Ludwig van Beethoven (døbt 17. december 1770, fødselsdagen fejres traditionelt 16. december, død 26. marts 1827) var en tysk komponist og pianist. Han er en af de betydeligste tyske komponister og den komponist, der har haft størst indflydelse på udviklingen af tysk kompositionsmusik efter 1800. Hans mest kendte kompositioner er ni symfonier, fem klaverkoncerter, 32 klaversonater og 16 strygekvartetter. Han komponerede desuden kammermusik, korværker (herunder Missa Solemnis) og sange.
Beethoven blev født i Bonn, der var hovedstad i Kurfyrstendømmet Köln i Det Tysk-romerske Rige. Beethoven udviste musikalsk talent i en ung alder og blev undervist af sin far, Johann van Beethoven, og Christian Gottlob Neefe. Han boede de første 22 år i Bonn, hvorpå han i 1792 flyttede til Wien og påbegyndte musikalske studier hos Joseph Haydn. I Wien opnåede han hurtigt ry som klavervirtuos. Han boede i Wien til sin død. Omkring år 1800 begyndte hans hørelse at forringes, og i de sidste ti år var han næsten fuldkommen døv. Han opgav at dirigere og give offentlige koncerter, men vedblev at komponere; mange af hans mest yndede værker stammer fra den tid.
Liv Baggrund og tidligt liv thumb|upright|Beethovens fødehus i Bonngasse 20, Bonn, i dag husende museet Beethoven-Haus. Ludwig van Beethoven stammede på fædrenes side fra Mechelen, sæde for ærkebiskoppen over De Østrigske Nederlande, i Flandern i det nuværende Belgien. Bedstefaren Lodewijk van Beethoven (1712–73) var en musiker, der som 20-årig var flyttet fra byen Mechelen til BonnGrove Online, afsnit 1.Cooper, Barry. Beethoven, s. 407ff. Besøgt 28. maj 2013. (Ludwig er det tyske kognat for det nederlandske Lodewijk). Lodewijk blev ansat som bassanger ved hoffet hos kurfyrsten af Köln, hvor han nåede stillingen som kapelmester. Lodewijk fik sønnen Johann (1740–1792), der blev tenorsanger ved hoffet og supplerede sin indkomst ved at undervise i klaver og violin. Johann giftede sig med Maria Magdalena Keverich i 1767; hun var datter af Johann Heinrich Keverich, der havde været chefkok for ærkebiskoppen af Trier.Thayer, bind 1, s. 49.
thumb|left|Kurfürstliches Schloss i Bonn, hvor Beethovens familie havde arbejdet siden 1730'erne. Beethoven var søn af Johann og Maria Magdalena Beethoven. Der findes ingen autentisk optegnelse om hans fødselsdato; hans dåbsattest fra den 17. december 1770 er bevaret.Thorne, J. O., og T. C. Collocott. Chambers Biographical Dictionary, s. 114. Da børn i det katolske Rhinland plejede at blive døbt dagen efter fødslen (og Beethovens familie og hans lærer Johann Georg Albrechtsberger fejrede hans fødselsdag den 16. december) sætter de fleste forskere Beethovens fødselsdag til den 16. december 1770.Thayer, bind 1, s. 53.Dette diskuteres nærmere i Solomon, kapitel 1. Ægteparret Beethoven fik syv børn, hvoraf kun Ludwig, andet barn i flokken, og to yngre brødre Caspar Anton Carl (født 8. april 1774), og Nikolaus Johann, den yngste (født 2. oktober 1776) overlevede barndommen.Stanley, s. 7.
Beethoven fik sin første musikalske undervisning af sin far. Skønt det er påstået, at han var en hård lærer, og at den lille Beethoven, ”der var blevet tvunget til at stå ved klaveret, ofte græd,” hævder Grove Dictionary of Music and Musicians, at der ikke findes dokumentation til at underbygge det og konkluderer, ”at spekulation og mytemageri har været lige produktivt.” Beethovens senere lærere talte: hoforganisten Gilles van den Eeden (d. 1782), Tobias Friedrich Pfeiffer (en familieven, som underviste Beethoven i klaver) og Franz Rovantini (en slægtning, der lærte ham at spille violin og bratsch). Beethoven udviste musikalsk talent i en tidlig alder. Johann, der kendte til Leopold Mozarts succes med at vise sin søn Wolfgang og datter Maria frem som vidunderbørn, forsøgte at gøre det samme med sin søn ved at skrive på plakaterne for Beethovens første offentlige optræden i marts 1778, at han kun var seks år (i virkeligheden var han dog syv).Thayer, bind 1, s. 59.
Efter 1779 påbegyndte Beethoven studier med sin vigtigste lærer i Bonn, Christian Gottlob Neefe, der blev udpeget til hoforganist det år.Thayer, bind 1, s. 67. Neefe lærte Beethoven komposition, og i marts 1783 hjalp han ham med at udgive sit første værk: en samling klavervariationer (WoO 63). Beethoven begyndte at arbejde som organistvikar for Neefe, i 1781 ulønnet, fra 1784 som lønnet medarbejder ved hofkapellet, hvor Andrea Luchesi var kapelmester. Hans første tre klaversonater, Kurfyrstesonaterne på grund af dedikationen til kurfyrst Maximilian Frederick, blev udgivet i 1783. Maximilian Frederick var hurtig til at bemærke Beethovens talent og begyndte at støtte ham økonomisk med musikstudierne.Thayer, bind 1, s. 71–74.
thumb|upright|left|Portræt af Beethoven, 13 år gammel, af en ukendt kunstner fra Bonn (ca. 1783).
Maximilian Frederick døde i 1784 og blev fulgt af Maximilian Franz, der var yngste søn af kejserinde Maria Theresia af Østrig, og han indførte visse ændringer i Bonn. Inspireret af sin bror Josef 2. indførte han reformer baseret på oplysningsfilosofien og øgede støtten til uddannelse og kunst. Den unge Beethoven må også have mærket til disse reformer. Han var muligvis også påvirket af frimureriets ideer, idet Neefe og andre i Beethovens omgangskreds var medlemmer af den lokale Illuminati-orden.Cooper (2008), s. 15.
I marts 1787 foretog Beethoven for første gang en rejse til Wien (sandsynligvis finansieret af en mæcen) muligvis i håb om at komme til at studere hos Mozart. Detaljerne omkring hans og Mozarts forhold er usikre, og det vides ikke, om de mødtes.Cooper (2008), s. 23. Efter blot to uger fik Beethoven at vide, at hans mor var alvorligt syg, og vendte hjem. Hans mor døde kort efter, og hans far udviklede et alkoholmisbrug. Af den grund måtte Beethoven overtage ansvaret for sine to yngre brødre, og han tilbragte de følgende fem år i Bonn.Cooper (2008), s. 24.
Her mødte Beethoven en række mennesker, der fik stor betydning for hans liv: Franz Wegeler, en ung medicinstuderende, introducerede ham til familien von Breuning (Wegeler giftede sig siden med en af familiens døtre). Beethoven besøgte ofte von Breunings hjem, hvor han underviste nogle af børnene i klaverspil. Her lærte han om tysk og klassisk litteratur. Atmosfæren i von Breunings hjem var langt mere afslappet end hjemme hos Beethoven, hvor hans fars nedtur fortsatte.Cooper (2008), s. 16. Beethoven opnåede også grev Ferdinand von Waldsteins opmærksomhed, og Waldstein blev en livslang ven og finansiel støtte for ham.Thayer, bind 1, s. 102.
I 1789 fik Beethoven juridisk anvisning på, at halvdelen af hans fars indtægter skulle udbetales direkte til ham, så han kunne forsørge familien.Thayer, bind 1, s. 104. Han bidrog yderligere til familiens underhold ved at arbejde som bratschist i hoforkesteret. Arbejdet gjorde Beethoven fortrolig med en del operaer, heriblandt tre af Mozarts, der blev opført ved hoffet. Han blev også ven med Anton Reicha, en fløjtenist og violinist på omtrent samme alder som Beethoven og nevø af hoforkesterets dirigent Josef Reicha.Thayer, bind 1, s. 105–109.
Wien Beethoven blev sandsynligvis introduceret for Joseph Haydn i slutningen af 1790, da Haydn var på vej til London og gjorde holdt i Bonn omkring juletid.Cooper (2008), s. 35. De mødtes igen i Bonn i juli 1792, da Haydn var på vej hjem til Wien, og det virker sandsynligt, at Beethoven ved den lejlighed studerede med Haydn.Cooper (2008), s. 41. Med kurfyrstens hjælp flyttede Beethoven i 1792 til Wien.Thayer, bind 1, s. 124. Fra 1790 til 1792 komponerede Beethoven en betragtelig mængde værker (ingen af dem blev dog offentliggjort på den tid, og de fleste af dem mangler i dag opusnummer), der viste hans voksende modenhed og færdighed. Musikforskere har identificeret et tema magen til det i hans 3. symfoni i en samling variationer komponeret i 1791.Cooper (2008), s. 35–41. Beethoven forlod Bonn i november 1792, mens Østrig og Preussen lå i krig med Frankrig (Første Koalitionskrig). Kort tid efter ankomsten til Wien fik Beethoven at vide, at hans far var død.Thayer, bind 1, s. 148.Cooper (2008), s. 42. Grev Waldstein havde i et afskedsbrev til Beethoven skrevet: ”Ved uforstyrret flid vil du modtage Mozarts ånd fra Haydns hænder.” I de følgende fem år studerede Beethoven ivrigt den nyligt afdøde Mozarts værker og komponerede selv værker i en udpræget mozartsk stil.Cooper (2008), s. 43. thumb|upright|left|Beethoven som ung, malet af Carl Traugott Riedel (1769–1832).
Beethoven havde ikke i sinde at etablere sig som komponist med det samme og hengav sig til studier og optræden. Med Haydn som læremesterGrove Online, afsnit 3. søgte han at mestre kontrapunkt. Desuden studerede han violinspil sammen med Ignaz Schuppanzigh.Cooper (2008), s. 47, 54. Tidligt i denne periode begyndte han også at modtage undervisning af Antonio Salieri, primært i italiensk vokalkomposition; deres forhold varede i hvert fald til 1802, muligvis helt til 1809.Thayer, bind 1, s. 161. Da Haydn rejste til England i 1794, ventede kurfyrsten af Köln, at Beethoven ville vende hjem; men Beethoven forblev i Wien, hvor han fortsatte sin undervisning i kontrapunkt hos Johann Georg Albrechtsberger og andre lærere. Kurfyrstens stipendium udløb, men Beethoven modtog økonomisk støtte fra forskellige wienske adelsmænd, der havde erkendt hans færdigheder. De talte blandt andre fyrst Joseph Franz Lobkowitz, fyrst Karl Lichnowsky og baron Gottfried van Swieten.Cooper (2008), s. 53.
I 1793 havde Beethoven ry i de adelige saloner for sine improvisationer, og han spillede ofte præludierne og fugaerne fra Bachs Das Wohltemperierte Klavier.Cross (1953), s. 59. Hans ven Nikolaus Simrock var begyndt at udgive hans værker; de første menes at have været en samling variationer (WoO 66).Cooper (2008), s. 46. Samme år var hen blevet kendt som klavervirtuos, men han ventede tilsyneladende bevidst med at udgive sine værker, så de senere ville opnå større gennemslagskraft. Beethoven gav sin første offentlige koncert i 1795, ved hvilken han opførte en af sine klaverkoncerter. Det er usikkert, om det var hans første eller anden. De skriftlige kilder er usikre, og begge koncerter var på det tidspunkt næsten fuldendte (de blev dog ikke fuldendt før mange år senere).Cooper (2008), s. 59.Lockwood (2003), s. 144. Kort tid efter koncerten iværksatte han udgivelsen af sit første værk med opusnummer: de tre klavertrioer opus 1. Klavertrioerne var tilegnet hans velgører fyrst Lichnowsky og blev en økonomisk succes; Beethovens indtægter kunne næsten dække hans leveomkostninger i et år.Cooper (2008), s. 56.
Musikalsk modenhed Beethoven komponerede sine første seks strygekvartetter (opus 18) mellem 1798 og 1800. De var bestilt af og dediceret til fyrst Lobkowitz og udkom i 1801. I kølvandet på uropførelsen af Beethovens 1. og 2. symfoni i henholdsvis 1800 og 1803 blev han regnet for den væsentligste repræsentant for en ny generation unge komponister. Han vedblev at komponere i andre genrer og komponerede mange klaversonater, heriblandt den berømte Pathétique-sonate (opus 13), der ifølge den engelske musikforsker Barry Cooper ”overgår alle hans foregående værker i karakterstyrke, følelsesmæssig dybde, originalitet og nytænkning af motiv og håndtering af tonalitet.”Cooper (2008), s. 82. I 1799 fuldendte han en septet (opus 20), der blev et af hans populæreste værker i hans levetid. thumb|upright|left|Beethoven i 1803, malet af Christian Horneman.
Beethoven lejede Wiens Burgtheater til premieren på sin 1. symfoni den 2. april 1800 og arrangerede et bredt musikprogram, der ud over symfonien indbefattede værker af Haydn og Mozart samt hans egen septet og en af hans klaverkoncerter (både disse og symfonien var på det tidspunkt uudgivne). Koncerten, som Allgemeine musikalische Zeitung beskrev som ”den mest interessante koncert i lang tid”, forløb ikke uden problemer; en del af kritikken lød på, at ”musikerne ikke gad tage hensyn til solisterne.”Cooper (2008), s. 90.