Bent Normann Olsen (født 1943) var overlærer og amtsrådsmedlem i Storstrøms Amt fra 1975 frem til 31. december 2006.

Han blev i 1990 formand for udvalget for Teknik og Miljø i Storstrøms Amt, 1994-2002 formand for sundhedsudvalget og Det centrale Samordningsudvalg i Storstrøms Amt.

Var viceamtsborgmester fra 1982-1990 og igen fra 2002 til marts 2004, amtsborgmester fra 2004 til amtets nedlæggelse i forbindelse med Strukturreformen i 2007. Efter Strukturreformen blev Storstrøms Amt en del af Region Sjælland, hvori han blev næstformand.

Den politiske interesse går mange år tilbage. Han var formand for Den socialdemokratiske Fællesledelse i Rødby Kommune fra 1978 til 2003.

Han har to børn og er gift med overlærer Kirsten Ingemann Olsen.

Kategori:Socialdemokrater fra Danmark Kategori:Skolefolk fra Danmark Kategori:Amtsborgmestre fra Danmark Kategori:Viceamtsborgmestre fra Danmark