Lars von Trier (født 30. april 1956) er en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter. Han studerede fra 1976 til 1979 filmvidenskab på Københavns Universitet efterfulgt af Den Danske Filmskole, hvor han blev uddannet instruktør i 1983.Lars von Trier, Kristeligt Dagblad, hentet 7. februar 2023. Han har instrueret danske og udenlandske film- og tv-produktioner som Riget (1994-2022), Breaking the Waves (1996), Idioterne (1998), Dancer in the Dark (2000), Dogville (2003), Manderlay (2005), Antichrist (2009), Melancholia (2011), Nymphomaniac (2013), The House that Jack Built (2018) og Riget Exodus (2022).
Begyndende som barneskuespiller i tv-serien Hemmelig sommer (1969) spænder von Triers karriere over fem årtier. Anset som en af de største personligheder inden for den europæiske filmindustri er han og hans værker blevet omtalt som ambitiøse og provokative såvel som teknisk innovative. Hans film viser konfronterende undersøgelser af eksistentielle, sociale, psykoseksuelle og politiske problemstillinger og omhandler temaer som barmhjertighed, selvopofrelse og mentalt helbred. Han har ofte indgået samarbejde med skuespillere som Jens Albinus, Jean-Marc Barr, Udo Kier og Stellan Skarsgård.
Von Trier udarbejdede avant-garde-filmbevægelsen Dogme 95 sammen med instruktør Thomas Vinterberg og grundlagde sammen med Peter Aalbæk det danske filmselskab Zentropa, hvis film har solgt mere end 350millioner biografbilletter og modtaget otte Oscar-nomineringer.
Von Trier har gennem sin karriere været genstand for meget kritik og flere kontroverser. Cannes Film Festival, som flere gange har tildelt hans film priser, erklærede ham i 2011 , efter han lavede en nazi-joke under et interview. Dyremishandling under optagelserne til Manderlay, grafisk vold og usimuleret sex i nogle af hans film har været kritikpunkter, og han er anklaget for upassende og nedværdigende opførsel under optagelser, herunder mod sangeren Björk.
Von Trier har været åben omkring sit mentale helbred, herunder lidende af gentagende perioder med depression, tvangstanker og angst. I 2014 fortalte han offentligt, at flere af hans film er skrevet og lavet under indflydelse af ulovlige stoffer. Han fortalte også om sit årelange alkoholmisbrug.
I 2022 offentliggjorde von Trier, at han var blevet diagnosticeret med Parkinsons sygdom.
Opvækst og uddannelse Født Lars Trier den 30. april 1956 i Kongens Lyngby, København, til forældre Inger Høst og Ulf Trier. Ved sin mors dødsleje i 1989 afslørede hun for von Trier at hans biologiske far faktisk var Fritz Michael Hartmann, Ingers tidligere chef ved Socialministeriet og modstandskæmper under 2. verdenskrig.Film #10 (PDF) Fritz Michael Hartmann i Modstandsdatabasen, Jesper Skov, "Viggo Kampmann under besættelsen", Siden Saxo, nr. 4, 2004, s. 39. Online (PDF) Von Triers morbror er filminstruktøren Børge Høst. Stedfaderen Ulf Trier var halvt jøde, og Inger Trier opdrog von Trier i den tro, at han havde jødiske rødder."Lars von Trier: Det hjemmelavede menneske", Politiken.dk, 17. maj 2009. I 1969, som 12-årig, debuterede han som skuespiller med hovedrollen Thomas Windings ungdomsserie Hemmelig sommer.
Han studerede filmteori ved Københavns Universitet og filminstruktion ved Den Danske Filmskole fra 1979 til 1983. Som 25-årig vandt han to gange filmprisen “Best School Film” ved Munich International Festival of Film Schools; for Nocturne og Last Detail. Samme år tilføjede han også adelsprædikatet "von" til sit navn, muligvis som en satirisk ode til de selvbetitlede instruktører Erich von Stroheim og Josef von Sternberg. Samme år havde hans dimissionsfilm Befrielsesbilleder filmpremiere.
Karriere thumb|Lars von Trier ved Filmfestivalen i Cannes i 2011.
1984–1994: Karrierestart og Europa-trilogien I 1984 fik von Trier sit gennembrud med sin spillefilmsdebut Forbrydelsens element, som modtog tolv priser ved syv forskellige internationale festivaler inklusive Den Tekniske Pris ved Cannes Filmfestival, og en nominering til Den Gyldne Palme. Filmens langsomme og ikke-lineære tempo, dens innovative plot i flere lag og mareridtsagtige visuelle effekter blev brugt til at fortælle om traumatiske historiske begivenheder igennem Europas historie.
Von Triers efterfølgende metafilm Epidemic (1987) blev også fremvist under Cannes som en del af Un Certain Regard-kategorien, og indeholder to narrativer, som til slut flettes ind i hinanden; fortællingen om to filmskabere (spillet af vonTrier og manuskriptforfatter Niels Vørse), som er midt i at udvikle et nyt projekt, og en dyster science fiction historie om en futurisk pest - selv samme film som vonTrier og Vørsel er ved at producere. Han instruerede efterfølgende Medea (1988) til tv, som var baseret på Carl Th. Dreyers ikke-realiserede manuskript,MEDEA, Det Danske Filminstitut, hentet 7. februar 2023. hvori medvirkende Udo Kier, som vandt Jean d'Arcy prize i Frankrig.
Von Trier har omtalt sine film som inddelt i tematiske og stilistiske trilogier. Dette mønster begyndte med Forbrydelsens element (1984), den første i Europa-trilogien, som omhandler traumatiske perioder i Europa i fortiden og nutiden. Den inkluderer også Epidemic. Han fuldførte trilogien i 1991 med Europa (udgivet som Zentropa i USA), som vandt Juryens Pris ved Cannes Film Festival i 1991, og modtog priser ved flere større festivaler. I 1990 instruerede han også musikvideoen til sangen "Bakerman" af Laid Back. Videoen blev brugt igen i 2006, hvor den engelske dj og kunstner Shaun Baker lavede en genindspilning af sangen.
Med ønske om mere finansiel selvstændighed og kreativ kontrol over deres projekter grundlagde vonTrier og producer Peter Aalbæk Jensen i 1992 filmproduktionsselskabet Zentropa Entertainment, som pr. 2006 havde solgt mere end 350 millioner billetter og været nomineret til Academy Awards. Navngivet efter et fiktivt jernbaneselskab i Europa, på det tidspunkt deres seneste film, har Zentropa produceret flere film end blot Triers egne, såvel som adskillige tv-serier. Selskabet har også produceret hardcore sexfilm: Constance (1998), Pink Prison (1999), HotMen CoolBoyz (2000), og All About Anna (2005). For at tjene penge til hans nyligt grundlagte selskab lavede han Riget (1994) og RigetII (1997), to miniserier, som blev filmet på Rigshospitalet, sommetider kaldet ‘Riget’. Serien skulle dengang have haft en tredje sæson, men projektet blev aflyst, da to af seriens største hovedrolleindehavere, Ernst-Hugo Järegård, som spillede Dr. Helmer, og Kirsten Rolffes, som spillede Fru Drusse, døde i henholdsvis 1998 og 2000.
1995–2000: Dogme 95, og Guldhjerte-trilogien thumb|Lars von Trier ved Filmfestivalen i Cannes i 2000. I 1995 udfærdigede og grundlagde von Trier sammen med Thomas Vinterberg det kunstneriske koncept Dogme95; et manifest og regelsæt, hvis mål var at skulle forenkle filmproduktion og derved skabe en klarere kommunikation med modtageren. Konceptet satte en bølge i gang i den danske og udenlandske filmverden, og der blev i det efterfølgende årti produceret en lang række danske og udenlandske film, som fulgte dogme-regelsættet.Blå Bog om Lars von Trier, TV 2, 3. marts 2012. Søren Kragh-Jacobsen og Kristian Levring tilsluttede sig konceptet kort efter tilblivelsen og sammen med Vinterberg og Trier blev de fire mænd omtalt som "Dogme-brødrene".I 2008 modtog Dogme-brødrene en European Film Awards-pris for "European Achievement in World Cinema".
I 1996 opførte von Trier, på opfordring af Kunstforeningen, en hidtil uset form for teateroplevelse i København med forestillingen Psykomobile #1: Verdensuret.https://www.information.dk/2000/03/myrernes-liv Værket, en maraton-performance, havde 53 medvirkende skuespillere, som igennem den to måneder lange teaterudstilling, skulle improvisere sig frem med afsæt i spinkle personkarakteristikker og handlingsanvisninger udstukket af Trier og Niels Vørsel. Forestillingen foregik i en kulisse bestående af 19 forskellige rum, som publikum kunne bevæge sig rundt i og enten følge efter karaktererne eller blive i samme rum og se en scene udfolde sig. En myretue i New Mexico, hvor et live videosignal blev transmitteret fra, styrede, hvornår der skulle ske sceneskift ved at omdanne myrernes færden til signaler på farvede lamper i kulisserne. En dokumentar omhandlende tilblivelsen og udførslen af projektet blev instrueret af Jesper Jargil, og udgivet i 2000 med titlen De udstillede.
På nytårsaften mellem 1999 og 2000 indgik von Trier i et filmeksperiment sammen med sine dogme-brødre, Vinterberg, Kragh-Jacobsen og Levring, hvor hver instruktør skulle optage en 70 min. lang film med hver sin hovedperson og hver sit filmhold på samme tid. De i alt fem kameraer optog uafbrudt fra kl. 23:30 den 31. december 1999 frem til 00:40 den 1. januar 2000, mens de fire instruktører fra et kontroltårn styrede deres filmhold igennem menneskemængden i Københavns gader, hvor de havde frihed til at improvisere eller ændre på historien, som natten skred frem. Om aftenen nytårsdag 2000 kunne de danske husstande se resultatet af de fire instruktørers optagelser på henholdsvis DR1, TV 2, TV3 og TV Danmark1. På DR2 og på TV Danmark1’s kanal kunne man følge slagets gang fra instruktørernes kontrolrum (via det femte kamera), og på TV3 kunne man se alle fire skuespillere i ét samlet billedsignal. I 2001 klippede Valdís Óskarsdóttir en 66 minutters version sammen af de fire instruktørers historier, og resultatet kom ligesom projektet til at hedde filmen D-Dag.
Von Triers Guldhjerte-trilogi består af Breaking the Waves (1996), Idioterne (1998) og Dancer in the Dark (2000) og navnet på trilogien kom fra en billedbog, von Trier var optaget af som barn.Unconventional Trilogies , dated June 2013, at andsoitbeginsfilms.com Alle filmene i trilogien omhandler naive heltinder, som bibeholder deres "gyldne hjerter" til trods for tragedierne de har været igennem.
Breaking the Waves vandt Grand Prix-prisen ved Filmfestivalen i Cannes i 1996 og hovedrolleindehaver Emily Watson blev nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Idioterne blev nomineret til Den Gyldne Palme ved Filmfestivalen i Cannes i 1998.https://www.dr.dk/nyheder/indland/von-trier-film-nomineret-til-de-gyldne-palmer I 2000 udkom Dancer in the Dark, en musicalfilm med den islandske musiker, Björk i hovedrollen. Filmen blev modtaget med stor positiv kritik og vandt Den Gyldne Palme ved Cannes Filmfestival. Sangen "I've Seen It All" (skrevet i samarbejde med vonTrier) blev nomineret til en Oscar for Oscar for bedste originale sang.https://abcnews.go.com/Entertainment/story?id=109459&page=1
2003–2008: Land of Opportunities-trilogien og øvrige værker thumb|Lars von Trier fotograferet af Oliver Mark, København 2003 De fem benspænd (2003), lavet af vonTrier og Jørgen Leth, er en dokumentar, som er sammensat af forskellige længder af eksperimentalfilm. Filmens præmis kom af at vonTrier udfordrede Leth, hans ven og mentor, til at genindspille sin eksperimentelle kortfilm fra 1967; Det perfekte menneske, fem gange, hver gang med et forskelligt regelsæt.
Hans næste planlagte trilogi, Land of Opportunities, består af Dogville (2003), Manderlay (2005) og den ikke-producerede Washington og foregår i USA under 1930'ernes krise, hvor emner som intolerance, frihed og slaveri fyldte i det amerikanske samfund. De to første film blev begge optaget med samme specifikke og ekstremt stiliserede tilgang, hvor skuespillerne optrådte på et tomt scenegulv uden nogen form for kulisser kun med tegnet kalkstreger på gulvet, som skulle symbolisere vægge - en stil inspireret af 1970'ernes tv-teatre. I Dogville spillede Nicole Kidman rollen som Grace Margaret Mulligan, en rolle som Bryce Dallas Howard overtog i Manderlay. Med i begge film medvirkede store casts, som inkluderede Harriet Andersson, Lauren Bacall, James Caan, Danny Glover og Willem Dafoe.