EurActiv.com, 1. juni 2007
21. juni samme år begyndte Det Europæiske Råd på sit møde i Bruxelles forhandlingerne om et 11-siders forslag til en ny "reformtraktat", et resultat af bilaterale forhandlinger gennem det tyske EU-formandskab i første halvår 2007. Efter halvanden dags diskussioner blev der omkring kl. 5 lørdag morgen indgået en aftale om et forslag til en reformtraktat. I modsætning til forfatningstraktaten vil den 16 sider lange traktat ændre de eksisterende traktater og ikke erstatte dem. Honor Mahony: Stakes high as EU tries to put 2005 referendums behind it, EU Observer, 21 June 2007
Den foreslåede reformtraktat synes at følge rådene fra den såkaldte Amato-gruppe om at erstatte Maastricht-traktaten med forfatningstraktatens første kapitel samt ændre Rom-traktaten således at den rummer det meste af forfatningstraktatens tredje kapitel.
Køreplan (2007) right|thumb|Tysklands kansler Angela Merkel, der under landets EU-formandskab i første halvår 2007 ihærdigt forsøgte at nå et kompromis om reformtraktaten. Efter en køreplan udtænkt af Tyskland, og som der blev opnået enighed om på topmødet i juni 2007, vil alle medlemslande bruge det mandat, der blev enighed om på topmødet som grundlag for forhandlingerne om en ny traktat. Forhandlingerne skal være afsluttet ved udgangen af 2007, og alle medlemslande skal have ratificeret traktaten medio 2009, forud for Europaparlamentsvalget. De fleste lande vil forsøge at undgå en folkeafstemning om traktaten, hvilket kun Irland og eventuelt Danmark er forpligtet til. Traktaten vil i stedet blive godkendt i de nationale parlamenter.
På topmødet i Bruxelles 21.-23. juni 2007 blev regeringslederne enige om et klart og stærkt mandat til at indkalde en regeringskonference; som er det eneste organ, der kan ændre eksisterende EU-traktater. Regeringskonferencens beslutninger skal være enstemmige og de skal yderligere ratificeres af medlemsstaterne ifølge de nationale procedurer. De seneste regeringskonferencer fandt sted i Nice (Nice-traktaten) i 2001, i Amsterdam i 1997 (Amsterdam-traktaten) og i Maastricht i 1992 (Maastricht-traktaten).
Portugal – der overtog EU-formandskabet 1. juli 2007 – støttede ivrigt Tyskland i at nå en aftale om regeringskonferencens mandat under Tysklands formandskab, således at det kun er teknikaliteter, der senere skal forhandles.
Reformtraktatens indhold Reformtraktaten bibeholdt de fleste af de institutionelle opfindelser fra forfatningstraktaten, såsom en fast EU-præsident, en EU-udenrigsminister – dog med titlen Unionens Høje Repræsentant for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, samme fordeling af pladserne i parlamentet, et reduceret antal kommissærer og en sætning om udmeldelse af EU.
På den anden side indeholder reformtraktaten ikke stats-lignende træk som navnet 'forfatning', ligesom referencer til EU-symboler som hymne, flag, nationalsang og motto er væk efter ønske fra bl.a. Holland. Reformtraktaten rummer heller ikke nogen formulering om, at EU-lovgivning har forrang i forhold til national lovgivning, ligesom der heller ikke ændres ved benævnelserne af EU's lovgivning. Det havde tidligere været forslået at erstatte de nuværende regulativer og direktiver med den mere enkle betegnelse love.
Traktaten skal give landene en mulighed for at stå udenfor EU-samarbejdet på områder som politi og kriminallovgivning, hvilket har været et ønske for Storbritannien.Honor Mahony: EU treaty blueprint sets stage for bitter negotiations, EU Observer, 20. juni 2007 Støttet af Tjekkiet, blev der under topmødet i juni 2007 sørget for, at det nye traktatforslag gør magtdelingen mellem medlemsstaterne og unionen klarere ved at fastslå, at der er tale om en to-vejs-proces, og at der også kan blive fjernet suverænitet fra unionen og tilbage til nationalstaterne.
Stemmevægte thumb|Underskrivningscermonien inde i Jerónimos Monastery Polen havde forud for topmødet i juni 2007 krævet en ændring i det foreslåede stemmesystem. Ifølge den gældende Nice-traktat skal der for at kunne mønstre et såkaldt kvalificeret eller dobbelt flertal være opbakning til et forslag fra 258 ud af 345 stemmer i EU's Ministerråd, eller 74 procent af medlemslandene. Dette flertal skal ydermere repræsentere 62 procent af EU's borgere. Det kvalificerede flertal er den primære måde til at træffe beslutninger i manglen af konsensus. De fire indbyggermæssigt største lande Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien har 29 stemmer, mens Spanien og Polen har 27 stemmer. Forfatningstraktaten foreslog 55 procent af medlemslandene samt 65 procent af befolkningen, idet denne model i højere grad reflekterer størrelsen på befolkningerne og sætter skub i de større landes magt.
Polen foreslog i stedet et 'kvadratrods'-system, der vil udjævne vægten af stemmer mellem de største og de mindste lande hvad angår kravet om at repræsentere en vis del af befolkningen i EU. Polen fremførte forslaget til det sidste, men ville dog ikke nedlægge veto i spørgsmålet. Alle øvrige medlemslande var imod.James G. Neuger: Merkel Sees Snags Over EU Treaty as Poland Holds Firm (Update1), Bloomberg, 18. juni 2007 Efter tidligere at have afvist at diskutere emnet, gik den tyske regering med til at drøfte emnet ved juni-topmødet.Renata Goldirova: Germany gives ear to Poland in 'Reform Treaty' talks, EU Observer, 20. juni 2007
Efter flere drøftelser og endda trusler fra det tyske formandskab om at indkalde en regeringskonference uanset om Polen ville bakke op eller ej, blev topmødet enige om et kompromis 23. juni. Kompromiset består i, at de nuværende stemmeregler fra Nice-traktaten gælder frem til 2014. I en overgangsperiode frem til 2017 vil de nye regler om 55% af medlemslandene og 65% af befolkningen være gældende, men stemmevægtene fra Nice-traktaten kan tages i brug i stedet, hvis et medlemsland ønsker det. I 2014 træder en ny version af Ioannina-kompromiset fra 1994 desuden i kraft, som vil give små lande mulighed for en reundersøgelse af EU-afgørelser, som landet ikke bryder sig om.Honor Mahony EU leaders scrape treaty deal at 11th hour. EU Observer
Chartret for grundlæggende rettigheder EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder nævner EU-borgernes politiske, sociale og økonomiske rettigheder. I den afviste forfatningstraktat var det integreret i selve traktaten, ligesom rettighederne var juridisk bindende.Mark Tran: How the German EU proposals differ from the constitution, The Guardian, 21. juni 2007 Chartret har traktatrang;https://arbetsratt.juridicum.su.se/Filer/PDF/klaw46/EU-ret%20nr.%203-2015%20Ruth%20Nielsen.pdf hvilket fremgår af Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) artikel 6(1) in fine, at Chartret "har samme juridiske værdi som traktaterne".
Det tyske formandskab foreslog en reference til chartret med en enkelt artikel i traktaten, men fastholdt at chartret skulle være juridisk bindende med nogle mulige ekstra sikkerhedsforanstaltninger, således at EF-domstolens fortolkning af chartret ikke vil kunne tvinge medlemslandene til at ændre deres lovgivning. Det var et af de større diskussionsemner på 2007-topmødet.LinksDossier: EU in search of a new Treaty EurActiv.com 26. april 2007
Storbritannien insisterede under topmødet på, at traktatforslaget og/eller chartret skulle understrege, at det hverken ville skabe nye rettigheder for unionen eller påvirke britisk lovgivning. Chartret vil således ikke være juridisk bindende for Storbritannien. Polen har fået tilføjet en sætning om, at chartret ikke vil påvirke de nationale regeringers magt til at regere på områderne 'offentlig moral og familieret'.
EU's søjler Ifølge forfatningstraktaten skulle EU's tre-søjlede struktur skrottes til fordel for en fordeling af unionens kompetencer i to store lovgivningsområder eller 'søjler' – udenrigs- og sikkerhedspolitik (anden søjle) og retspolitik og 'indenrigs'-EU-politik (tredje søjle). Storbritannien ønsker imidlertid kun to søjler, hvorfor den nye fordeling er droppet.
EU-kommissionen De nuværende 27 EU-kommissærer skulle fra år 2014 skæres ned til 18. Kommissærposterne skulle besættes af landene efter en rotationsordning. Dette blev dog ændret som en indrømmelse til Irland, så hvert land fortsat har en kommissær.
Fast formand Fremover ledes EU-topmøderne af en fast formand, der sidder i 2 1/2 år. Alle øvrige EU-ministermøder ledes fortsat af en minister fra det land, der har formandskabet for EU, som også stadig roterer hvert halve år.
Udenrigspolitik Traktaten indfører en fast 'udenrigsminister', kaldet Unionens høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Repræsentanten skal lede udenrigsministermøder og vil også blive næstformand for EU-Kommissionen.
I sine bestræbelser på at undgå en folkeafstemning er Storbritannien gået imod udvidelsen af EU's beføjelser på det udenrigspolitiske område. EF-domstolen vil nu ikke have jurisdiktion på dette område, ligesom EU-Kommissionen og Europaparlamentet heller ikke får den magt, som forfatningstraktaten gav dem på området. Storbritannien har også meddelt, at landet ønsker at tæmme den fælles udenrigsministers magt, og at den fælles udenrigsministers diplomatiske betjening skal bestå af nationale og ikke EU's embedsmænd. Traktatforslaget fastslår således flere steder, at EU ikke skal have mere udenrigspolitisk magt.
Retspolitik og politi Samarbejdet om 'retlige og indre anliggender', herunder retspolitik, politi og asylpolitik, ændres fra at være kræve enstemmighed til flertalsafgørelser, hvilket aktiverer det danske forbehold på området, så denne ændring er en af de største for Danmark. Storbritannien vil ikke deltage i EU-samarbejdet på det retspolitiske og politimæssige område, og Storbritannien har dermed fået et forbehold, der minder om det danske retsforbehold. Storbritannien kan selv bestemme, om landet på et senere tidspunkt vil tilslutte sig EU-lovgivningen på området.
EU som juridisk person I øjeblikket er EU ikke en fuldgyldig juridisk person, hvilket betyder, at EU ikke kan underskrive internationale aftaler. Forfatningstraktaten ville tildele unionen denne status, men det var til diskussion igen.
Nationale parlamenter