KFUMs Idrætsforbund (eller KFUM Idræt) er en tværidrætslig landsorganisation for idrætsforeninger med tilknytning til den kristne KFUM og KFUK-bevægelse og har fokus på bredde-idræt frem for elitesport. Forbundet, hvis forbundskontor er placeret i Vejle, er medlem af Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og European Sport YMCA og afholder hvert år egne KFUM-mesterskaber og deltager med landshold indenfor de enkelte idrætsgrene (bl.a. håndbold, fodbold, volleyball, badminton og bordtennis) i internationale turneringer.
Forbundets historie Den selvstændige samlende organisation blev stiftet den 11. august 1918 med udspring i KFUM og KFUK-bevægelserne i DanmarkNi landsorganisationer med fælles rødder... KFUMs Soldatermission i Danmark, hentet den 16. august 2007. og tæller i dag 141 foreninger med i alt 7.612 medlemmer fordelt på 3.655 mænd og 3.957 kvinder (pr. 2016).KFUMs Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund, hentet den 1. juli 2017. I 1947 blev man optaget som tværgående specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (DIF), idet forbundet omfatter idrætsgrene, der i forvejen er repræsenteret i et specialforbund under DIF. Som tværgående specialforbund har KFUMs Idrætsforbund ikke samme beføjelser som et specialforbund, hvilket betyder tale- men ikke stemmeret i en række DIF organer.DIF Love 2007 – Lovregulativ 1 Danmarks Idræts-Forbund, 2007.
KFUMs Idrætsforbund oprettede i 1958 landets første idrætsungdomsskole, Hellebjerg Idrætsefterskole.Hellebjerg Idrætsungdomsskole efterskole.dk, hentet den 23. maj 2007.
Den 14. maj 2007 vedtog man enstemmigt på en repræsentantskabsmøde at slette "i Danmark" fra forbundets navn, tidligere KFUMs Idrætsforbund i Danmark (forkortet KFUM ID), på baggrund af et forslag fra forbundsbestyrelsen om at forenkle og modernisere det officielle navn lidt.Forbundet har fået nyt navn KFUMs Idrætsforbund i Danmark, den 14. maj 2007. Navnet var forinden allerede indarbejdet i forbundets blå-hvide logo med cirklen og trekant i centrum.
Bestyrelsesformænd 1918 Budolf Billund
1923 Jens Engberg
1947 Ewald Christiansen
1950 Andreas Andersen
1953 Ewald Christiansen
1956 H. C. Pedersen
1959 Orla Møller
1962 Fr. U Hauvinkel
1962 Inger Engberg
1971 Frands Orla Nielsen
1984 Preben Staun
1990 Orla Petersen
2010 Frans Hammer
2014 Bo Tolstrup
2015 Frans Hammer
2016 Kasper Jepsen
Ekstern kilde/henvisning KFUMs Idrætsforbunds officielle hjemmeside
Referencer
Kategori:Danmarks Idræts-Forbund Kategori:KFUM og KFUK Kategori:Etableret i 1918