thumb|Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest () er en infektionssygdom fremkaldt af pestbacillen Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed. Bakterien findes normalt hos vilde gnavere, specielt rotter, hvis lopper kan overføre smitten til mennesker ved stik.
Yersinia-pest kan manifestere sig som byldepest og lungepest. Ved byldepest optræder der efter loppestikket en øm hævelse af de regionære lymfeknuder, som kan blive 5-10 cm store. Herefter følger næsten altid en bakteriæmisk spredning (septikæmisk pest) forårsagende høj feber, delirium, hæmoragisk diatese og bronkopneumonier (lungepest) med hæmoragisk opspyt.
Yersinia pestis-sygdommen har sandsynligvis været den samme som den sygdom, der ramte Europa voldsomt i middelalderen og de efterfølgende århundreder. Betegnelsen "den sorte død", som særligt anvendtes om pest under den store epidemi midt i 1300-tallet, skyldtes blødningerne og cyanosen ved pneumonierne. Sygdommen er ikke forekommet i Danmark siden epidemien i København i 1711.
I dag ses sygdommen stadig i visse dele af verden, dog i mindre omfang. Den forekommer endemisk i den tropiske del af Asien, Afrika og Sydamerika samt i det vestlige USA og kan importeres herfra. Pest kan behandles med antibiotika, og prognosen er nu til dags relativt god ved en hurtigt iværksat og rettidig terapi.
Historisk baggrund thumb|310px|Spredningen af byldepesten i Europa efter 1347. Pestepidemier deles normalt i tre pandemier:Grant L. Campbell og David T. Dennis, "Plague and other Yersinia infections", i Harrisons Principles of Internal Medicine, bind 1, McGraw-Hill. Den Justinianske Pest fra omkring 542 til 767 Pandemien der begyndte i middelalderen. Et område der nu er det nordlige Kirgisistan sås pest i slutningen af 1330'erne. Senere i Europa 1347 og adskillige gange gennem ca. 350 år. Den moderne pandemi der begyndte i den sene halvdel af 1800-tallet i Yunnan i Kina
En pestpandemi har dog øjensynligt også fundet sted i stenalderen i Europa før den såkaldte "første" (justinianske) pandemi.
Desuden viser DNA-studie med den danske DNA-forsker, Eske Willerslev, i spidsen, at der var tilfælde af pest ved Bajkalsøen i Sibirien 3.000 år før vor tidregning, altså for 5.000 år siden. I alt fandt forskerne DNA-spor efter pestbakterien i tænderne på 18 individer ud af 46 skeletfund, hvilket svarer til 39 procent. Potentielt kan flere af de døde have været smittet med pestbakterien, da sygdommen ikke nødvendigvis kan spores årtusinder senere. Spor af pest-DNA i tænder, skyldes at de smittede havde pestbakterier i blodet, der har strømmet igennem deres tænder og efterladt en smule DNA fra bakterien. Oprindeligt blev gravene fundet i 1990'erne, men var et mysterium på grund af den høje andel af børn. studiet identificerer to forskellige udbrud af smitte med pestbakterier blandt folkene i området, som foregik med flere hundrede års mellemrum.
Pandemien i midten af 1300-tallet blev senere kaldt Den sorte død. Bakterien blev identificeret under den moderne pandemi, og smitten via rottelopper blev forstået.
Få eksperter har sat spørgsmålstegn ved, om de to første pandemier var forårsaget af Yersinia pestis. De fleste eksperter accepterer dog denne forklaring.
Adskillige historikere og biologer mener, at det ikke er muligt at den sorte død og andre pesttilfælde i 1300-tallet og 300 år frem har noget at gøre med Yersinias pest, eftersom den har lille smitterisiko fra menneske til menneske.
Den Justinianske Pest
Den justinianske pest spredte sig fra Centralasien til Europa og Lilleasien og angives at have hærget i 500-tallet og fremefter.Campbell og Dennis nævner 542 til 767, mens Salmonsens Konversationsleksikon 532 til 592. Epidemien menes at have forårsaget 40 millioner dødsfald.
Den anden pandemi med Den sorte død
Den anden pestepidemi spredte sig også fra Centralasien til Europa: Til Konstantinopel og videre til Sicilien i 1347. Første udbrud i Skandinavien var i havnen i Bergen i Norge i 1349, men allerede samme år var den spredt i både Sverige og Danmark.Pesten i Danmark - en kildesamling: 1349: Kong Magnus advarer mod "den store plage" , hentet 18. februar 2014
Sygdommen bevægede sig de næste 350 år rundt i Europa med skiftende intensitet: ti pestepidemier er kendt i Bergen fra den første i 1349 til den sidste i 1637. Da pesten kom til Bergen den 10. august 1565 med et skib fra Danzig døde 1.500 mennesker, svarende til 21-25% af byens befolkning.
thumb|right|Pesten i London, 1665. I 1563 måtte engelske soldater opgive forsvaret af Le Havre efter udbrud af pest. De hjemvendte soldater forårsagede en epidemi, og det anslås at over 21.000 døde alene i London. London blev ramt igen af et stort udbrud af pest i 1665-1666.
Pest ramte København i 1536, 1546, 1583, 1601, 1625-1626, 1629, 1636-1637 og 1654-1655. Ved epidemien i 1654-1655 døde 15.000 mennesker i følge Thomas Bartholin.
Pesten i København 1711
Pesten hærgede også østersøegnene under Den Store Nordiske Krig 1709-1713, herunder Danmark. Pesten kom til Helsingør i 1710 med skib fra Lübeck. I 1711 spredte smitten sig til København, hvor den dræbte omkring 1/3 af befolkning. En politirapport fra slutningen af 1711 angav 22.535 dødsfald blandt Københavns ca. 60.000 indbyggere. Flere assistenskirkegårde blev anlagt til aflastning: Under det nuværende Fiolstræde 34 anlagdes Vor Frue Sogns pestkirkegård, og under det nuværende Gothersgade 91 anlagde Trinitatis Sogn sin. Begge pestkirkegårde var i brug frem til 1760,https://www.kubulus.dk/arrangementer/Sider/PestiKobenhavn.aspx da Assistenskirkegården på Nørrebro blev åbnet.
To blev anlagt uden for voldene, den ene i området ved den nuværende Niels Ebbesensvejs skole (Skolen ved søerne). Statens Serum Institut angiver på en side 1/4 af befolkning uden kilde.
Den tredje pandemi I den tredje pandemi spredte pest sig fra Yunnan i Kina i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1894 havde sygdommen etableret sig i Hong Kong hvorfra den spredte sig til Bombay i 1896 og derfra til adskillige havnebyer rundt om i verden, som for eksempel San Francisco. I forbindelse med denne pandemi undersøgte Alexandre Yersin bakterien i Hong Kong i 1894. Franskmanden Paul-Louis Simond identificerede bakterien i døde rotter og foreslog sygdomstransmissionen via rottelopper, som det nu er kendt.
I 1910 havde bakterien etableret sig i gnavere på alle beboede kontinenter, men efter 1920 døde pandemien ud som følge af international regulering omkring rotter.
Denne epidemi er estimeret til at have forårsaget 12 millioner dødsfald, — langt de fleste i Indien.
Årsag thumb|right|Yersinia pestis. . Pest skyldes Yersinia pestis bakterien. Gnavere, som rotter og præriehunde, kan være værter, og ved bid fra deres lopper overføres bakterien til mennesker og forårsager byldepest. Lungepest kan opstå på grund af indånding af bakterien ved kontakt med pestramte.
Inficerede dyr forekommer i det vestlige USA, i Centralasien, Mellemøsten, det sydlige Afrika, Sydamerika, Kina, Indien og visse andre steder, og infektionen hos mennesker sker typisk i forbindelse med inficerede rotter og rottelopper i husene.CDC - 01 This Page Has Moved - CDC Plague Home Page - CDC Division of Vector-Borne Infectious Diseases (DVBID)
Forskning har peget på, at en række proteiner, IL-18, IL-1β og NLRP12, er involveret i en pestinfektion.
Danske forskere har gennem DNA-studier kunnet spore pest-bakterien Yersinia pestis 5.000 år tilbage, da der skete en meget stor udskiftning i generne hos Nordeuropas befolkning. Disse agerbrugere blev i løbet af kun 100-200 år erstattet af et nomadefolk kaldet yamnaya'er, der indvandrede til Kaukasien. I syv undersøgte individer fandt man DNA fra pestbakterien; og smitten ville ramme et bondestenaldersamfund langt hårdere end nomaderne, fordi bønderne levede tættere sammen. Denne ældgamle udgave af bakterien mangler dog nogle af de egenskaber, som gjorde den sorte død så smitsom.Pest: Historiens største dræber har levet blandt os i årtusinder
Bakterien er en efterkommer af den relativt harmløse Yersinia tuberculosis, som kunne medføre lidt mavepine. Hvordan en relativt harmløs tarmbakterie blev til en af historiens mest dræbende bakteriesygdomme, forklares ved arkæologiske fund med ældre udgaver af pestbakterien, der er sammenlignet på kryds og tværs med hinanden, og med moderne udgaver af bakterien. I sidste ende stod forskerne tilbage med et billede af, hvordan bakterien gennem tid har erhvervet forskellige egenskaber. Pestbakterien skilte sig ud fra den harmløse Yersinia tuberculosis, da den begyndte at smitte rotter og harer; og ifølge forskerne var det her, dens DNA begyndte at ændre sig hen mod den senere dødelige pestsygdom. Blandt andet har bakterien i bronzealderen udviklet sig fra en tarmbakterie til også at kunne smitte lungerne, og lungepest er sygdommens mest dødelige form. Derefter fik den flere og flere nye gener og ændrede sine egne, så den kunne overleve med lopper som værtsorganisme. Omkring 1000 f.Kr. var pestbakterien færdigudviklet og mindede til forveksling om den, der forårsagede de store pestepidemier i Europa og Asien med millioner af døde i det 14. århundrede, hvor den smittede gennem huden i form af byldepest.Dansk forsker jubler efter fund af pest i gamle skeletter (DR-nyheder, 25-10-2015, hentet 13-11-2016)Danske forskere skriver pestens genetiske historie (DR-nyheder, 13-11-2016)
Pestbakteriens udvikling Forskere har fundet ud af, hvordan ændringer i et enkelt af bakteriens gener gjorde det muligt for bakterien at overleve i hundreder af år. Ændringerne gav Yersinia pestis øget smittekraft, og de forlængede ofrenes levetid. Smittestammerne med disse genændringer uddøde dog i slutningen af 1800-talletRavneet Kaur Sidhu m.fl.: Attenuation of virulence in Yersinia pestis across three plague pandemics i Science, 2025 DOI: 10.1126/science.adt3880
Alternative forklaringer på den historiske pest Enkelte forskere betvivlede, at Yersinia pestis var årsagen til de historiske epidemier siden Den sorte død. Zoologen Graham Twigg foreslog i 1984, at miltbrand var årsag til Den sorte død. Den teori vandt ikke videre genklang. Susan Scott og Christopher Duncan argumenterede i deres bog fra 2004, Return of the Black Death, at et virus var årsagen. De to har fx peget på, at pest ramte Island i 1400-tallet, selv om der ingen rotter var.
Flere genetiske studier har ikke kunnet understøtte de alternative forklaringer. I 1998 fandtes Yersinia pestis''' gen-materiale i franske grave fra 1500- og 1700-tallet. Senere fandtes Yersinia pestis hos tre personer begravet i Frankrig i 1300-tallet. Ydermere fandt et studie fra 2011 Yersinia pestis hos personer begravet i London under Den sorte død. Black Death Bacterium Identified: Genetic Analysis of Medieval Plague Skeletons Shows Presence of Yersinia Pestis Bacteria, ScienceDaily. Også studier af individer døde under den justianske pest Pest fra gamle dage truer med comeback har kunnet spore Yersinia pestis genetisk materiale.Populærvidenskabelig artikel:
Dog kunne et større studie fra 2004 ikke finde spor af Yersinia Pestis. Dette studie undersøgte blandt andet tænder fra pestkirkegården Vodroffsgaard ved København.