Farao var betegnelsen for kongen i oldtidens Egypten og bruges navnlig om Egyptens herskere i Bibelen. Faraoen blev opfattet som en gudekonge og som søn af solguden Ra, hvilket gav kongemagten en religiøs og sakral karakter.Ordet farao betyder direkte oversat "det store hus" og går tilbage til en egyptisk betegnelse for kongens palads eller hof, almindeligvis gengivet som per-ao eller par-ao. Betegnelsen blev anvendt, når kongens personlige navn og titler ikke blev nævnt, og svarer til andre orientalske udtryk, hvor regeringsmagten betegnes indirekte gennem institutionen eller residensen, som i udtryk som "Den høje Port" eller "Divanen". At ordet ikke egentlig betyder "konge" eller "gud", hænger sammen med, at herskeren ikke måtte tiltales direkte.
I egyptiske hieroglyfindskrifter blev betegnelsen brugt om landets hersker langt ned i kejsertiden. Den bibelske brug af Farao stemmer derfor med egyptisk praksis, selv om græske og romerske forfattere ikke synes at have omtalt eller forklaret ordet.
Se også Egyptisk mytologi Faraos fem navne
Referencer
Kategori:Egyptisk mytologi Kategori:Højkulturer