Thor Næve Lange (født 9. april 1851 i København, død 22. februar 1915 på Napadivka godset i Napadivka i guvernementet Podolsk i Det Russiske Kejserrige, nu Vinnitsja oblast i Ukraine) var en dansk digter, oversætter, konsul, statsråd og professor. Han blev student i 1869, tog filologisk embedseksamen i 1874 og havde allerede da bidraget til litteraturen med oversættelser af vers til antologier.

Efter opfordring rejste han til Sankt Petersborg for at blive lærer i latin og græsk og året efter til Moskva. Her giftede han sig i 1883 med en russisk adelsdame, Natalie Protopopov, hvis landejendom i Ukraine han ledede med stor dygtighed. I 1889 blev han optaget i den russiske adel. Skønt han levede i Rusland til sin død og ikke følte sig videre påskønnet i sit fædreland, forblev han dansk statsborger og bevarede kontakten med det danske sprog gennem en udstrakt brevveksling med danskere, gennem sit forfatterskab af prosa og på vers og gennem sine oversættelser af slaviske værker til dansk.

Thor Lange blev begravet i Protopopov-familiens gravsted i Napadivka. I 1920'erne blev Lange genbegravet på Vestre Kirkegård i København og fik en gravsten med indskriften "DANMARKS TRO SØN, THOR LANGE". thumb|center|Mindesten nær Magnusstenen i Skibelund Krat

Thor Langes mindesmærker Thor Lange drømte om et Danmark i lyset af Valdemarernes storhedstid, og hans hjemlængsel og nationalromantiske drømme inspirerede ham til at rejse en række mindesmærker i Danmark, dels på steder for markante nationale begivenheder, dels over personer, som efter hans vurdering ikke var tilstrækkeligt agtede i fædrelandet.

De danske indtægter fra hans forfatterskab blev anvendt hertil, og i årenes løb blev det til en række mindesmærker, alle udført i samarbejde med professor Camillus Nyrop og efter forlæg af danske billedkunstnere.

Mindesmærkerne omfatter:

Erik Klipping-korset ved Finderup Lade, 1891 Svend Grathe-korset (Grathe-stenen) på Grathe Hede, 1892 Magnus den Gode-stenen i Skibelund Krat, 1898 Knud Lavard-korset ved Haraldsted, 1902 Snubbe-korset mellem Herstedvester og Sengeløse, 1905 Dronning Dagmar-stenen ved Dagmarkilden i Vitten Sogn, 1906 Erik Ejegod-stenen ved Borgvold ved Viborg, 1915

Desuden lod han opsætte mindetavler i flere kirker som i Helsinge kirke over reformationstidens teolog Christiern Pedersen, der oversatte Biblen til dansk. Ved Bjarup Ødekirke lod han et jernkors tegnet af Gerhardt Poulsen rejse i 1915.

Efter Thor Langes død lod hans russiske enke udføre mindetavle over Dronning Dagmar i Ringsted Kirke og en sten ved Øm Kloster over biskop Gunner, der anses for at være "forfatter" til Jydske Lov.

Udgivelser 1872 – Debut: i Vers og prosa fra yngre forfattere (antologi) 1874 – Debut i bogform: Euterpe 1882 – Fra Rusland, rejsebog og digte 1887 – En Maaned i Orienten, rejsebog 1890 – Skizzer og Phantasier, essay m.m. 1892 – Svjatopolk, skuespil 1894 – Grev Alexiej Tolstoj, et Bidrag til Den russiske Litteraturs Historie i vort Aarhundredes tredie Fjerdedel disputats 1899 – Tolv Baumbachske Eventyr i Efterligning 1907 – I danske Farver, forteællinger m.m. 1915 – Udvalgte Digte 1917 – Langt borte, skitser m.m. 1918 – Mangesteds fra, skitser m.m.

Litteratur Axel Sørensen, Thor Lange, Det Schønbergske Forlag, 1915. E. Spang-Hansen, Under Madvigs Auspicier : danske Filologers Udvandring til Rusland 1875 : Thor Lange, Peter Axel Jørgensen, William Norup, Hagbard Olsen, Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, nr. 218, 1952. C. Nyrop, Thor Lange : Bidrag til en Livsskildring, Nielsen & Lydiche, 1917.

Se også Napadivka godset

Referencer

Eksterne henvisninger

Thor Lange på Dansk Forfatterleksikon Kulturarvstyrelsens database over nationale mindesmærker

Kategori:Digtere fra Danmark Kategori:Personer fra København Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Oversættere fra Danmark Kategori:Biografiforfattere fra Danmark Kategori:Konsuler fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Studenter fra Metropolitanskolen