Et biord (adverbium) er et ord, som nærmere bestemmer et udsagnsord, et tillægsord, et andet biord eller en hel sætning.
Biord kan være fødte biord (disse kaldes også rene adverbierJacobsen (1996) side 48.) eller biord afledt fra tillægsord.Christensen og Christensen (2005) side 138. Eksempler på danske fødte biord er nu og bag, mens eksempler på den anden kategori er langt og spartansk der er afledt fra tillægsordene lang og spartansk. På engelsk ser man at biord afledt fra tillægsord gerne får endelsen -ly foreksempel biordet sweetly (sødt) afledt fra tillægsordet sweet (sød).
Bøjning Fødte danske biord kan oftest ikke gradbøjes. Der findes dog nogle få fødte gradbøjelige danske biord. Det sker på samme måde som man ser hos tillægsordene, for eksempel længe (længere, længst), ofte (oftere, oftest), tit (tiere, tiest) og gerne (hellere, helst, hvor der også er suppletion).Christensen og Christensen (2005) side 141.
De afledte biord kan gradbøjes på samme måde som deres tillægsord, for eksempel "Hunden løb hurtigst," hvor biordet "hurtigst" i 3. grad lægger sig til udsagnsordet "løb".
En anden slags bøjning ses for visse danske stedsbiord, hvor bøjningen sker i forbindelse med telicitet og dynamisk/statisk betydning. Eksempler er hjem, hjemme og hjemad samt op, oppe og opad.GDS, siderne 216–217.
Funktioner Biordene kan inddeles efter betydning. Det kan ske efter tidslige eller rumlige forhold. Blandt forfattere er der ikke nødvendigvis enighed om hvilke kategorier der skal opstilles. Blandt de grupper af biord man finder nævnt i litteraturen er:
Stedsbiord/stedsadverbier (bag, deroppe, nede)Christensen og Christensen (2005) siderne 141-142.Rask (2005) side 28. Retningsbiord/retningsadverbier (bagud, ind, indad)Christensen og Christensen (2005) siderne 146. Tidsbiord/tidsadverbier (dengang, snart, bagefter...)Christensen og Christensen (2005) siderne 142-143. Hyppighedsbiord/hyppighedsadverbierChristensen og Christensen (2005) side 143 Varighedsbiord/varighedsadverbier Mådesbiord/mådesadverbier (alene, overens, tilovers...)Christensen og Christensen (2005) siderne 143. Gradsbiord/gradsadverbier (lidt, ret, temmelig)Christensen og Christensen (2005) siderne 143-144. Holdningsbiord/attitudeadverbier (desværre, heldigvis)Christensen og Christensen (2005) siderne 144. og kommentaradverbierJacobsen (1996) Konnektionsadverbier (altså, deraf)Christensen og Christensen (2005) siderne 145. Fokusbiord/fokusadverbier (kun, blot, ...) Nægtelser/negation (ikke, ej, aldrig) Spørgebiord/interrogative adverbier (hvor, hvornår, hvorfor...) Årsagsbiord (nemlig, ellers, altså...)
Aldrig er en kombination af tidsbiord og nægtelse.
Visse forfattere skelner mellem tre hovedgrupper: funktionelle, talerholdning og biord for omstændigheder.
Se også Ordklasse Skriftsprog
Litteratur Specielt om danske biord Særligt kapitel 12, siderne 138–147. . Forkortet GDS.
Særligt siderne 28-29.
Henvisninger
Kategori:Ordklasser