Christian (født 10. april 1603 på Københavns Slot, død 2. juni 1647 på krongodset i Sachsen) var prins af Danmark som næstældste søn af kong Christian 4. og dronning Anna Cathrine.

Christian skulle oprindeligt have overtaget tronen efter sin far, idet han i 1610 blev hyldet som udvalgt prins. Imidlertid døde han et år inden sin far, så han nåede aldrig at blive konge.

Biografi Fødsel og opvækst Christian blev født den 10. april 1603 på Københavns Slot som næstældste, men ældste overlevende søn af kong Christian 4. i dennes første ægteskab med Anna Cathrine af Brandenburg. Han blev opkaldt efter sin far.

Christian blev 15. marts 1610 hyldet som udvalgt prins med udsigt til at overtage tronen efter sin far. Han modtog den bedste undervisning, der kunne fås, og han fungerede som rigsforstander sammen med tre rigsråder, da hans far i 1626 drog i krig i Tyskland.

Ægteskab thumb|upright|left|Udsnit af et stik, som viser optogene på Amagertorv under Det store bilager. I 1634 blev Christian gift med Magdalena Sibylla af Sachsen, der var datter af kurfyrste Johann Georg 1. af Sachsen. Brylluppet blev kaldt Det store bilager og var meget storslået og dyrt. Blandt indslagene ved festlighederne sås den allerførste opførelse med Den Kongelige Ballet. Ægteskabet forblev barnløst.

Senere liv Christians indsats som rigsforstander faldt ikke heldigt ud, og han blev også i andre sammenhænge upopulær, da han førte et udsvævende liv. Han var overvægtig, drak for meget og døde ved Dresden på vej til et kurophold i Bøhmen.

Han er begravet i Roskilde Domkirke.

Kilder

Eksterne henvisninger

Den udvalgte Prins Christian på Rosenborgs hjemmeside

Kategori:Prinser fra Danmark Kategori:Huset Oldenburg Kategori:Danskere i 1600-tallet Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Elefantriddere Kategori:Lensmænd fra Danmark Kategori:Personer fra København Kategori:Kunstsamlere fra Danmark Kategori:Mæcener fra Danmark Kategori:Tronfølgere som aldrig tiltrådte Kategori:Begravede i Roskilde Domkirke